DEO

DEO indtager Christiansborg med heldagskonference om Europas fremtid

Del
Den 10. maj debatterer vi Europas fremtid med politikere og landets skarpeste eksperter

I maj 2021 lancerede EU ”Konferencen om Europas fremtid”, der skulle involvere alle EU-borgere i en stor debat om Europa-samarbejdets fremtid. Ti store debattemaer blev udpeget som fokus, og debatten har kørt i alle medlemslande.

DEO har det sidste år afholdt mere end 55 debatarrangementer med eksperter, politikere og helt almindelige borgere. Ungehøringer i Europa-Huset, pop-up events i Roskilde, klassiske borgerhøringer online og i forsamlingshusene, paneldebatter med danske samt udenlandske EU-parlamentarikere og her i foråret også skovvandringer med EU-debat.

Den 10. maj afslutter vi det hele med en stor heldagskonference i Fællessalen på Christiansborg. Sammen med eksperter og politikere sætter vi på dagen fokus på tre store spørgsmål, der er blevet taget op i mange varianter på vores borgerhøringer: Er der en planet til fremtidens EU? Hvordan skal Europas økonomi styres? Har EU en rolle i den ny verdensorden? Og slutteligt tager vi debatten med EU-politikerne om, hvem der skal bestemme i EU.

Program for dagen:

Velkomst v. Kim Valentin, medlem af Europaudvalget og EU-ordfører for Venstre

Oplæg og debat: Hvad er Konferencen om Europas fremtid? 
Med Kathrine Collin Hagen, seniorprojektleder i Teknologirådet og DEO’s demokrati-ambassadører Fatme, Sofie, Maria, Liva og Lea.

Oplæg: Hvad har konferencen lært os? 
Med chefanalytiker i DEO Rasmus Nørlem Sørensen

Paneldebat 1: Hvordan skal Europas økonomi styres? 
Med Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa og Kenneth Haar, analytiker i Corporate Europe.

Paneldebat 2: Har EU en rolle i en ny verdensorden? 
Med Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab på Københavns Universitet og Isabel Bramsen, viceleder for freds- og konfliktvidenskab på Lund Universitet.

Frokost

Paneldebat 3: Er der en planet til fremtidens EU?
Med Jens Mattias Clausen, EU-chef i CONCITO og Nanna Clifforth, researcher i miljøorganisationen NOAH.

Politikerdebat: Hvem skal bestemme i EU?
Med blandt andet Kira Marie Peter-Hansen (SF), Nikolaj Villumsen (EL) og Christel Schaldemose (S) fra Europa-Parlamentet og Kim Valentin (V).

Bogreception for bogen ”Hvad vil vi med fremtidens Europa?”

Konferencen finder sted tirsdag den 10. maj 2022 mellem 10:00-16:00 på Christiansborg, Fællessalen, 1240 København K.

Deltagelse er gratis, mens forplejning kan tilkøbes for 150 kr., og sker på deo.dk

Kaffe, the, vand, kage og sandwich serveres på konferencen. For studerende og medlemmer af DEO er prisen 100 kr. Medbring evt. frugt og snacks selv. Hvis du ikke ønsker mad og drikke, så noter det venligst i kommentarfeltet ved tilmelding.

Konferencen afholdes som en del af projektet ”Public Think Tank on the Future of Europe”, der har modtaget støtte fra Europa-Parlamentets engagementspulje. Konferencen medfinansieres af Europa-Nævnet.

Kontakter

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat.

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye