ITD - International Transport Danmark

Den internationale vejtransportorganisation IRU sætter citylogistik på dagsordenen

Del
Det er ikke kun i Danmark, at vi diskuterer de stadigt stigende udfordringer i forhold til tung trafik i byerne, hvor transporterhvervet gang på gang får reduceret adgang. Det er en udfordring for branchen verden over, og emnet kommer derfor på dagsordenen, når IRU i denne uge afholder sin årlige generalforsamling.

Når medlemmerne af den internationale vejtransportorganisation, IRU, mødes til generalforsamling torsdag og fredag, er det med et tætpakket program og mange vigtige emner på dagsordenen.

Blandt dem er citylogistik og mulighederne for effektiv distribution af gods og varer til butikkerne. Det er en vigtig diskussion, mener ITD, som peger på, at der også i dansk sammenhæng er store udfordringer med erhvervstransport i de større byer.

– Udfordringerne med adgangsbegrænsninger for den tunge trafik i byerne har været kendt i mange år, men trods mange forsøg er der stadig plads til markante forbedringer og mere effektive og varige løsninger. Blandt andet er det et problem med de mange forskellige registrerings- og mærkningsordninger for miljøzoner i EU’s medlemslande, hvor vi ser et tydeligt behov for harmonisering. Derfor er det rigtigt positivt, at IRU som international repræsentant for organisationer og virksomheder inden for vejgodstransporten kan sende et klart signal til politikerne om, at der skal handling til, siger Henriette Kjær.

IRU peger i en analyse af problemet på, at adgangsbegrænsninger for erhvervstransporten har store økonomiske konsekvenser – ikke mindst for det lokale erhvervsliv. Samtidig har adgangsbegrænsning for erhvervskøretøjer kun begrænset effekt i forhold til reduktion af CO2 og trængsel, da disse køretøjer kun udgør 10 procent af den samlede trafik i byerne. Det skal man tage højde for, hvis reguleringen skal være omkostningseffektiv, mener ITD.

Når det kommer til at finde konkrete løsninger, vil ITD lægge vægt på, at disse skal være gennemsigtige og meldt ud i god tid, før de træder i kraft. Og så er det afgørende, at løsningerne udarbejdes i tæt dialog med transportsektoren og baserer sig på grundige konsekvensvurderinger af de enkelte virkemidler.

IRU’s generalforsamling afholdes den 6.-7. maj og gennemføres i år elektronisk grundet Covid-19.

Kontakter

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye