Børnehavebørn: Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden
1278 børnehavebørn har deltaget i Børnerådets nye undersøgelse, som giver et unikt indblik i børnenes oplevelser med og relation til de voksne i børnehaven.
"Vi har hørt politikere, pædagoger, forældre og andre voksne tale hen over hovedet på børnene, mens de diskuterer forholdene i danske dagtilbud. Nu får vi også børnenes perspektiv med, og det er fuldstændig afgørende, for det er deres liv og hverdag, det handler om", siger formand for Børnerådet Mette With Hagensen.
93 pct. af børnene er glade for at gå i børnehave. De fleste børn oplever, at en voksen tager imod dem om morgenen og siger farvel om eftermiddagen, og de kan finde hjælp hos en voksen, når de har brug for det. Alligevel er der børn, der føler sig overset i forskellige situationer i løbet af dagen i børnehaven, fx om morgenen, i spisesituationen, eller når de er kede af det.
Børnene i Børnerådets undersøgelse giver udtryk for, at de sætter pris på nærværende voksne. 80 pct. har en yndlingsvoksen i børnehaven, og størstedelen begrunder valget af deres yndlingsvoksen med, at vedkommende hører efter, hvad barnet fortæller, eller leger og laver ting med barnet.
Når vi spørger børnene, hvad de voksne i børnehaven laver mest, svarer 85 pct. af børnene, at de voksne mest går rundt og holder øje med børnene eller holder møder og snakker med de andre voksne. En mindre andel (15 pct.) svarer, at de voksne mest leger eller hygger med børnene. Størstedelen af børnene oplever altså, at de voksne mere er i nærheden, end de er nærværende. Og det er et problem, siger Børnerådets formand Mette With Hagensen:
"De fleste store børn i daginstitutionerne kender rutinerne og hverdagen i børnehaven, og de ved, at de voksne vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Men børn har brug for mere end det – de skal ikke bare passes. Så selvom de fleste børn nok skal klare sig, så er det simpelthen ikke godt nok. Alle børn skal have de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig i daginstitutionerne. Det kræver, at der er nok kvalificerede voksne, som har tid og overskud til at være nærværende, lydhøre og støttende."
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER
- 93 pct. af børnene har haft en god dag i børnehaven. 7 pct. har ikke haft en god dag.
- 80 pct. af børnene har en yndlingsvoksen i børnehaven. De fleste af disse børn begrunder valget af deres yndlingsvoksen med, at vedkommende lytter eller laver ting sammen med dem.
- 85 pct. af børnene oplever, at de voksne i børnehaven mest går rundt og holder øje med børnene eller mest holder møder og snakker med de andre voksne.
- De fleste børn bliver taget imod af en voksen i børnehaven om morgen og bliver sagt farvel til om eftermiddagen, men nogle børn føler sig overset af de voksne i forskellige situationer i løbet af dagen, fx om morgenen, i spisesituationen, eller når de skal hjem om eftermiddagen.
- Der er forskelle i pigernes og drengenes relation til de voksne. Flere piger end drenge har en yndlingsvoksen, flere piger synes, at det er hyggeligt at spise i børnehaven, og flere piger kan godt lide, at de voksne taler om dem.
OM UNDERSØGELSEN
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1278 børnehavebørn i Børnerådets Minibørnepanel suppleret med kvalitative interviews med 34 børn samt to dages deltagende observation i en børnehave. Børnene besvarede spørgeskemaet i september og oktober 2018.
Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til institutionstype (børnehave, aldersintegreret) og geografi, men ikke i forhold til ejerforhold (kommunal, privat, selvejende).
Kontakter
Rikke Straarup, kommunikations- og presseansvarlig, mail: ris@brd.dk, pressetelefon: 33 78 33 17
Vedhæftede filer
Information om Børnerådet
Følg pressemeddelelser fra Børnerådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnerådet
Puk Elgård stopper som forkvinde for Børnerådet13.11.2022 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da jeg i foråret blev udpeget som forkvinde for Børnerådet, landede jeg et drømmejob. I den tid, jeg har arbejdet som forkvinde, har jeg lært utrolig meget. Jeg har mødt et kompetent sekretariat i Billund, og jeg har rundt i landet truffet dedikerede og dygtige fagpersoner, der har viet deres liv til at arbejde for børn og unge. Jeg har besøgt sikrede institutioner, krisecentre, foreninger, læringsforløb for anbragte børn, været på Ungdommens Folkemøde og i det hele taget talt med børn og unge om deres rettigheder og deres liv i systemet. Børnene har delt deres historier med mig. Det har været en ære, og det er oplevelser, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Børnerådet skal sikre børns rettigheder, være rådgiver for regering og Folketing og monitorere og vurdere, om Danmark lever op til FN's Børnekonvention i lovgivning og praksis. Opgaven er stor, og der er stadig lang vej, før børns rettigheder er realiseret, som Danmark har forpligtet sig på. Jeg må konstatere, at de rammer og betinge
Hør godt efter, når børnene taler!20.5.2021 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnerådet sætter med en ny rapport og et inspirerende casekatalog fokus på børneinddragelse i kommunerne. Børn har ret til at blive hørt og inddraget i rammerne for deres liv og hverdag, men der er store forskelle på, hvor meget og hvordan kommunerne inddrager børn i beslutninger og praksis.
Ryk på dine rettigheder! Børnerådet vil styrke børns kendskab til FN’s Børnekonvention21.1.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn skal kende deres rettigheder for at kunne rykke på dem. Derfor har Børnerådet sendt helt nyt materiale til alle grundskoler i Danmark, som i øjenhøjde formidler FN's Børnekonvention.
Det gode fritidsliv for unge i 9. klasse er venner, tid og frihed22.4.2019 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge i 9. klasse har et godt fritidsliv. Men mere end hver tiende har et dårligt fritidsliv og savner venner, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som kortlægger de unges fritid og liv uden for skolen.
De nordiske børneombud er bekymrede for børns retssikkerhed6.11.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi opfordrer vores regeringer til at sikre børns retssikkerhed ved mistanke om kriminalitet og til at sikre, at reaktionerne over for mindreårige, der har begået kriminalitet, altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.