MapsPeople A/S

Deep learning skal skabe vækst og fem gange hurtigere arbejdsprocesser hos MapsPeople

Del
Innovationsfonden tildeler MapsPeople 33% af udgifterne til et nyt deep learning-projekt, der skal højeffektivisere produktionen af plantegninger til kunderne. Hvad der før tog fem dage, vil nu kun tage en dag.
Michael Gram, CEO hos MapsPeople, og kollegaer
Michael Gram, CEO hos MapsPeople, og kollegaer

Aalborg, 12. juli 2021 - MapsPeople er i fuld gang med at udvikle nye deep learning-baserede algoritmer, metoder og værktøjer, der automatisk genkender, analyserer og klassificerer objekter i tekniske tegninger. Projektet hænger sammen med juni måneds patentsøgning. Brugen af deep learning-baserede metoder er en hjørnesten for MapsPeople i udarbejdelsen af kort til indoor navigationsløsninger, da automatiseringen skærer en lang række manuelle arbejdsgange væk, og øger produktionshastigheden med en faktor fem. Innovationsfonden har netop offentliggjort, at de dækker 33% af projektets omkostninger.

”Projektet er centralt for MapsPeople og vores ekspansion. Det vil kunne skalere vores forretning radikalt, da vi mindsker tidsforbruget i behandlingen af tekniske tegninger. Det har en afgørende betydning for, at vi kan nå vores vækstmål. MapsPeople kommer ganske enkelt til at stå stærkere på det globale marked, hvor vi kan håndtere langt større opgaver, da vores reaktionstid effektiviseres. Hvad der før tog fem dage, kommer nu til at tage en dag”, siger Michael Gram, CEO hos MapsPeople, og fortsætter:

”Vores vækstpotentiale øges betragteligt, når vi pludselig kan levere kort fra dag til dag. Med projektet forventer vi at kunne reducere tidsforbruget til udviklingen af kort ned til 20%, og målet er på den lange bane 10%. Det betyder, at vi får frigjort en masse ressourcer, som skal være med til at øge kvaliteten over for kunderne og deres slutbrugere samt skabe yderligere forretning hos MapsPeople. Med Innovationsfondens tilsagn kan vi allerede til efteråret ansætte yderligere fire ekstra medarbejdere og dermed speede automatiseringsprocessen markant op.”

Digital vejvisning er stadig en mangelvare

I en tidsalder hvor alt er digitaliseret, og vi kan finde rundt i storbyer ved hjælp af smart-devices, kan det undre at større bygningskomplekser som lufthavne, universiteter eller hospitaler stadig ikke har let tilgængelige indendørs digital vejvisning. En rapport viser, at ”30% af ubesvarede aftaler” på hospitaler er relateret til patienter, som er forsinket på grund af problemer med at finde rundt. Det svarer til €350 mil. om året.

MapsPeople har udviklet MapsIndoors-platformen, der både kan håndtere grundlæggende vejvisning i store bygningskomplekser, men kan også integreres med en lang række udfordringer på store kontorer som fx booking af skriveborde, mødelokaler m.m. Hurtig levering er et vigtigt konkurrenceparameter, og det nye deep learning-projekt er med til at gøre MapsPeople markedsledende inden for indoor navigation. 

De nye algoritmer, metoder og værktøjer forventes at blive implementeret inden for 14 måneder. 

Nøgleord

Kontakter

MapsPeoples PR-bureau
Mindshare
Andreas Hedensten, Communications Partner
Mobile (+45) 28 92 64 94
Email andreas.hedensten@mindshareworld.com


MapsPeople A/S
Michael Gram, CEO
Mobile (+45) 53 74 09 00
Email mg@mapspeople.com
Stigsborgvej 60, 9400 Nørresundby

Billeder

Michael Gram, CEO hos MapsPeople, og kollegaer
Michael Gram, CEO hos MapsPeople, og kollegaer
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om MapsPeople A/S

MapsPeople A/S
MapsPeople A/S
Stigsborgvej 60
9400 Nørresundby

+45 70 13 02 12https://www.mapspeople.com

MapsPeople is a dynamic mapping SaaS company and a Google Premier Partner. MapsPeople is listed on Nasdaq First North Premier Growth Market. MapsPeople's dynamic mapping platform MapsIndoors helps employees find a desk or colleague in a large corporate office, assist guests navigate to their seats at stadiums, display vacant parking lots, or avoid long queues. With the MapsIndoors solution, employee productivity is improved, fan experience reaches new levels, and passengers do not miss flights or trains.

Følg pressemeddelelser fra MapsPeople A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MapsPeople A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye