Hør godt efter, når børnene taler!

Der findes mange gode eksempler på vellykket børne- og ungeinddragelse i kommunerne. Fra corona-evaluering blandt børnehavebørn, der fører til ændringer i hverdagen, til børne- ungebyråd, der har reel indflydelse på lokalpolitikken. Børneinddragelse øger kvaliteten i kommunernes kerneydelser og indsatser til børn og unge, og det er for mange i kommunerne en øjenåbner, hvor stor en forskel det gør, når man hører godt efter.

Kommunernes erfaringer med børneinddragelse er aldrig før blevet samlet, så andre kan få glæde af dem. Derfor har Børnerådet i samarbejde med Oxford Research kortlagt kommunernes arbejde med børneinddragelse og indhentet gode eksempler, som kan inspirere til konkrete indsatser.

”Børneinddragelse bør stå højt på den kommunalpolitiske dagsorden. Ikke alene har børn og unge ret til at få indflydelse på deres liv og hverdag – de bidrager også med vigtig viden, som skaber bedre og mere borgernære løsninger. Vi ser det som en vigtig opgave at understøtte kommunernes arbejde med børneinddragelse, og vi har nu et solidt udgangspunkt for en mere systematisk og frugtbar tilgang”, siger Børnerådets formand, Agi Csonka.

Rapporten sætter fokus på inddragelse af børn og unge i beslutningsprocesser og udviklingsprojekter i kommunerne. Konklusionerne i rapporten peger på, at vellykket og værdiskabende børneinddragelse kræver, at det er sat øverst på dagsordenen – politisk og strategisk – og at medarbejderne har de rette kompetencer, værktøjer og metoder til at inddrage børn.

”Børneinddragelse handler ikke bare om at spørge børn om, hvad de synes, men at spørge på den rigtige måde og rent faktisk høre godt efter, hvad de svarer – og bruge deres svar aktivt. Kommunerne bliver nødt til at erkende, at det er en faglighed, der skal dyrkes og en ledelsesopgave, der skal prioriteres. Men bliver det gjort rigtigt, er det en guldgrube af indsigt og nytænkning, som skaber stor værdi”, fortæller Agi Csonka.

Dialogen med kommunerne har vist, at børneinddragelse er et ret bredt begreb, og at der er behov for at være mere skarp på, hvorfor og hvordan børn inddrages.

Derfor har Børnerådet og Oxford Research identificeret og konkretiseret forskellige former for børneinddragelse, som kan hjælpe kommunerne til mere professionel børneinddragelse og til at sikre en kultur, hvor børneinddragelse gennemsyrer organisationen fra politisk niveau til praksis og på tværs af kommunens forvaltninger. For eksempel kan børn og unge inddrages som politikudviklere i udvalg, der giver input til kommunalbestyrelsen. Kommunerne kan også invitere børn helt ind i maskinrummet som praksisudviklere og fx være med til at skabe et nyt fritidstilbud i kommunen.

Kommunerne spiller en afgørende rolle, når det kommer til at sætte rammenerne for børns liv og hverdag, og den nye rapport viser, at der er stor vilje til at arbejde med børneinddragelse i kommunerne. Rapportens anbefalinger og gode eksempler på børneinddragelse giver kommunerne mulighed for at gå strategisk, metodisk og systematisk til værks.

Om rapporten
Rapporten omfatter en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger kommunernes strategiske, politiske og praktiske arbejde med børneinddragelse. Den lovbundne børneinddragelse, hvor børn fx skal høres i forbindelse med deres sag i kommunen, er ikke en del af kortlægningen. Den kvantitative undersøgelse er suppleret med gode og uddybende eksempler på børneinddragelse, som er indhentet via interviews og casestudier i danske, norske og svenske kommuner.

Rapporten består af to dele:
Del 1: ”Hør godt efter! En kortlægning af kommunal børneinddragelse”
Del 2: ”Hør godt efter! 17 kommunale eksempler på børneinddragelse”