DHI A/S

Den danske spildevandssektor kan være afgørende for den globale klimakrise

Del
En ny rapport lavet af DHI for DI Vand på vegne af det offentligt-private partnerskab Vandvision viser, at eksport af dansk vandteknologi og -løsninger kan give enorme energibesparelser og CO2-reduktioner i den globale spildevandssektor.

Konklusionerne, der i dag præsenteres i rapporten “Analysis of the potential contribution to energy and climate neutrality from Danish technology within the global wastewater sector” fastslår, at de sparede CO2æ-udledninger fra eksisterende og nye renseanlæg i den globale spildevandssektor vil svare til intet mindre end syv gange Danmarks CO2-udledning i 2020. Dertil kommer en besparelse for sektoren på mere end 20 milliarder euro årligt og potentielt helt op til 200 milliarder euro årligt, når de stigende energipriser tages i betragtning.

DI Vand er ledende brancheorganisation for vand i Danmark. Branchechef Mads Helleberg Dorff er imponeret, men ikke overrasket over rapporten: “Den danske vandsektor kan tilbyde årtiers ekspertise samt løsninger og teknologier til at energieffektivisere renseanlæg. Den danske erfaring viser at man kan opnå 70 % forbedringer i energieffektivitet ved hjælp af digitalisering og procesoptimering og med et yderst attraktivt afkast.”

Rapporten præsenterer en række beregninger af de gevinster, som spildevandssektoren kan opnå i forhold til energibesparelser, omkostningsreduktioner og undladte CO2æ-udledninger ved implementering af førende danske teknologier og løsninger. Og gevinsterne er betragtelige.

Tallene i rapporten viser, at udbredelsen af dansk erfaring med energioptimering og reduktion af direkte drivhusgasudledninger kan give globale energibesparelser i eksisterende og nye spildevandsanlæg, som svarer til den nuværende elektricitetsproduktion med kul i Europa. Rapporten præsenterer tallene på en række dimensioner både globalt, regionalt i Europa samt helt ned på byer som Krakow, Valencia og Chicago.

Danfoss A/S, der er global leder inden for forskning, produktion og udvikling af komponenter til vandsektoren, har deltaget aktivt i rådgivningsteamet omkring rapporten. ”Den globale vandindustri er afgørende i forsyningen af rent vand og beskyttelse af miljøet, og denne rapport understreger tydeligt, at industrien også kan spille en afgørende rolle i at reducere drivhusgasudledninger. Derudover viser beregningerne, at de potentielle energibesparelser svarer til intet mindre end hele EU’s elektricitetsproduktion fra kulkraftværker,” udtaler Mads Warming, Global Head, Water & Wastewater, Danfoss.

DHI A/S er en dansk, global digital rådgivningsvirksomhed indenfor vand, og det er DHI-eksperter, der har forfattet rapporten. Administrerende direktør i DHI A/S, Mette Vestergaard, siger: “Rapporten bekræfter på fornemmeste vis, hvordan dansk innovation og ekspertise baner vej for en mere bæredygtig fremtid med vand. I Danmark har vi allerede teknologierne og løsningerne til at opnå klimagevinster på globalt plan, og der ligger et stort potentiale i at eksportere dansk vandteknologi på en større skala”.

Kontakter

Billeder

Mads Warming, Global Head, Water & Waste Water,  
Danfoss VLT Drives A/S
Mads Warming, Global Head, Water & Waste Water, Danfoss VLT Drives A/S
Download
Mads Helleberg Dorff, Branchechef i DI Vand
Mads Helleberg Dorff, Branchechef i DI Vand
Download
Mette Vestergaard, CEO i DHI
Mette Vestergaard, CEO i DHI
Download

Information om DHI A/S

DHI A/S
DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm

4516 9200https://www.dhigroup.com/

Om DI Vand

DI Vand er en brancheforening i Dansk Industri, der skaber synlighed af vandbranchens store vækst og eksportpotentiale på den nationale, europæiske og internationale scene. DI Vand repræsenterer de førende teknologiproducenter, rådgivere og forsyninger i den danske vandsektor. Sammen skaber vi et politisk talerør, der sikrer en fælles dansk stormagtsposition af vandteknologiske løsninger.

Som den samlende platform for vandsektoren, vil DI Vand være med til at løse verdens vand-, spildevands- og klimatilpasningsproblemer. Vi arbejder målrettet på en fordobling af eksporten af dansk vandteknologi og know-how til 40 mia. kr. i 2030. Det kræver en stærkere positionering af danske vandløsninger og en styrkelse af den fælles indsats på eksportområdet - og det vil DI Vand bidrage til.

Om Danfoss

Danfoss Drives er en global ledende leverandør af dedikerede frekvensomformere til vandsektoren og tilbyder dermed forudsætningen for at kunne tilpasse anlæggenes drift til aktuel belastning. Dette er en af grundelementer i at kunne opnå væsentlig bedre energi effektivitet og meget lavere CO2e emission.

Danfoss er repræsenteret i mere and 100 lande og har mere end 40.000 ansatte

Danfoss udvikler teknologier, der med fokus på kvalitet, pålidelighed og innovation gør det muligt for os at hjælpe vores kunder med at skabe en mere bæredygtig verden baseret på energieffektive produkter, services og løsninger.

Om DHI A/S

DHI A/S er en global digital rådgivningsvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm, Danmark. DHI A/S blev grundlagt i 1964 og beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere globalt. Vores ambition er at fremme den bæredygtige udvikling af jordens vandressourcer med afsæt i digital rådgivning af beslutningstagere i vandindustrien.

DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket.

Følg pressemeddelelser fra DHI A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DHI A/S

DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark15.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye