Dansk Retursystem

Danskerne panter plastik fra saft og juice i stor stil

Del
Pantsystemet blev i 2019 udvidet til også at gælde juice-, saft-, smoothie- og most-produkter. Det har danskerne virkelig taget til sig. Og det er blandt andet takket være ingen mindre end Linse.

Danskerne har helt tjek på, at der er kommet pant på juice og saft – og de husker at pante det, viser nye tal fra Dansk Retursystem, som i årsberetningen for 2020 for første gang kan løfte sløret for, hvordan det går med de nyeste medlemmer i pant-familien.

Og det går flyvende: Ved udgangen af 2020 var returprocenten på de saftige drikke helt oppe på 91 procent efter at være steget løbende i løbet af året.

Det svarer til 57 millioner flasker –om året.

”Det overgår vores målsætning på 89 procent for juice- og saftkategorien – og vi syntes selv, det var et lige lovligt ambitiøst mål, da vi satte det,” siger markedsdirektør Marlene Holmgaard Fris.

Til sammenligning er den gennemsnitlige returprocent for alle produkter i 2020 på 92 procent. Der er altså ikke langt igen, før returprocenten på juice- og saftflaskerne er lige så højt oppe som de gode gamle cola- og ølflasker, vi har været vant til pænt at pante, siden Ruder Konge var knægt.

Linse kickstartede danskernes nye, grønne vane: Plastik ER virkelig fantastisk

Og den flyvende start for juice-og saftflaskerne kan danskerne især takke Lenina ’Linse’ Coleman, mest kendt under sit tidligere navn Linse Kessler for.

For at gøre forbrugerne opmærksom på, at der er kommet pant på juice og saft, lancerede Dansk Retursystem nemlig kampagnen ”Plastik er fantastisk” i 2019 med Linse i hovedrollen. Og hendes budskab om at ’plastik er fantastisk’ gik så klart igennem, at hver dansker i sommeren 2019 oplevede kampagnen mindst seks gange. Den omfattende medieomtale og opbakningen fra Linse betød, at mange fik øjnene op for, hvor vigtigt pant er for miljøet, og hvordan ens egne handlinger har betydning– og at man ikke mindst skulle huske, at der var kommet pant på emballage fra saft og juice.

”Linse og Dansk Retursystem har mere til fælles end man skulle tro - blandt andet at vi går rigtig meget op i miljøet og gerne vil gøre en indsats for, at danskerne skal forstå, at det i den grad er det hele værd at gå ned med sine dåser og flasker. Også dem af plast! Og Linses indsats fik virkelig danskerne til at bide mærke i budskabet – hun har haft en stor betydning for at vi er lykkedes med dette!” siger markedsdirektør Marlene Holmgaard Fris.

Fakta om pant på juice-, saft- og smoothieflasker

  • Pant på juice-, saft-, most- og smoothieflasker blev indført løbende mellem den 1. juli og 1. november 2019. Det var første gang i mere end ti år at pant-familien blev udvidet.
  • Returprocenten på disse kategorier er løbende steget, og var i december 2020 helt oppe på 91 procent. (Gennemsnittet for hele året blev 75 procent.)
  • Det svarer til 57 millioner flasker!
  • Hver gang man genanvender en PET-flaske, sparer man 81 procent af CO2-udledningen i forhold til at producere en ny.
  • Den nye kategori adskiller sig pantmæssigt meget fra de produkter, der indtil nu har været med i pantsystemet. Fx friskpresset juice, der typisk drikkes og pantes kort tid efter, at det er købt, mens fx saft kan holde sig længe og ikke nødvendigvis pantes samme år, som det er købt. Det kommer i fremtiden til at påvirke den pantadfærd, vi kender, men meget tyder på, at jo mere danskerne har at pante, jo mere tilbøjelige er de også til at få det gjort.
  • Emballagetyperne fordeler sig også anderledes for de nye produktkategorier i forhold til de etablerede. De fleste produkter i kategorien kommer i emballager af plastik (PET), mens dobbelt så meget i juice- og saft-kategorien er i glas i forhold til de etablerede produkter. Næsten ingenting er i aluminiumsemballager.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.

Billeder

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye