Dansk ByggeriDansk Byggeri

Designmuseum Danmarks direktør Anne-Louise Sommer modtager Naturstensprisen 2019

Del

Når gæsterne fremover besøger Designmuseet i Bredgade 68 i København, vil de på pladsen foran museet opleve, hvordan historie møder nutid. Her er søjler og figurer fra 1700-tallet genskabt i smuk dialog med den moderne fornyelse foran bygningen, der husede Danmarks første hospital. En bedrift som Designmuseum Danmarks direktør Anne-Louise Sommer nu hædres for med Stenhuggerlaugets Naturstenpris 2019.

Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark

Det mere end 200 år gamle Stenhuggerlaug i Dansk Byggeri overrækker Naturstensprisen til Anne-Louise Sommer onsdag den 11. september. Den gives for genopførelsen af det helt unikke sandstensanlæg foran museet.

Restaureringen er udført af Forenede Stenhuggerier i tæt samarbejde med Designmuseet og COBE-arkitekter, som er kendt for mange store og internationale projekter. Og direktøren har været med hele vejen igennem. 

En engageret og inspirerende ildsjæl

- Anne-Louise Sommers enorme entusiasme og begejstring har tilført fantastisk energi til hele projektet. Med stor respekt for faget og de håndværksmæssige kvaliteter og detaljer er hun en ganske særlig ambassadør. Både fordi hun ved, hvor vigtigt det er at vedligeholde den danske kulturarv, og fordi hun samtidig er en aktiv spiller i formidlingen af det synspunkt, siger Stenhuggerlaugets oldermand, Ole Grage.

Han overrækker Naturstensprisen ved en åben reception på Designmuseet 11. september kl. 14. Her kan besøgende se den smukke plads med hele sandstensanlægget, som prismodtageren venter sig meget af.

Private donationer afgørende 

- Den nye museumsplads er det første vores mange gæster møder, når de besøger os. Den er et nyt byrum til gavn for både københavnere og turister. Og vi er uendelig taknemmelige for, at vi med en generøs donation på 25 millioner kr. fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD har fået mulighed for at realisere dette helt igennem fantastiske anlægsprojekt. Uden bidrag fra de store private fonde vil projekter som dette ikke være mulige for os at løfte, siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer. 

Naturstensprisen gives hvert år til en eller flere personer, der har gjort noget helt særligt for stenhuggerfaget og udbredt kendskabet til brugen af natursten.

- Arbejdet med at genskabe det enestående gamle barokanlæg med søjler, figurer og relieffer fra 1700-tallet er blevet til ved klassisk stenhuggerbearbejdning men også moderne teknologi. Dekorationselementerne har været meget vanskelige at udføre og repræsenterer vores fag på fornemste vis. Danske stenhuggere har på deres unikke måde udført et håndværksmæssigt arbejde af ypperste kvalitet, som vil pryde Bredgade de næste 200 år, siger Stenhuggerlaugets oldermand Ole Grage. 

Sandstens-arbejderne er udført I Obernkirchener sandsten, den særligt holdbare sandsten, som kan tåle det danske vejr.

Fakta

Designmuseum Danmark, der indtil 2011 hed Kunstindustrimuseet, har de seneste år oplevet en kraftigt voksende interesse, og besøgstallet er steget fra ca. 60.000 i 2011 til ca. 280.000 i 2018. Museet arbejder på en gennemgribende restaurering af de fredede 1700-tals rokokoanlæg, så det kan understøtte moderne museumsdrift i det 21.århundrede

Restaureringen af museumspladsen er muliggjort med en donation på 25. mio. kr. fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde – OJD. Entreprenører på det samlede projekt er OKNygaard A/S, OPN Entreprise A/S, Snedkerierne A/S, Museumstechnik GmbH, A/S Forenede Stenhuggerier. Kunstnerisk tilsynsførelse ved billedhugger og professor ved Kunstakademiet, Morten Stræde. Rådgivende ingeniør, Strunge Jensen A/S.

Kontakter

Stenhuggerlaugets Oldermand, Ole Grage, 40 14 16 00, og@e-nielsen.dk
Kommunikationschef, Nikolina Olsen-Rule, 31 44 30 61 nor@designmuseum.dk

Billeder

Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark
Download
Anne-Louise Sommer
Anne-Louise Sommer
Download

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Betonbranchen går forrest i dokumentation af miljøaftryk11.9.2019 06:00:00 CESTPressemeddelelse

Om få måneder bliver det muligt for betonvirksomheder at dokumentere betonmaterialers miljøaftryk. Det gælder uanset, om det er fabriksbeton, betonelementer, rør, brønde, belægningssten, fliser eller blokke. Med et nyt banebrydende softwareværktøj vil Dansk Betons medlemsvirksomheder kunne udarbejde miljøvaredeklarationer, som rådgivere, entreprenører og bygherrer kan anvende til vurdering af bæredygtige løsninger i byggeriet.

Designmuseum Danmarks direktør Anne-Louise Sommer modtager Naturstensprisen 20199.9.2019 17:07:07 CESTPressemeddelelse

RETTET VERSION. SE BORT FRA TIDLIGERE UDSENDTE PRESSEMEDDELELSE. Når gæsterne fremover besøger Designmuseet i Bredgade 68 i København, vil de på pladsen foran museet opleve, hvordan historie møder nutid. Her er søjler og figurer fra 1700-tallet genskabt i smuk dialog med den moderne fornyelse foran bygningen, der husede Danmarks første hospital. En bedrift som Designmuseum Danmarks direktør Anne-Louise Sommer nu hædres for med Stenhuggerlaugets Naturstenpris 2019.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum