Aarhus Universitet: Arts

Den mangfoldige skole? DPU-forskere gentænker inklusion i ny bog

Del
Trods 10 års inklusionsarbejde henviser vi i dag lige så mange til specialtilbud, som da inklusionsloven blev indført i 2012 med en målsætning om, at 96 % af alle børn skal deltage i den almene undervisning. I en ny bog ’Efter inklusionen’ kigger en række forskere fra DPU, Aarhus Universitet inklusionsidealet efter i sømmene og foreslår nye veje i skolens arbejde med at rumme alle børn.

Flere og flere børn bliver diagnosticeret med fx ADHD og autismespektrumforstyrrelser, og langvarigt bekymrende skolefravær, også kendt som skolevægring, udgør et stadigt mere udbredt problem. I det hele taget ser det ud til, at et stigende antal danske børn og unge oplever mistrivsel i en eller anden grad.

”Inklusionen i folkeskolen er ikke gået, som man havde håbet, og mange lærere oplever, at de er ladt alene om at håndtere et voksende antal elever med særlige udfordringer og behov. Der breder sig i dag en erkendelse af, at de politiske ambitioner fra 2012 om at inkludere 96 % af en årgang i normalklasser ikke er realistiske. Tiden er derfor moden til at gentænke inklusionen og anvise nye måder at forstå og håndtere de udfordringer på, som inklusion i sin tid var det politiske og pædagogiske svar på,” siger Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet.

Han har sammen med Louise Bøttcher, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, redigeret bogen ’Efter inklusionen’. Bogen viser, hvordan der i forhold til inklusion findes en række komplekse spændingsfelter– fx mellem elever med særlige udfordringer og deres skoleklasser, mellem pædagogik og diagnostik og ikke mindst mellem idealer og praksis. Med det som afsæt demonstrerer bogens kapitler nye måder at anskue og reflektere over inklusionsproblematikkerne på.

Vi taler ikke om enkeltbørn

Ifølge Louise Bøttcher har debatten om inklusion lidt under en berøringsangst i forhold til at tale om de specifikke udfordringer, der knytter sig til enkeltbørn.

”Denne berøringsangst har været kontraproduktiv, for netop erkendelsen af, at børn kommer ind i skolen med meget forskellige måder at deltage og lære på, er en forudsætning for de nødvendige overvejelser om, hvilke måder det er bedst at organisere undervisningen på. Alle elever skal undervises sammen med andre fra klassen, men ikke nødvendigvis hele klassen i samme rum samtidig eller i gang med samme aktivitet. Kommunerne skal ikke opgive inklusionen, men man må prioritere at finde de ressourcer, der skal til, for at skabe klarhed om det enkelte barns faktiske muligheder for at deltage og lære. Ellers risikerer både det pågældende barn og hele klassefællesskabet at tabe,” siger hun.

Bogen ser tilbage på årene med inklusion og giver et historisk rids over de pædagogiske institutionsidealer for børn med særlige udfordringer og behov, med inklusion som det seneste skud på stammen. Men bogen argumenterer for, at dette ideal har haft sin tid og giver bl.a. et bud på et nyt institutionsideal: den mangfoldige skole.

Fakta

’Efter Inklusionen - Institutionen og den pædagogiske strategi’ udkommer 24. februar på forlaget U Press.

Bogen er på én gang en fag- og debatbog om det, der i et af bogens kapitler kaldes et ’wicked problem’, og den henvender sig til såvel læreruddannere, der skal udvikle og undervise i det nye fag specialpædagogik på læreruddannelsen, som til skoleledere, lærere, PPR-medarbejdere og -chefer samt politiske beslutningstagere.

Bogens kapitler er skrevet af forskere i bl.a. pædagogik, pædagogisk psykologi, neuropsykologi og inklusionsprocesser.

Læs mere

Nøgleord

Kontakter

Louise Bøttcher, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 87 16 37 52
E: boettcher@edu.au.dk



Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet
T: 26 88 56 00
E: clho@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye