Mikonomi.dk

Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark

Del
Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.


Frederiksberg Kommune: Dyre huspriser, men billigt forbrug

Mikonomi.dk har lavet en økonomisk sammenligning af udgifterne ved at bo i hus i de danske kommuner. Ud fra denne undersøgelse kan det konkluderes, at det i gennemsnit koster 32.4321 kr. om måneden at bo i hus i Frederiksberg Kommune. Det er specielt udgifter til boliglånet, grundskyld og ejendomsværdiskatten, der trækker Frederiksberg Kommunes månedlige udgifter op. Derimod trækker prisen for vand og fjernvarme kommunens samlede månedlige udgifter ned sammenlignet med de resterende kommuner i Danmark.

Det koster på landsplan i gennemsnit 557 kr. for vand og 1.134 kr. i varme om måneden. I Frederiksberg Kommune koster det derimod kun 396 kr. om måneden for vand og 668 kr. hver hver måned for varme. Til sammenligning koster det i Samsø Kommune i gennemsnit 875 kr. om måneden for vand, altså hele 57% mere end landsgennemsnittet og 120% mere end Frederiksberg Kommune. 

Lolland Kommune: Billige huspriser, men dyr forsikring

Det billigste sted i Danmark at være husejer i er Lolland Kommune, hvor du blot skal af med 5.010 kr. om måneden. Det er specielt udgifterne til boliglån, ejendomsværdiskatten og grundskylden, der trækker de månedlige udgifter ned. Derimod er det dyrt at forsikre dit hus på Lolland sammenlignet med resten af Danmark.

I Lolland Kommune koster det dig 505 kr. om måneden at forsikre dit hus. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 428 kr. om måneden og den billigste kommune, Morsø, ligger på kun 374 kr. om måneden. Derved er det 17% dyrere at forsikre dit hus i Lolland Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og 35% dyrere sammenholdt med den billigste kommune.

Det er dyrest at bo i hus på Sjælland

Overordnet er det dyrest at bo i hus på Sjælland, hvilket i høj grad skyldes de høje huspriser. I Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger kvadratmeterprisen i gennemsnit på 19.428 kr., som resulterer i høje udgifter i forbindelse med et boliglån.

I gennemsnit skal du betale 18.036 kr. om måneden for at bo i hus i Region Hovedstaden og 10.054 kr. i Region Sjælland. Til sammenligning koster det i den billigste region, Region Nordjylland, kun 7.115 kr. om måneden.

Hvis du vil se det månedlige budget for din kommune, og se hvad det koster at bo i hus i din kommune, kan du læse mere her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/
Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse

Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

Pristest: Billån hos forhandler eller bank?4.6.2019 10:07:52 CEST | Pressemeddelelse

Det kan bedre betale sig at søge mod en bank fremfor en bilforhandler, hvis du skal optage et billån på under 200.000 kr.. Dette er konklusionen i en ny undersøgelse fra Mikonomi.dk. Først når bilen koster mere end 200.000 kr., er det billigere at optage lånet hos bilforhandleren i stedet for i banken. Du kan opnå en besparelse på 5.000 kr. ved at optage billånet i en bank fremfor hos en bilforhandler ved et lån på 100.000 kr. Derimod vil du ved et lån på 250.000 kr. kunne spare 5.500 kr. ved at optage billånet hos forhandleren i stedet for banken.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye