Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i Energinet
26.8.2026 13:00:05 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Energinets bestyrelse og Energinets administrerende direktør Thomas Egebo stopper samarbejdet. Viceadministrerende direktør og COO Søren Dupont Kristensen konstitueres som administrerende direktør.
Energinet står overfor flere meget store opgaver. Der skal sættes markant mere fart på udbygningen af transmissionsnettet, den begrænsede netkapacitet skal håndteres i en situation med meget stor efterspørgsel, og der skal udvikles nye teknologiske og markedsmæssige løsninger, som kan udnytte den knappe kapacitet bedre.
Det stiller nye og større krav til Energinets ledelse og eksekveringskraft. Bestyrelsen vurderer på den baggrund, at der er behov for en anden profil til at stå i spidsen for Energinets næste fase.
”En ny administrerende direktør skal udvikle Energinet til at være en handlekraftig og åben virksomhed, der leverer sikker forsyning, udbygger infrastrukturen hurtigere og samarbejder tættere med kunder og distributionsselskaber. Energinet skal tage ansvar for at udvikle nye løsninger, anvende ny teknologi samt have mod til at udfordre den måde, der hidtil er blevet arbejdet på. Der skal prioriteres tydeligt og eksekveres hurtigt, til gavn for kunder og samfund”, udtaler bestyrelsesformand Tommy Ahlers.
Energinet skal hurtigere udbygge den kritiske infrastruktur, som er afgørende for den grønne omstilling, en mere uafhængig energiforsyning og den danske konkurrenceevne. Samtidig med, at der opretholdes en fortsat høj forsyningssikkerhed. Det kræver skarpere prioriteringer og synlige resultater.
Behovet for en ny retning ændrer ikke på, at Thomas Egebo har ydet en stor og vigtig indsats gennem sine otte år som administrerende direktør.
”Thomas har gennem mange år ydet en stor indsats i Energinet og for udviklingen af det danske energisystem. Han har været en stærk forkæmper for den grønne omstilling og har haft en særlig dedikation til digitalisering og til at fastholde et højt fagligt niveau i virksomheden. Samtidig har Thomas spillet en aktiv rolle for Danmark i det nordiske og europæiske samarbejde om energi og grøn omstilling. Det vil jeg og bestyrelsen gerne takke ham for.” udtaler Tommy Ahlers.
Thomas Egebo udtaler:
”Jeg er stolt af min tid i Energinet, og af det vi sammen har opnået. Energisystemet har gennemgået enorme forandringer i min tid som administrerende direktør, og Energinets opgave er kun blevet større og vigtigere. Jeg har stor respekt for de mange dygtige medarbejdere i Energinet og ønsker dem og virksomheden alt det bedste i det store arbejde, der ligger foran.”
Bestyrelsen har igangsat en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny administrerende direktør. Processen gennemføres med hjælp fra et eksternt rekrutteringsfirma. Søren Dupont Kristensen er konstitueret som administrerende direktør, indtil en ny direktør er tiltrådt.
“Det er afgørende for mig, at Energinet ikke taber momentum i den kommende tid. Søren har varetaget forskellige direktørroller i Energinet siden 2011, og været medlem af Koncerndirektionen siden 2023. Han kender derfor virksomheden og opgaven indgående, og bestyrelsen har tillid til, at han, sammen med den øvrige ledelse, kan sikre den nødvendige fremdrift i overgangsperioden,” siger Tommy Ahlers.
Kontakter
PressetelefonEnerginet, Kommunikationsafdeling
Tlf:21779084pressekontakt@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Fejlagtigt flyttede kunder kommer tilbage til korrekt elleverandør10.8.2026 15:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har i samarbejde med markedets aktører sikret, at de kunder, der fejlagtigt blev flyttet i forbindelse med overdragelsen af kundeporteføljen fra Velkommen-koncernen, enten er tilbage hos den rette elleverandør eller bliver flyttet snarest. Samtidig ophæver Energinet suspensionen af Energidrift i DataHub-systemet, så virksomheden igen kan gennemføre leverandørskift og hverve nye kunder.
Energinet har midlertidigt bremset leverandørskift til Energidrift28.7.2026 11:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har fået meldinger om, at elhandelsvirksomheden Energidrift A/S har flyttet flere elkunder, end de har haft ret til. Energinet har derfor bedt selskabet om dokumentation for deres kundedialog, og har midlertidigt lukket for Energidrifts adgang til DataHub-systemet, hvor kundeaftaler og leverandørskift håndteres.
Over 32.000 elkunder får ny elleverandør30.6.2026 13:33:06 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskaber har opsagt aftale med flere elhandlere. Elhandlerne kan derfor ikke længere levere el til deres kunder. Energinet skal sikre, at forbrugerne får ny elleverandør. Der er tale om ca 32.500 forbrugere på Sjælland og Lolland-Falster.
Kabelarbejde på Vejlands Allé forlænges mod øst 23. juni – Artillerivej åbner for trafik inden16.6.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 23. juni udvider Energinet kabelarbejdet på Vejlands Allé på Amager. Næste strækning vil være mellem Center Boulevard og Røde Mellemvej, hvilket kan føre til trængsel især i myldretiden. Inden dette arbejde går i gang, bliver Artillerivej åbnet op for gennemkørende trafik.
Energinet besøger Sydsjælland for at gå i dialog om fremtidens elnet15.6.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 20. juni ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark. Traileren besøger Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for flere elmaster og højspændingsstationer i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum