DI - Dansk Byggeri

Det nordjyske sommerhusmarked går usikker tid i møde

Del
Sommerhusene i Nordjylland har været populære de senere år, og antallet af handler er steget. Men med den nuværende coronakrise går sommerhusmarkedet en usikker fremtid i møde, vurderer Dansk Byggeri.

Der var gang i sommerhussalget i Nordjylland sidste år, hvor i alt 1.310 sommerhuse skiftede hænder. Det er en stigning på 87 procent sammenlignet med 2014, viser en analyse fra Dansk Byggeri, der bygger på de seneste tal fra Finans Danmark.

- Bedre vilkår for at låne penge, stigende friværdier i egen bolig og en samfundsøkonomi i god form frem til starten af 2020 er noget af det, der har været med til at skubbe sommerhussalget i vejret, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.

Men fremtidsudsigterne for sommerhusmarkedet er blevet mere usikre.

- På den ene side gør udbruddet af coronavirus, som har lukket grænserne og stoppet rejseaktiviteten, nu sommerhusferien i Danmark endnu mere tillokkende for danskerne selv. Og danskernes stigende klimabevidsthed kombineret med en række varme danske somre de senere år kan gøre sommerhusene mere eftertragtede. Men når det gælder salg af sommerhuse, kan coronapandemien også betyde, at der bliver lagt en dæmper på handelsaktiviteten, ligesom vi ser på det ordinære boligmarked. Salget af sommerhuse risikerer faktisk at blive ramt hårdere end det øvrige boligmarked, fordi sommerhuse er et luksusgode, som man typisk sparer på, hvis privatøkonomien bliver ramt, siger Jacob Hangaard.

Hvilke effekter, der ender med at veje tungest, kommer blandt andet til at afhænge af, hvor lang tid krisen og nedlukningen af dele af samfundet varer, og i det hele taget hvor hårdt arbejdsmarkedet og økonomien bliver ramt, vurderer han.

Stigende priser

Sommerhusenes stigende popularitet har fået kvadratmeterpriserne til at stige en smule. I 2018 kostede et sommerhus i Nordjylland i gennemsnit 13.061 kroner per kvadratmeter. Sidste år var kvadratmeterprisen i gennemsnit 13.379 kroner, svarende til en stigning på cirka 2,4 procent.

Kontakter

Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58
Pressemedarbejder Sarah Stendorf Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye