Den Grønne Ungdomsbevægelse: Klimarådets rapport burde få alle advarselslamperne til at bimle i statsministeriet
“Klimarådets rapport dumper sort på hvidt regeringens klimaindsats. SVM-regeringen er født i en buldrende klimakrise, og dens vigtigste job er at vedtage den nødvendige klimapolitik for at leve op til Parisaftalen og Klimaloven. Derfor burde Klimarådets rapport få alle advarselsklokkerne til at bimle i statsministeriet og forhåbentligt blive katalysator for, at regeringen hæver ambitionsniveauet for sin klimapolitik,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
En rød tråd gennem Klimarådets statusrapport er, at der er behov for fokus på implementeringen af konkret klimapolitik her og nu i stedet for langsigtede og risikofyldte teknologier.
“Mange af de vedtagne politiske klimaaftaler beror på en naiv tro på, at umoden teknologi skal bringe os i mål. Men stort set alle de nødvendige klimaløsninger for at nå vores 2025- og 2030-mål findes allerede, og de skal altså implementeres hurtigst muligt. Alt andet er at spille hasard med vores fælles livsgrundlag,” siger Elise Sydendal, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Klimarådet slår i særdeleshed ned på manglende regulering af landbruget, usikkerheden omkring skattereformen for industri og satsningen på ikke-færdigudviklet teknologi som CCS som de største risikoelementer i den grønne omstilling.
“Statusrapporten tydeliggør, at politikerne har sovet i timen, og at den grønne omstilling i Danmark hænger i en tynd tråd. Vi er på vej til at overskride vores klimamål og svigte vores internationale forpligtelser. Med en uambitiøs, grøn skattereform og satsning på usikker teknologi som CCS har Mette Frederiksens regeringer sat hele den danske grønne omstilling på spil,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Der mangler stadigvæk reduktioner på et sted mellem 0,9 og 4 tons CO2, hvis vi skal nå vores 2025-mål. Vi er altså ikke engang på vej til at nå den nedre del af 2025-målet, der ligger på 50 % i 2025, og slet ikke den øvre del af 2025-målet på 54 %.
“Klimarådet klargør med deres nye rapport, at vinduet for at nå 2025-målet lukker sig, og det er altafgørende, at regeringen sikrer reduktioner på kort sigt. Derfor skal regeringen vedtage en akutpakke, som skal give førstehjælp til 2025-målet. Løsningerne bliver fremlagt af Klimarådet i form af en forhøjet afgift på diesel og en CO2-afgift på landbrugssektoren - nu er det kun den politiske vilje, der mangler,” siger Magnus Palmelund, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Regeringen kritiseres i Klimarådets statusrapport for manglende regulering af landbrugssektoren, da regeringens strategi for afgift på landbrugssektoren er enormt risikofyldt. Klimarådet opfordrer derfor SVM-regeringen til at komme med en konkret handleplan, som skal finde de manglende reduktioner på 5 mio. tons i landbrugssektoren, uden for meget satsning på usikre teknologier.
“Dansk landbrug står for en tredjedel af udledningerne i Danmark og er en vigtig hjørnesten i den grønne omstilling. Derfor er det fuldkomment centralt med en CO2-afgift på landbruget. Regeringen kan ikke fortsat undtage landbruget fra den grønne omstilling. Den danske landbrugssektor har akut brug for en handlingsplan, der skal levere de nødvendige reduktioner for at nå 70%-målsætningen,” siger Magnus Palmelund, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
En stor del af Klimarådets statusrapport har fokus på, hvordan vi skal nå de allerede vedtagne målsætninger. Men rådet opfordrer også til, at regeringen sætter reduktionsmål for de forbrugsbaserede udledninger, hvis Danmark skal trække sit læs i den globale grønne omstilling.
“Klimakrisen transcenderer landegrænser, og derfor skal den grønne omstilling ske med et globalt udsyn. Dette indebærer, at Danmark skal sætte reduktionsmål for vores forbrugsbaserede udledninger, som Klimarådet anbefaler. I en globaliseret verden må vi tage ansvar for det fulde aftryk af vores overforbrug, og derfor er det åbenlyst, at danskernes forbrug også skal reduceres, for at Danmark reelt kan være et grønt foregangsland,” siger Elise Sydendal, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Nøgleord
Kontakter
Elise Sydendal
Tlf:30 63 66 36elisesydendal@gmail.comMagnus Palmelund
Tlf:60152709Information om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C
+45 30 63 66 36https://www.dgub.dk/
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Aktivister befinder sig på Statens Museum for Kunst og protesterer mod Mærsk, som har finansieret ny udstilling11.5.2025 14:36:33 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er en større gruppe af klima- og Palæstina-aktivister gået ind på Statens Museum for Kunst for at gøre opmærksom på, at museets Michelangelo-udstilling er finansieret af Mærsk, som aktivisterne beskylder for at være medskyldige i klimakollaps og folkemord. Fredag aften befandt aktivister sig ligeledes i Operaen. Aktionerne er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk
Klima- og palæstinaaktivister protesterer under forestilling i Operaen9.5.2025 22:07:46 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er Mærsk-kritiske aktivister gået ind i Operaen med bannere og megafoner for at gøre gæsterne opmærksomme på, at Operaen er finansieret af Mærsk, som ifølge aktivisterne også faciliterer folkemord og klimakrise. Aktionen er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk, og som får Palæstina- og klimabevægelser i København og Aarhus til at afholde demonstrationer lørdag
Afgørende klimatopmøde finder sted i København - udenfor kræver demonstranter reel klimahandling7.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag samles klimaministre fra hele verden til ‘Copenhagen Climate Ministerial’ i Moltkes Palæ i København for at sætte retningen for klimaforhandlingerne forud for COP30. Mødet møder kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som sammen med aktivister fra Scientist Rebellion og Extinction Rebellion demonstrerer foran topmødet for at kræve en reel udfasning af olie, kul og gas samt betaling af den klimagæld, verdens rigeste lande skylder.
Aktivister indleder en række af aktioner mod Mærsk flere steder i Europa5.5.2025 08:27:07 CEST | Pressemeddelelse
I dag igangsætter Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med en bred koalition af europæiske klima- og Palæstina-aktivister en række af aktioner mod Mærsk. I løbet af de næste 10 dage vil Mærsks kontorer samt nogle af de kulturelle institutioner, Mærsk har finansieret, være centrum for aktioner i flere europæiske storbyer. Kampagnen retter sig blandt andet mod Mærsks transport af våben til Israel og virksomhedens høje CO2-udledninger
Klimaaktivister afbryder generalforsamling i svensk bank1.4.2025 12:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med bl.a. Greta Thunberg afbryder danske unge lige nu generalforsamlingen for SEB, som er den bank i Sverige, der står for den største finansiering af den fossile industri. Aktionen til generalforsamlingen igangsætter en uge med protester og aktioner rettet mod den svenske bank samt workshops og erfaringsudveksling i den skandinaviske klimabevægelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum