Delegation i Düsseldorf skal flage det danske tour-bud
På lørdag går starten for sommerens Tour de France. Starten – den såkaldte Grand Départ – går i år fra den tyske by Düsseldorf, men forhåbentlig går der ikke mange år, før verdens største cykelløb lægger vejen forbi Danmark.
I juni 2016 blev det danske bud på en dansk Tour de France-start officielt overrakt til tour-arrangøren A.S.O. Siden da har regeringen og parterne bag det danske Tour-bud arbejdet målrettet på at styrke relationerne til A.S.O. og fastholde opmærksomheden på det danske Tour-bud.
Denne weekend rejser en større dansk delegation til Grand Départ i Düsseldorf for at vise den massive opbakning til en dansk Tour de France-start, som indeholder i alt tre etaper: Åbningsetapen i København, en etape fra Roskilde til Odense og en etape fra Vejle til Sønderborg.
Bag buddet står: Erhvervsministeriet, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Odense Kommune, Vejle Kommune, Sønderborg Kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark.
I weekendens delegation deltager blandt andet:
- Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
- Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen
- Borgmester i Vejle Jens Ejner Christensen
- Borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen
- Direktør i Sport Event Denmark Lars Lundov
- Ambassadør i Tyskland Friis Arne Petersen
Derudover deltager en række repræsentanter fra bl.a. Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Odense Kommune, Wonderful Copenhagen m.fl.
Bud-bogen, præsentationsfilm, fakta og fotos kan findes på: www.em.dk/tdf
#TourstartDK
Følg os også TourstartDK på Facebook og Twitter.
Link til pressemeddelelse og fakta om det danske Tour-bud
Pressekontakt: Erhvervsministeriet, Sara Ringgaard Price, srp@em.dk, tlf. 91 39 94 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen aktiverer systemisk buffer målrettet udlån til ejendomsselskaber26.4.2024 15:15:28 CEST | Pressemeddelelse
Med et bufferkrav vil regeringen beskytte dansk økonomi mod de mulige konsekvenser af eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber. Det sker efter opfordring fra Det Systemiske Risikoråd.
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum