De yngre generationer trives dårligere med hjemmearbejde
12.3.2021 08:50:26 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Nyhed

Corona-trætheden har meldt sig på mange hjemmearbejdspladser. Og det er særligt blandt de yngste generationer på arbejdsmarkedet, at oplevelsen af forringet trivsel, work-life balance og effektivitet trænger sig på. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.553 offentligt og privatansatte ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister, som IDA har lavet.
I undersøgelsen svarer hvert tredje medlem under 30 år, at deres work-life balance har været negativt påvirket af hjemmearbejdet, mens det samme gør sig gældende for hver fjerde i den samlede population. Effektiviteten lider også mere blandt de yngste medlemmer. Her oplever flere end 4 ud af 10 medlemmer under 30 år, at de er mindre effektive, når de arbejder hjemmefra sammenlignet med, når de er på arbejdspladsen. For alle deltagerne i undersøgelsen gør det sig gældende for færre end hver tredje. Og samlet set har de yngste IDA-medlemmer et mere negativt syn på tiden med hjemmearbejde sammenlignet med ældre medlemmer.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at de yngre generationers dårligere trivsel og følelse af forringet effektivitet, hænger sammen med, at man som relativt ny på arbejdsmarkedet generelt er mere usikker på sin rolle, virksomhedskultur og forventninger.
”Hvis du er relativt ny i jobbet og er lidt usikker på virksomhedskulturen, resultatkrav og måske heller ikke har fået opbygget et super stærkt netværk på arbejdspladsen endnu, så vil du formentlig føle dig mere overladt til dig selv og sidde tilbage med en negativ oplevelse af tiden med hjemmearbejde. Det kan forklare, hvorfor de mere rutinerede ikke i samme omfang er påvirket negativt af hjemmearbejdet. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at jo længere tid vi ikke kan mødes fysisk med kolleger og samarbejdspartnere, jo mere krakelerer den sociale lim på arbejdspladsen, og det tyder på, at de yngre medlemmer også er mere udfordret på den konto,” siger Morten Thiessen.
Han mener, at der ligger en væsentlig opgave for mange ledere, som bør sikre, at deres medarbejdere trives, og der er klare aftaler for løsning af opgaverne.
”Det er vigtigt, at rammerne for hjemmearbejde er tilpasset den enkeltes livssituation og præferencer, og vi skal være meget bevidste om, at fuldtids distancearbejde og dermed øget selvledelse kan føre til stress, isolation og generelt dårligt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at ledere holder sig på omgangshøjde med deres medarbejdere, der sidder spredt for alle vinde på deres hjemmearbejdspladser,” siger Morten Thiessen.
”For er forventninger og aftaler ikke afstemt, og de fysiske rammer måske heller ikke på plads, så er det vanskeligt at se hjemmearbejdet som et gavebord af fleksibilitet. Distancearbejde stiller store krav til lederne og kræver, de tager højde for disse potentielt negative effekter og evner at kommunikere målsætninger, arbejdsopgaver og ansvarsområder præcist og samtidig motivere og have føling med deres medarbejdere, selvom det ikke foregår face-to-face,” siger han.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, e: slr@ida.dk / m: 5185 1764
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
