DHI A/S

DHI skal overvåge fugle og flagermus i banebrydende ny hollandsk havvindmøllepark

Del

Med en kombination af radarer, kameraer, akustiske sensorer og kunstig intelligens skal DHI være med til at bevise, at grøn energi og biodiversitet godt kan gå hånd i hånd. I Ecowendes kommende hollandske havvindmøllepark Hollandse Kust West, der vil sætte nye standarder for beskyttelse af dyreliv, skal DHI stå for den fuldt automatiserede overvågning af fugle og flagermus.

Foto: MIDO
Foto: MIDO

Ecowende er en koalition mellem energiselskaberne Shell, Chubu Electric Power og Eneco, der vil sætte nye standarder for, hvordan man kan anlægge og drive havvindmølleparker med minimal påvirkning af dyreliv, både over og under vandet. I skarp international konkurrence har Ecowende vundet licensen til at udvikle havvindmølleparken, blandt andet baseret på DHI’s teknologi.

DHI bliver ansvarlig for at implementere og evaluere helt nye metoder og tilgange til beskyttelse af fugle og flagermus i området. DHI’s eksperter skal analysere data fra de mange forskellige virkemidler til at reducere risikoen for kollision, som for eksempel lyd, farver og sensorer. Målet er mere viden og erfaring med, hvad der giver den bedste beskyttelse af dyrelivet i og omkring havvindmølleparker. Med de europæiske mål om energisikkerhed og klimaneutralitet bliver der i stigende grad behov for løsninger til grøn energi, der ikke samtidig har unødige negative konsekvenser for biodiversiteten.

Nye teknologier er en del af løsningen, og DHI’s monitorerings- og mitigeringsteknologier, kunstig intelligens og 3D-analyser skal sikre truede fugle og flagermus mod kollision med havmøllevingerne i den kommende havvindmøllepark. DHI’s algoritmer er baseret på kunstig intelligens og sikrer automatisk sporing og identifikation af arterne i området. Systemet sørger for automatisk sænkning af rotationshastigheden på individuelle havvindmøller, så man sikrer optimal oppetid for den samlede havvindmøllepark.

Ecowende bliver et fyrtårn for omkostningseffektiv havvindenergi på naturens præmisser. I DHI er vi klar til at bidrage med vores mangeårige erfaring og banebrydende teknologier, så vi kan få integreret reel bæredygtighed i design og drift af havvindmølleparker. Vores løsning MUSE giver myndigheder og entreprenører mulighed for at beskytte fugle og flagermus mod kollision og samtidig opnå maksimal energiproduktion i en vindmøllepark,” forklarer Mikael Kamp Sørensen, direktør for DHI’s forretningsenhed Energy & Ports.

MUSE er DHI’s løsning til automatisk monitorering og identificering af fugle- og flagermusarter, som vil blive implementeret i samarbejde med selskaberne Robin Radar og MIDO, der leverer henholdsvis radarsystemer og flydende energiplatforme til Ecowende.

null
Folkert Visser, CEO & Project Director hos Ecowende, var for nyligt på besøg på DHI’s hovedkvarter i Hørsholm og mødtes med Mette Vestergaard, CEO hos DHI. Foto: DHI A/S

Nøgleord

Kontakter

Om DHI

DHI A/S udvikler, anvender og formidler forskning, teknologi og digitalisering inden for vand og vandmiljø. DHI blev grundlagt i 1964 og er aktiv i 115 lande. Vores 1.100 medarbejdere rådgiver virksomheder og offentlige institutioner i at fremme bæredygtig udvikling af jordens mest dyrebare ressource – vand. DHI A/S er godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af Forsknings- og Uddannelsesministeriet og er en del af GTS-netværket. DHI har været aktive indenfor havvind siden 1991 og har siden da medvirket på langt de fleste havvindprojekter globalt

www.dhigroup.com

For yderligere oplysninger kontakt venligst Annette Mystek, DHI Global People & Communication på +45 2088 7770.

Følg pressemeddelelser fra DHI A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DHI A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye