85 procent venter for længe – nu skal børn have hjælp

Det mest ulykkelige ved dagens tal fra Sundhedsdatabanken er, at bag hvert eneste står en familie med et barn eller ungt menneske, hvis liv er sat i stå. Det lægger et enormt pres på familierne, siger Marianne Skjold. 

“I værste fald går familiens liv i opløsning. Det påvirker hele familiens liv. Barnet kommer ikke i skole, forældrene mister deres job, måske skilles de eller bliver selv syge,” siger hun. 

At det er konsekvensen af den ringe adgang til hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien dokumenterer Psykiatrifonden i sin forældreundersøgelse. 

Mindst ringe i Region Nordjylland 

På landsplan overholder børne- og ungdomspsykiatrien børnenes ret til udredning og behandling inden for 30 dage i 15 procent af tilfældene. På regionsplan er det værst i Region Midtjylland, hvor kun hvert tiende barn kommer igennem til tiden. Med andre ord leverer man ikke i 90 procent af tilfældene.  

På andenpladsen kommer Region Hovedstaden med 87 procent, Region Sjælland med 85 procent, Region Syddanmark med 79 procent, og mindst ringe ser det ud i Region Nordjylland, hvor 76 procent af børnene med behov for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien venter for længe.  

Ringere resultat trods mindre opgave 

Landstallene på 85 procent, der ikke er overholdt, er det samme som kvartalet før. Men der en væsentlig detalje. For det undrer Marianne Skjold, at der samtidig har været langt færre forløb, dvs. på papiret en mindre opgave at løse.  

I samtlige regioner viser tallene, at færre børn er blevet udredt og behandlet. På landsplan er antallet af forløb siden seneste kvartal gået fra 3708 forløb i andet kvartal til 2990 i tredje kvartal. Altså har 19 procent færre børn stået i kø til udredning og behandling.  

“Hvorfor når børnene ikke frem? De har ikke fået det bedre, tværtimod, så det er ikke forklaringen. Og hvorfor rykker det ikke overholdelsen til det bedre?,” spørger hun. 

• Kæden af indsatser skal snart fungere 

I sidste uge, da sundhedsminister Sophie Løhde, V, præsenterede den udmøntningsaftale, som fordeler en del af midlerne i tiårsplanen for psykiatrien, fremgik det, at alle 98 kommuner er klar med det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel fra årsskiftet. Og det giver håb, mener Marianne Skjold. 

“Når det lettilgængelige tilbud kommer i stabil drift, håber jeg, at det kommer til at hjælpe og tage noget af presset – og vigtigst af: At børnene får hjælp hurtigt. Og i det hele taget skal kæden af indsatser i tiårsplanen nu snart fungere,” siger hun. 

Men hun peger samtidig på, at det ikke kommer til at ske på et øjeblik. Tusindvis af børn og unge står i kø, mens deres liv er sat i stå. Derfor haster det med at finde løsninger nu og her. 

Har været akut længe 

Region Hovedstaden vil afprøve, om ledig kapacitet i voksenpsykiatrien kan hjælpe de 17-årige. Andre steder arbejder man med at frigøre lægekapacitet ved at flytte enkelte, relevante opgaver til lægesekretærer, og det kan forhåbentlig hjælpe, mener Marianne Skjold.  

“Vi skal tænke frit, vidt og bredt for at løse det her. Og det har desværre meget længe været en akut opgave,” siger Marianne Skjold.  

Ny ret skal sikre børn hurtig behandling 

Fra det nye år får børn og unge ret til udredning og igangsat behandling inden for 60 dage, og Marianne Skjold er forsigtig optimist.  

“Hvis det fører til, at det hele tager længere tid, og behandling først sættes i gang til allersidst, så er det selvfølgelig en klar forringelse. Men vi arbejder for, at børn og unge får ret til at komme i gang med virksom behandling allerede fra starten. Det kan fx være kognitiv adfærdsterapi, som vi ved kan hjælpe mange,” siger hun.  

“Familierne har ventet i månedsvis, når de kommer ind i børne- og ungdomspsykiatrien. De skal i gang med behandling hurtigt, og man skal samtidig tilbyde hjælp til hele familien. Jeg tror, de færreste forstår, hvad det vil sige at have et barn med brug for hjælp i psykiatrien,” siger Marianne Skjold.