Børnerådet

De nordiske børneombud er bekymrede for børns retssikkerhed

Del
Vi opfordrer vores regeringer til at sikre børns retssikkerhed ved mistanke om kriminalitet og til at sikre, at reaktionerne over for mindreårige, der har begået kriminalitet, altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

Fælles nordisk udtalelse fra børneombuddene i Island, Sverige, Norge, Grønland, Finland og Børnerådet i Danmark.

De nordiske lande har en særlig status som forsvarere for børnenes rettigheder og som forbillede for andre lande. Derfor opfordrer vi vores regeringer til at sikre børns retssikkerhed ved mistanke om kriminalitet og til at sikre, at reaktionerne over for mindreårige, der har begået kriminalitet, altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

Enhver regering bør respektere de helt grundlæggende principper for et retssamfund, og retsstatsprincipperne gælder for børn i samme omfang, som de gør for voksne. Disse principper er også indskrevet i Børnekonventionen:

  • Vi skylder enhver, der mistænkes eller anklages for at have begået et strafbart forhold,at blive anset for uskyldig, indtil skylden er bevist.
  • Enhver har ret til at få juridisk eller anden passende bistand til forberedelse og fremstilling af sit forsvar.
  • Enhver har ret til at få sagen afgjort uden forsinkelse af en uafhængig myndighed eller et dømmende organ efter en upartisk procedure i henhold til loven.
  • Enhver har ret til ikke at tilstå skyld, og hvis nogen anses for at have begået et strafbart forhold, da skal han eller hun kunne få afgørelsen prøvet af en højere myndighed.

Disse principper gælder alle retslige, udenretslige og administrative procedurer. For børn gælder også, at de har ret til respekt for deres særlige aldersmæssige behov, uanset hvilke handlinger de måtte have begået.

Børn er først og fremmest børn, og dette princip gælder også for børn i konflikt med loven. Vores forpligtelser over for netop disse børn er særligt vigtige, fordi de skal bære de tunge konsekvenser af vores behandling gennem hele livet.

Vi opfordrer til, at alle børns retssikkerhed respekteres ved mistanke om kriminalitet, bl.a. ved at iagttage formodningen om deres uskyld, til det modsatte er bevist.  Børn, der alene mistænkes for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, må ikke behandles som kriminelle uden at have almindelige garantier for retssikkerhed.

Samtidig mener vi, at alle love om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal tage hensyn til barnets særlige status med de aldersmæssige begrænsninger og behov, som barndommen indebærer, jf. Børnekonventionens artikel 40.

Vi anerkender fuldt ud, at der i Norden – om end i stadigt mindre omfang – er en gruppe børn og unge i konflikt med samfundet, som den hidtidige indsats tilsyneladende ikke har slået til overfor. Det drejer sig om børn med helt særlige problemer, ofte bl.a. i form af psykiske og psykiatriske udfordringer, og som har brug for kompetent hjælp. Børn, der begår kriminelle handlinger, skal følges tæt i det sociale og sundhedsfaglige system. Reaktioner og tiltag skal understøtte barnets selvværd, værdighed og rehabilitering i tråd med principperne i Børnekonventionen.

Med venlig hilsen

Salvör Nordal
Ombudsmadur barna, Island

Elisabeth Dahlin
Barnombudsmann, Sverige

Inga Bejer Engh
Barneombud, Norge

Aviâja Egede Lynge
Børnetalsperson, Grønland

Tuomas Kurttila
Barnombudsmann, Finland

Per Larsen
Formand for Børnerådet, Danmark

Kontakter

Rikke Straarup
Chefkonsulent, kommunikation, Børnerådet
Tlf.: 33783319, mail: ris@brd.dk

Vedhæftede filer

Information om Børnerådet

Børnerådet
Børnerådet
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund

3378 3300http://www.boerneraadet.dk/

Om Børnerådet:

Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns og unges rettigheder i Danmark. Det er vores opgave at tale børns sag og sætte aktuelle spørgsmål om børn og unges liv til debat. Samtidig har vi en rådgivende funktion over for bl.a. Folketinget, myndigheder og centrale aktører på børne- og ungeområdet. Børnerådet er politisk og økonomisk uafhængigt.

Følg pressemeddelelser fra Børnerådet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børnerådet

Puk Elgård stopper som forkvinde for Børnerådet13.11.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse

Da jeg i foråret blev udpeget som forkvinde for Børnerådet, landede jeg et drømmejob. I den tid, jeg har arbejdet som forkvinde, har jeg lært utrolig meget. Jeg har mødt et kompetent sekretariat i Billund, og jeg har rundt i landet truffet dedikerede og dygtige fagpersoner, der har viet deres liv til at arbejde for børn og unge. Jeg har besøgt sikrede institutioner, krisecentre, foreninger, læringsforløb for anbragte børn, været på Ungdommens Folkemøde og i det hele taget talt med børn og unge om deres rettigheder og deres liv i systemet. Børnene har delt deres historier med mig. Det har været en ære, og det er oplevelser, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Børnerådet skal sikre børns rettigheder, være rådgiver for regering og Folketing og monitorere og vurdere, om Danmark lever op til FN's Børnekonvention i lovgivning og praksis. Opgaven er stor, og der er stadig lang vej, før børns rettigheder er realiseret, som Danmark har forpligtet sig på. Jeg må konstatere, at de rammer og betinge

Børnehavebørn: Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden22.5.2019 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Børnerådets nye undersøgelse blandt 1278 børnehavebørn bringer børnenes egne stemmer ind i debatten om dagtilbud. Undersøgelsen viser, at de fleste børn er glade for at gå i børnehave, og de sætter pris på voksne, der lytter, viser interesse, leger og laver ting med dem. Men børnene oplever samtidig, at de voksne mest laver noget, hvor de ikke er direkte sammen med børnene.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye