Danskerne viser vejen: Naturen vinder når europæerne tager cyklen
Inden udgangen af dette årti skal der bygges mere end 5000 kilometer cykelsti på tværs af EU. Cyklen er allerede et vigtigt redskab for danske pendlere, men skal være det for endnu flere europæere, mener Europa-Kommissionen. Derfor samarbejder vi med Tour de France.

At rejse uden at udlede CO2, er ikke noget, der kun hører fremtiden til. Dagligt vælger danskerne cyklen til mere end hver syvende tur, de tager ud af hjemmet. Langt flere i Europa skal følge det eksempel i fremtiden, siger Per Haugaard, der er chef for Europa-Kommissionen i Danmark.
”Hver eneste cykeltur burde fejres som om man var den første over målstregen i Tour de France. For alle vinder, når vi tager cyklen. Naturen vinder, du vinder, dine omgivelser vinder”, siger Per Haugaard.
Samarbejde om hverdagscyklisme
Derfor har Europa-Kommissionen indgået et samarbejde med Tour de France. Men det handler om meget mere end hvem der tager den gule trøje. Cyklen er et vigtigt redskab til den daglige pendlertur og hverdagscyklisme. Uanset om du skal hente børn på ladcyklen, til møde i skjorte eller til fest i dit sommertøj – så er hver tur en sejr.
Cykler har en lang række fordele som transportform. De har ikke nogen udledninger, der skader vores helbred eller naturen. De skaber mindre trængsel på vejene. De er billige at vedligeholde – og så kommer selv korte daglige cykelture med stor helbredsfordele for den enkelte.
”For os handler det ikke bare om racercykler og tætsiddende tøj. Det handler om at inspirere flere til at hoppe på cyklen hver dag i Danmark, i Europa og i resten af verden”, fortæller Per Haugaard.
En del af den grønne pagt
EU skal være det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Så ambitiøst er den europæiske grønne pagt, der også er kendt som Green Deal. Det mål kræver gennemgribende ændringer i alle aspekter af vores samfund, blandt andet hvordan vi transporterer os. Her spiller cykler en vigtig rolle i mobilitetsstrategien.
Mød os til Tour de France i Danmark
Europa-Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans, der har ansvaret for den europæiske grønne pagt, er også i Danmark hvor han blandt andet deltager i cykeltopmøde, borgerdialoger og starten på Tour de France.
I samarbejde med det Europæiske Miljøagentur kan du finde os i den officielle Fanpark på Kongens Nytorv 29 juni til 1 juli. Kom forbi til en snak om hvordan vi sikrer en bæredygtig fremtid og lav din egen smoothie med pedalkraft på vores blendercykel.
På Kongens Nytorv kan du spotte vores banner på det Europæiske Miljøagentur. Vi har også sat banner op på Cinemateket, Gothersgade. Måske spotter du samtidig vores hybridbiler, der kører rundt og spreder plantefrø?
Vi er også til FestiVélo i Fælledparken 1-2 juli, her kan du finde os ved Den Franske Have (Stand 14). Sanni Olesen, Informations- og kommunikationschef i Europa-kommissionen, deltager i en paneldebat lørdag 2. juli kl. 10:30 - 11:00 samme sted.
Nogle af fordelene ved at cykle:
- Hvis en enkelt person kører 2,5 kilometer til skole eller arbejde i stedet for at tage bilen, kan det reducere deres årlige CO2-udledning med op til 150 kilo.
- 30 minutters daglig cykling sænker en persons dødelighed med 30 % (Kilde: Tour de France)
- Cykling sparer os allerede i dag for udledninger svarende til mere end 16 millioner tons CO2 om året i EU. (Kilde: ECF)
- Regelmæssig cykling til arbejde har vist sig at reducere den samlede risiko for dødelighed med omkring 10 procent (Kilde: UNECE)
Kontakter
Lars SvensmarkPressemedarbejder
Tlf:29 39 81 40lars.svensmark@ec.europa.euBilleder
Information om Europa Kommissionen
Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.
Vores opgave er at:
- Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
- Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
- Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
- Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
- Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Green Leaf Award: Helsingør igen nomineret til europæisk pris for bæredygtige byer25.7.2022 16:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Helsingør i det nordøstlige Nordsjælland har imponeret med deres bærdygtighedsindsats, og er derfor ligesom sidste år blandt finalisterne til Green Leaf Awards, der gives til små byer der viser vejen for et grønt bymiljø.
Spar på gassen nu for at holde varmen til vinter: Kommissionen foreslår 15 procent reduktion20.7.2022 12:21:15 CEST | Pressemeddelelse
Kreml bruger aktivt gaseksport som et våben, og næsten halvdelen af EU’s medlemsstater er allerede ramt af reducerede gasleverancer. Det kræver handling nu at forberede os på risikoen og omkostningerne for Europa i tilfælde af en yderligere eller fuldstændig nedlukning af russisk gas.
Sommerens økonomiske prognose: Ruslands krig forværrer udsigterne 14.7.2022 11:19:38 CEST | Pressemeddelelse
Ruslands angrebskrig mod Ukraine fortsætter med at påvirke EU's økonomi negativt, og det betyder lavere vækst og højere inflation, end forudset i forårsprognosen.
Topkarakter men plads til forbedringer: Anbefalinger til Danmark om retsstaten13.7.2022 15:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen anbefaler at Danmark digitaliserer og tilfører penge til retssystemet. Derudover skal Danmark kigge nærmere på anonym partistøtte og svingdøren mellem det offentlige og private for folkevalgte.
200 millioner kroners Brexit-hjælp til danske fiskere er godkendt af Europa-Kommissionen11.7.2022 15:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har godkendt en støtteordning på 204,4 millioner kroner til den danske fiskerisektor, der er særligt hårdt ramt af Storbritanniens udtræden af EU. Ordningen skal give fiskere mulighed for at vælge en ny levevej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum