Psykiatrifonden om psykiatriaftale: Nu skal vi bygge psykiatrien op fra bunden
Psykiatrifonden ser store potentialer i udmøntningen af 10-årsplanen, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i dag. At regionerne får en betydelig del af midlerne er afgørende, et løft af socialpsykiatrien hårdt tiltrængt, og så forventer Psykiatrifonden sig meget af det lettilgængelige tilbud til børn og unge.

Dagens udmelding fra regeringen, KL og Danske Regioner er et vigtigt skridt for en presset psykiatri og særligt for de tusinder af voksne, børn, unge og familier, der venter for længe og ofte møder en utilstrækkelig hjælp, når døren endelig går op. Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Midlerne blev meldt ud i foråret, og i dag landede så fordelingen. At regionerne får en betydelig del af midlerne, beskriver hun som afgørende for kapaciteten:
”Kun på den måde kan psykiatrien endelig få det kapacitetsløft, der er nødvendigt for at kunne give en god behandling af høj kvalitet uden ventetider på mange, mange måneder,” siger hun.
Anerkender vilje til at følge op
Marianne Skjold sætter stor pris på, at regeringen, KL og Danske Regioner lægger stor vægt på monitorering og evaluering i aftalen.
"Nu har vi et stærkt fundament for fremtidens psykiatri med tiårsplanen og dagens aftale. Jeg er glad for at se, at man har intentioner om at følge meget systematisk op på, at de mange tiltag også resulterer i det løft, der er så hårdt brug for. Vi kan kun tage gode beslutninger i fremtiden, når vi evaluerer og monitorerer," siger hun.
Psykiatrifonden er desuden godt tilfreds med, at sundhedsrådene også bliver tildelt midler med aftalen.
”Vi skal bedømme dem på, om de reelt kan skabe mere sammenhæng og bedre liv for mennesker, der lever med en psykisk sygdom, og det kommer vi til at følge tæt,” siger hun.
Tidlig indsats til børn og unge skal have ro til at virke
Nu melder alle landets 98 kommuner sig klar med det lettilgængelige tilbud til børn og unge fra seks til 17 år, som mistrives psykisk og har brug for let og hurtig adgang til den nødvendige hjælp. Tilbud, der også kan forebygge forværring og indlæggelser.
”Det er der hårdt brug for. Vi ved også, at kommunerne allerede oplever stor efterspørgsel, og derfor ser vi frem til at følge tilbuddet komme i drift rundt omkring,” siger Marianne Skjold, der samtidig håber, at de toner, der allerede har været fremme om tilføjelser og ændringer i tilbuddets indhold, forstummer, indtil vi ved mere.
"Det lettilgængelige tilbud skal følges systematisk. Vi skal vide, om pengene rækker, og vi skal evaluere, om børnene og de unge får det bedre," siger hun.
Socialpsykiatrien skal løftes i kvalitet
I socialpsykiatrien, dvs. psykiatritilbud uden for hospitalerne, finder man nogle af de mennesker, der har allermest brug for specialiseret hjælp. Men kvaliteten i tilbuddene er ikke høj nok i dag. Fx ved vi, at det kun er en lille andel af medarbejderne, der har tilstrækkelige faglige kompetencer til at arbejde målrettet med de mest udsatte mennesker med psykisk sygdom.
“Derfor er det virkelig positivt, at aftalen sikrer bedre faglighed, som både skal højne kvaliteten i socialpsykiatrien og mindske antallet af genindlæggelser og brug af tvang,” siger Marianne Skjold.
Målet er klart for hende at se: ”Nu begynder vi for alvor at bygge psykiatrien op fra bunden. En psykiatri, der skal sikre, at psykisk sygdom aldrig får lov til at ødelægge liv.”
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Ny undersøgelse: Lav tiltro til behandling for psykisk sygdom14.11.2025 09:08:05 CET | Pressemeddelelse
Kun 9 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden har tiltro til, at de vil få den bedst mulige behandling, hvis de får brug for hjælp i forbindelse med psykisk sygdom. I den anden ende af skalaen har 66 procent tiltro til kvaliteten af kræftbehandling. Svarene bør vække til alvorlig eftertanke hos politikerne, mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Sådan prioriterer spidskandidaterne psykiatrien der, hvor du bor24.10.2025 13:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Så er der tre uger til kommunal- og regionsrådsvalget. Psykiatri og sundhed er nogle af de vigtigste emner for vælgerne, men det er svært for mange at finde ud af, hvordan de enkelte kandidater vil prioritere, når det handler om psykiatri. Derfor har Psykiatrifonden indhentet svar fra samtlige spidskandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser og samlet dem i interaktive danmarkskort.
Finanslov: Roser vilje til at forstå og forebygge skolefravær23.10.2025 13:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er godt tilfreds med, at der nu bliver afsat 120 mio. kr. over fire år til at forstå og forebygge skolefravær.
Vismandsrapport: Svigt i børnepsykiatrien har enorme omkostninger21.10.2025 12:33:04 CEST | Pressemeddelelse
Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun dyrt i menneskelige konsekvenser – den koster også samfundet millioner. Det viser den nye rapport Dansk Økonomi, efterår 2025 fra Det Økonomiske Råd, som netop er offentliggjort. ”Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Digitale løsninger kan lette presset i psykiatrien – men Danmark halter bagefter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at digitale løsninger kan give hurtigere, kvalificeret behandling til børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Men uden en samlet strategi risikerer vi, at mulighederne går tabt, mener Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De tre parter står bag rapporten, som bliver offentliggjort i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum