Den usynlige trussel: Mikroplastik fra havet havner på din tallerken

For et år siden blev mikroplast fundet i menneskeblod for første gang. Hele 80 procent af 22 blodprøver indeholdt rester af en eller flere typer plast. Forskernes opdagelse, som blev publiceret i det videnskabelige magasin Environment International viser, at partikler kan flyde rundt i blodet og lagres i vores organer.
Mikroplast er et globalt såvel som et lokalt problem. Partikler er blevet fundet på toppen af Mount Everest og på bunden af de dybeste oceaner. I Østersøen er der blevet fundet mikroplastik i 28 procent af alle de fisk, som der er blev taget prøver af.
”Der er brug for detaljeret forskning i, hvordan mikro- og nanoplastik påvirker ikke blot naturen, men også vores kroppe. Samtidig er der store huller i vores viden om, hvor plasten i havene stammer fra, hvordan det nedbrydes og hvor plasten i sidste ende havner henne.”
Sådan lyder det fra lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU. Forskeren står i spidsen for Interreg-projektet PlastTrack, der – med udgangspunkt i vandprøver fra Østersøen – vil udvikle værktøjer, som sporer plastaffaldets vej og afslører, hvordan plastikken ændrer sig i forskellige miljøer og har indvirkning på disse.
Det haster
En stor rapport, som FN-organet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) publicerede i 2019, konkluderer, at de bittesmå plastpartikler er overalt, og at vi indtager dem på daglig basis. Havdyr forveksler mikroplast i havet med mad, da det ligner plankton.
”Når vi spiser fisk og skaldyr, er der derfor en risiko for, at vi også indtager mikroplast gennem maden på vores tallerken,” fortæller Jacek Fiutowski.
Årligt udledes 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene, hvilket svarer til en lastbil i minuttet, og det forventes fordoblet i 2025. Hvis den nuværende udvikling fortsætter med samme hast, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene.
”Vi kender ikke nedbrydningshastigheden af plastik i havene og har heller ikke en tilbundsgående forståelse for, hvordan plastik påvirker havmiljøet. Derfor vil vi i projektet PlastTrack kortlægge mikro- og nanoplast. Vi vil derudover udvikle prøveudtagningsmetoder, som giver os mulighed for at træffe nødvendige foranstaltninger, der begrænser plastikforureningen i regionen,” siger Jacek Fiutowski.
Forskeren fortæller videre, at det også er målet at udvikle testmetoder af nye materialer, f.eks. biologisk nedbrydeligt plastik, som kunne være et reelt grønt alternativ til det plastik, vi bruger i dag.
Specialister fra begge sider af den dansk-tyske grænse
Der findes mange måder at måle plastpartikler på. Men jo mindre plastpartiklerne er, jo mere ligner de andre stoffer af organisk oprindelse, hvorfor det er nødvendigt at anvende meget forskellige metoder for at spore plast. Derfor samler projektet en række specialister inden for både nanoteknologi, oceanografi, billeddannelse og spektralanalyse.
"Indenfor de sidste par år har vi i Sønderborg opbygget kompetencer og instrumenter omkring kemisk karakterisering på mikroskala - specielt Raman-baserede metoder. Jeg glæder mig over, at projektet nu giver os mulighed for at anvende disse metoder i samspil med vores kolleger i DAMBIC (Danish Molecular Biological Imaging Center) i Odense og på den måde finde løsninger i forhold til verdens plastikproblemer", siger Horst-Günter Rubahn, professor og leder af Mads Clausen Instituttet.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Fakta
PlastTrack -projektet har modtaget cirka 1,74 millioner euro i Interreg-støtte. Leadpartner er Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet i Sønderborg. Øvrige partnere er DAMBIC på SDU Odense, NEWTEC Engineering A/S, CLEAN - Environmental Cluster Denmark, Alfred Wegener Institut (AWI) og GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research Kiel. Sidstnævnte er blandt verdens førende institutioner inden for havforskning.
Mikroplast
Mikroplast er defineret som små stykker af plastik, der er mindre end fem millimeter i størrelse. Størstedelen af mikroplast er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. På grund af havstrømmenes bevægelse kan mikroplast findes overalt i verden.
Mikroplast stammer fra forskellige kilder. Når plastik på en eller anden måde ender i havet eller naturen, nedbrydes det gradvist af vand og sollys til mindre og mindre stykker. Det opløses ikke, men i stedet bliver det til flere mindre dele. I sidste end bliver mikroplast til nanoplast - og har dermed mulighed for at gennemtrænge cellemembranerne, hvilket gør materialet potentielt meget farlig.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Lys kan afsløre kræft på sekunder – danske forskere bag ny teknologi30.3.2025 09:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.
Fra megafabrikker til minianlæg: Dansk opfindelse gør grøn ammoniak mulig26.3.2025 12:49:28 CET | Pressemeddelelse
Produktionen af ammoniak til kunstgødning er en af verdens helt store klimasyndere. Den står for omkring 1,3 % af den samlede globale CO₂-udledning – svarende til cirka 500 millioner ton årligt. Det er næsten på niveau med den samlede luftfartsindustri og over dobbelt så meget som de årlige udledninger fra alle nordiske lande tilsammen.
Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes24.3.2025 08:10:31 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra forskere på DTU, SDU og AAU viser, at biobaserede byggematerialer ikke er nok til at gøre byggebranchen bæredygtig. Der skal bygges markant mindre.
Danske forskere med til at sætte verdensrekord: Solcellevinduer kan gøre fremtidens bygninger til kraftværker20.3.2025 10:20:13 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskningsprojekt med deltagelse fra Syddansk Universitet har udviklet gennemsigtige solceller med rekordbrydende effektivitet. De nye vinduer kan både lukke lys ind og producere strøm – en teknologi der kan forandre bygninger i byer verden over.
AI giver røntgensyn: Nu kan vi se, hvad vores bygninger er lavet af – og det kan hjælpe klimaet18.3.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Peking University har udviklet en ny AI-teknologi, der kan kortlægge byggematerialer i stor skala. Det er vigtigt i forhold til både byplanlægning, bæredygtigt byggeri og CO₂-reduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum