Depression koster liv og milliarder – hvad venter politikerne på?

Sundhedsstyrelsens nye sygdomsbyrderapport er meget klar: Depression koster 6700 ekstra dødsfald hvert år; det koster knap 10 milliarder kroner til behandling, pleje og medicin og mere end 25 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død.

”Det er alvorlige tal, som dækker over en masse svære skæbner. Det gør det meget svært at forstå, at vi stadig er i en situation i Danmark, hvor psykiatrien er så langt bagud, som den er. Nu kan alle forhåbentlig se helt klart og uden trang til at forsvare eller bortforklare, at det ikke kan blive ved. Og ja, politikerne har vedtaget en tiårsplan, men indtil videre er den stadig bare et stykke papir. Hvad venter politikerne på?”, spørger Marianne Skjold.

Fakta om depression

Tabte og ødelagte liv og familier
Hvert år bliver mere end 500.000 mennesker ramt af af depression ifølge de seneste tal. Og de trækker ekstra udgifter i sundhedsvæsnet på knap 10 milliarder kroner. I opgørelsen er depression den aller mest belastende med 6.700 ekstra dødsfald sammenlignet med mennesker, som ikke har depression. Man dør ikke direkte af depression i sig selv, men gruppen af borgere med depression har en overdødelighed, dels på grund af flere selvmord og dels som følge af andre sygdomme som hjerte-kar-sygdom og kræft.

”Vi ved, at den tidlige indsats er helt afgørende. Alligevel hører vi dagligt fra mennesker, at de ikke får den hjælp, de har brug for, og vi hører om tabte og ødelagte liv og familier. Det er hårdt for det enkelte menneske, men når vi samtidig som samfund har brug for hver en hånd på arbejdsmarkedet og vi ved, at psykisk sygdom også trækker lange spor i hele familien, hvor fx partneren og ikke mindst børnene i familien risikerer selv at udvikle psykisk sygdom, så er det endnu sværere at forstå, at vi stadig ikke er i gang med at skabe den psykiatri, vi har brug for”, siger Marianne Skjold.

Tiårsplan er kun første skridt
Den tiårsplan for psykiatrien, som politikerne vedtog sidste år og endnu ikke har taget fat på at rulle ud, kan kun ses som det første skridt på den både akutte og krævende rejse frem mod den psykiatri, situationen og udviklingen kræver, mener hun.

”Vi ved, at psykisk sygdom og mistrivsel er i stærk fremmarch, at psykiske sygdomme er folkesygdomme og at adgangen til behandling er alt for spredt og præget af ulighed. Samtidig kom det frem så sent som i januar i år, at ventetiden på at komme til hos en privatpraktiserende psykiater er steget til 60 uger. Altså mere end et år. Det viser med al tydelighed, at der skal meget mere til end den plan, der er vedtaget."

Når det gælder antallet af sygedage, har mennesker med depression ifølge Sundhedsstyrelsens rapport mere end 3 millioner ekstra sygedage sammenlignet med mennesker uden depression, og deres sygedage svarer til 14 procent af alle sygedage og et tab svarende til 13.000 fuldtidsstillinger. Sygefraværet er væsentligt højere end ved sygdomme som kræft, hjertesygdomme og kol. Også når det gælder indlæggelser, kontakter til den praktiserende læge og tilkendelse af førtidspension, ligger depression meget højt sammenlignet med andre store folkesygdomme.

Det billede slår igennem som højere offentlige udgifter til behandling af depressionsramte på hospitalet, hos den praktiserende læge, til medicin og hjemmehjælp ifølge rapporten løber op i 9,7 milliarder kroner om året.