Danskernes webkameraer er åbne for hackere
8.8.2021 10:53:27 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Kun godt hver tredje dansker dækker deres kamera på computeren til, og det giver hackere frit spil til at skaffe sig adgang, og i værste fald kan de få adgang til billeder af dig i en situation, som du nødigt vil dele med andre.
IDAs ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg, undrer sig over, at så mange danskere ser stort på beskyttelsen af deres privatliv.
”Langt de fleste danskere låser deres hoveddør, når de forlader hjemmet, og det burde de også gøre med kameraerne på deres elektronik. Det er i dag muligt for hackere på et meget lavt niveau at få adgang til et stort antal computere, for derefter at overvåge folk. Det kan ske ved phishing eller falske hjemmesider, hvor folk uforvarende kommer til at falde i fælden,” siger han.
Fysiske indbrud i private hjem har de seneste mange år været faldende, mens kriminalitet på nettet stiger hurtigt, og derfor bør danskerne tage deres forholdsregler, lyder fra Jørn Guldberg.
”Computere følger os i dag mange steder, både på badeværelset og i soveværelset. Situationer, hvor man umiddelbart tror, at man er alene, og ikke regner med, at andre kigger med. Det kan man ikke altid være sikker på, og når nu det er så nemt at beskytte sig mod lurere, burde flere gøre det,” siger han og understreger, at kameraer på smartphones og nye fjernsyn også kan overtages af andre.
Et lille klistermærke koster ikke noget, og ellers kan man investere 30-40 kroner i en C-Slide, der er et lille plastikpanel, der klæbes på, og kan skydes frem og tilbage for at åbne og lukke dit webcam.
Har du sat et klistermærke eller andet over kameraet på din computer/tablet/mobiltelefon, så eventuelle hackere eller andre uvedkommende ikke kan se, hvad du foretager dig?
|
Ja |
35% |
|
Nej |
55% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Jeg har ikke et kamera på min computer/tablet/mobiltelefon |
6% |
|
Jeg har ikke nogen computer |
1% |
|
I alt |
100% |
Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.000 svar)
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

