Danskerne vil have symmetriske juletræer
16.12.2020 12:23:09 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Symmetri står øverst på danskernes ønskesedler i år. I hvert fald når det gælder juletræet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer.
I undersøgelsen svarer 55 procent af danskerne, at juletræets symmetriske udsende er vigtigt, når de skal vælge det juletræ, der skal pynte hjemme i stuen. Det er signifikant flere end sidste år, hvor kun 38 procent svarede, at træets symmetriske udtryk var vigtigt. Og det bringer ’symmetrisk udsende’ øverst på listen over, hvad der er vigtigt for danskerne, når de skal købe juletræ.
- Vi ser en ret stor stigning i år i antallet af danskerne, der gerne vil have et flot symmetrisk juletræ, når vi sammenligner med sidste år. Corona krisen har allerede ændret meget i vores adfærd, herunder at vores hjem er blevet vigtigere end nogensinde før. Det er derfor nærliggende at tro, at Corona også påvirker vores jul på andre måder end at vi måske er færre samlet end normalt. Vi vil især i år gerne have en dejlig perfekt juleaften, når nu verden udenfor hoveddøren kan føles usikker, siger Per Vesterbæk, analysechef i L&F.
Danskerne finder juletræet lokalt
Når jagten sætter ind efter det perfekte symmetriske juletræ, besøger danskerne ofte en lokal producent. Faktisk køber hele 65 procent af danskerne deres juletræ hos en lokal producent i år ifølge undersøgelsen – og heraf vælger lidt under halvdelen af fælde træet selv.
Hos juletræsforhandleren Roerstensgaard i udkanten af Ishøj kan man godt mærke, at julen og det rette juletræ er vigtigere for danskerne i år:
- Vi sælger altid mange juletræer her på gården, men i år har der virkelig været gang i salget. Sammenlignet med sidste år har jeg solgt 30-40 pct. flere juletræer i de sidste to weekender end jeg gjorde sidste år. Det virker til, at langt flere er på jagt efter et juletræ i år. Det har nok noget at gøre med corona, da mange måske holder flere, men mindre, juleaftensfester og så bliver mange nok hjemme fra den årlige julerejse. Og det betyder, at flere end normalt har brug for et juletræ, siger Roerstensgaards gårdejer Peter Bertelsen og tilføjer:
- Så det glæder mig da meget. Jeg går jo og passer de her træer hele året, så det er skønt, der er så mange, der gerne vil have dem med hjem og pryde stuen.
Kontakter
Yderligere info om undersøgelsen via presserådgiver Mille Marie Christensen, mic@lf.dk, 61702047
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Nationalt sprøjteforbud er endnu et forudsætningsbrud mod den grønne trepartsaftale9.9.2026 13:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren har sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Landbrug & Fødevarer er imod forslaget, fordi drikkevandsbeskyttelse kan håndteres langt bedre lokalt end nationalt – præcis som det var aftalt i den oprindelige grønne trepart.
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost 20268.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden juni måned er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet. I løbet af efteråret skal de præsentere deres retter for en besøgende jury, hvor restauranterne skal vise, hvordan hhv. det grønne, fisk & skaldyr, gris og ost kan løftes til nye gastronomiske højder. Vinderen i hver kategori offentliggøres den 9. november, ved årets awardshow i samarbejde med White Guide lanceringen på Villa Copenhagen - en aften dedikeret til smag, håndværk og spændende fortolkninger af de fire råvarer, der i høj grad definerer dansk gastronomi. Fire kategorier og 12 restauranter fra hele landet For første gang består Årets kokkekonkurrencer af fire kategorier: grønt, fisk & skaldyr, gris og ost. De 12 nominerede restauranter spænder fra Skagen og Hanstholm til Djursland, Aarhus, Vejle, Odense og København og tæller både gastronomiske fyrtårne
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
