Danskerne panter som aldrig før
16.3.2020 10:00:00 CET | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

2019 satte nye rekorder for den cirkulære økonomi i Danmark. 61 mio. flere flasker og dåser kom retur i forhold til året før, hvilket er en stigning på fem procent. Samtidig steg returprocenten til hele 92 procent. Året før var tallet 89 procent.
”Det danske pantsystem er et af verdens bedste, og det skyldes ikke mindst, at danskerne bakker op om systemet. Derfor er den rekordhøje returprocent, vi ser i 2019, også noget, alle danskere kan være stolte af at have bidraget til,” siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.
Tal for plastikemballager er helt i top
Særligt godt går det for plastikflaskerne. Her kommer hele 94 procent retur og bliver genanvendt. Det er gode nyheder i en tid, hvor der er fokus på plastikforurening.
”Plastik fyldte meget i danskernes bevidsthed i 2019, og i forbindelse med, at der kom pant på saft og juice, stod vi bag kampagnen ”Plastik er fantastisk”. Her var budskabet, at vi godt kan bruge plastik som materiale til fx drikkeemballager, når bare vi sørger for at genanvende materialet. Derfor er vi også glade for at se, at hele 94 procent af alle plastikflasker med pant kom retur i 2019,” siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.
Sidste år blev pantsystemet udvidet med juice og saft og med dem er flere end 1700 nye produkter blevet en del af pantsystemet. Derfor forventer Lars Krejberg Petersen også, at mængderne stiger yderligere næste år.
“Mængden af engangsdrikkeemballager stiger år for år. I Danmark har vi et pantsystem, som har formået at følge med de øgede mængder. Samtidig bliver vi stadig bedre og bedre til at genanvende materialerne til gavn for miljø og klima,” siger Lars Krejberg Petersen.
Nøgletal for 2019
Der blev afleveret mere end 1,4 mia. flasker og dåser med pant til genanvendelse i 2019
Det svarer til, at 54.854 tons glas, plast og aluminium blev sendt til genanvendelse i 2019
I alt sparede pantsystemet klimaet for mere end 150.000 tons CO2 i 2019
Mere end ni ud af ti flasker og dåser kom retur til genanvendelse
For plastikflasker var returprocenten i 2019 på 94 procent
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90, eller på: 41 62 42 45
Billeder
Links
Information om Dansk Retursystem
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Forbrugerne returnerer 99,73 % af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne18.8.2026 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Næsten alle plastlåg sidder fortsat på flasken, når forbrugerne afleverer pantflasker. Det er stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal. Producenterne har gjort det nemmere at skubbe låget til siden, når man skal drikke direkte af flasken, og derfor bliver flere returneret og genanvendt, vurderer Dansk Retursystem. Pantflaskerne genanvendes til nye flasker igen, men der mangler en EU-godkendelse, før lågene også må bruges til nye plastlåg.
Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned5.8.2026 12:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



