Departementschef Thomas Egebo bliver Energinets ny administrerende direktør
15.3.2018 11:32:20 CET | Energinet | Pressemeddelelse

Energinets bestyrelse har valgt Thomas Egebo som ny administrerende direktør for Energinet. Thomas Egebo afløser Peder Østermark Andreasen, som efter 13 år på posten har valgt at træde tilbage.
Thomas Egebo kommer fra stillingen som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Bestyrelsesformand Lars Barfoed fortæller:
”Efter en grundig søgeproces har en enig bestyrelse besluttet at ansætte Thomas Egebo som administrerende direktør i Energinet. Med sin baggrund som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har Thomas Egebo en meget stærk faglig profil i forhold til jobbet i Energinet. Samtidig har han den solide erfaring som topleder, som jobbet kræver. Derfor har jeg stor tillid til, at Thomas kan løfte opgaven som administrerende direktør i Energinet."
Samarbejde og stærke kompetencer
"Det er afgørende, at Energinets direktør både har evnen og indsigten til at lede en stor og kompleks virksomhed og samtidig har den nødvendige samfundsmæssige og politiske forståelse for Energinets særlige rolle i forhold til energisektoren og samfundet. Den administrerende direktør har sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne den opgave at værne om forsyningssikkerheden og løbende optimere effektiviteten i den daglige drift. Det skal gå hånd i hånd med det store ansvar, Energinet har i at bidrage til den langsigtede udvikling af energisektoren frem mod en stigende andel af vedvarende energi og i det hele taget være en aktiv deltager i innovationen i energisektoren baseret på digitalisering, nye teknologier og internationalisering.”
Egebo: Energinet er en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark
Og Lars Barfoed fortsætter: ”Energinet har en unik kultur, der er båret af samarbejde og stærke kompetencer. Det har været vigtigt for mig, at den nye direktør har forståelse for det og kan bære det videre. Det er jeg sikker på, at Thomas kan og vil. Sammen med den øvrige bestyrelse glæder jeg mig til samarbejdet med Thomas Egebo.”
Thomas Egebo glæder sig til jobbet som administrerende direktør og udtaler: ”Det bliver fantastisk at stå i spidsen for Energinet. Energinet er en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark. Energinet forvalter og udbygger samfundskritisk energiinfrastruktur i milliardklassen, sikrer høj forsyningssikkerhed og velfungerende markeder for el og gas og understøtter en effektiv omstilling til ren energi. Det er særdeles meningsfulde og motiverende opgaver, som jeg glæder mig til at stå i spidsen for.”
Thomas Egebo bliver øverste chef for Energinet og Energinets datterselskaber, bl.a. Dansk Gas Distribution og Gas Storage Denmark. I alt tæller koncernen cirka 1200 ansatte. Thomas Egebo tiltræder jobbet som administrerende direktør senest 1. maj 2018.
BLÅ BOG
Thomas Egebo, født 1962
Cand.polit. fra Københavns Universitet 1988
Erhvervskarriere:
2015: Departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2011: Departementschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
2007: Departementschef i Klima- og Energiministeriet
2005-2007: Departementschef i Transport- og Energiministeriet
2001-2005: Departementschef i Trafikministeriet
1996-2001: Afdelingschef i Finansministeriet
1995-1996: Principal Administrator, International Trade and Investment Division, Economics De-partment, OECD
1993-1995: Kontorchef i Finansministeriet
1991-1993: Administrator, Denmark-Sweden Desk, Economics Department, OECD
1989-1991: Administrator, Economics Prospects Division Economics Department, OECD
1989: Junior Administrator, Multinational Enterprises Capital Movements and Services Division, Directorate for Financial, Fiscal and Enterprise Affairs, OECD
1988-1989: Junior Administrator, Econometric Unit, Economics Department, OECD
Kontakter
Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Energinet, mobil: 41 17 49 18.
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet, mobil 23 33 85 75.
Billeder


Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Ny DataHub skal drive det grønne og fleksible elmarked18.9.2026 12:18:32 CEST | Pressemeddelelse
DataHub-systemet, det danske elmarkeds centralnervesystem for afregning, datafrisættelse og kommunikation, er nu fuldt opgraderet til version 3.0, som er rustet til at håndtere større og større datamængder, der skal danne fundament for en række nye løsninger og indfri endnu mere fleksibilitet drevet af markedet.
Fokus på elforsyningen: Sikkerhed og beredskab vejer tungere15.9.2026 10:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Energinet sender nu årets redegørelse om elforsyningssikkerhed i høring. Sikkerhed og beredskab vejer tungere i år. Det forhøjede trusselsbillede betyder, at Energinet anbefaler at justere målet for afbrudsminutter fra 38 i 2035 til 40 afbrudsminutter i 2036. I 2025 var der til sammenligning 26 afbrudsminutter.
Efter Forsyningstilsynets påbud: Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling uændret8.9.2026 09:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Energinet indførte i maj 2026 skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed for tilslutninger på eltransmissionsnettet. Fredag gav Forsyningstilsynet påbud og meddelte, at Energinet skal anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Det ændrer ikke Energinets planlagte behandling af kundernes sager. Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling og forventer fortsat at gennemføre de planlagte kapacitetstildelinger hen over efteråret.
Energinet sænker elforbrugernes tariffer yderligere4.9.2026 09:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Lavere tarif kan sætte fart i elektrificering og grøn omstilling af energisystemet. Energinet holder i de her år, tarifferne nede. Det bidrager også til at styrke virksomheders konkurrenceevne.
Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet26.8.2026 13:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Energinets bestyrelse og Energinets administrerende direktør Thomas Egebo stopper samarbejdet. Viceadministrerende direktør og COO Søren Dupont Kristensen konstitueres som administrerende direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
