Det 30 år gamle Ø-mærke står stadig over for masser af udfordringer

Økologien stortrives i Danmark, og selvom økologiske fødevarer er populære som aldrig før, har økologien stadig sit at bokse med. Dyrevelfærd og klimabelastning er bare to af udfordringerne, skriver Samvirke.

Nej, økologi er ikke automatisk lig med bedre dyrevelfærd. Det afhænger nemlig af, hvordan man definerer dyrevelfærd. Og det er en af mange fejlslutninger omkring økologien, som i år får ekstra fokus på grund af det statslige røde Ø-mærkes 30-års fødselsdag. Det skriver Samvirke, som i juli-magasinet ser nærmere på 30 påstande og myter om økologien.

I økologien er det fortsat et problem, at fjerkræ tages af rovdyr i det fri, og at søer ligger smågrise ihjel, fordi de ikke fikseres i farebøjler. Økologiske kalve tages også tidligt fra deres mor, selvom de får lov at blive dobbelt så længe som konventionelle kalve. Økologien arbejder videre med disse udfordringer, som også tæller, at cirka halvdelen af æglæggerkyllingerne er haner, som ikke kan bruges i ægindustrien, og derfor aflives kort efter udklækning.  

Vil bruge menneskelort på markerne

En anden udfordring er at få næringsstoffer nok i det økologiske landbrug, som ikke må benytte kunstgødning på markerne. En af dem, der mærker det til daglig er økologisk landmand, Ole Olsen fra Holmegaard på Sjælland:

”Nu anvender vi jo en del ikke-økologisk gødning. Det bliver vi nødt til, fordi der ikke er nok økologiske husdyr øst for Storebælt til at forsyne os med gødning. Så det er vigtigt for mig, at vi får recirkuleret de her næringsstoffer. Det er jo tanken med økologien.”

En løsning på denne udfordring er at sende blandt andet menneskeligt affald gennem store biogasanlæg. Det afgassede restprodukt kan bruges som gødning på markerne, mens gassen kan bruges til opvarmning.

Og så er der klimaet

En stor del af diskussionen om økologiske kontra konventionelt producerede fødevarer går i disse år på det klimaaftryk, produktionen belaster kloden med. Her er det nødvendigt at holde tungen lige i munden, da det kan opgøres på mange forskellige måder med lige så mange forskellige resultater. Ser man alene på det areal, der bruges til at dyrke fødevarerne, så er den økologiske produktion mindre effektiv og kan derfor ses som værende mere klimabelastende.

Ser man derimod på, hvor meget mad til mennesker der kommer ud af en gennemsnitlig hektar jord herhjemme, så er økologien mindre klimabelastende. Det skyldes, at de konventionelle landbrug i stor stil dyrker mad til dyr, som først senere bliver til menneskeføde, mens de økologiske landbrug i højere grad dyrker menneskeføde direkte. Det skriver Samvirke.

For yderligere oplysninger kontakt:

Louise Hededam, madredaktør på Samvirke, tlf. 26367577

www.samvirke.dk