HK Danmark

Danskerne har 1441 gange sendt Troels Lund Poulsen forslag til forbedring af arbejdsmiljøloven– via HK!

Del
1441. Så mange gange er forslag til bedre arbejdsmiljøregler sendt til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen via HK. HK har nemlig ved hjælp af en digital løsning gjort det nemt for danskerne at få forslag afsted til ministeren.

Behandlingsgaranti på stress, lovpligtig uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø og en særlig APV for medarbejdere over 55 år - det er bare nogle af de konkrete forslag, som man de seneste uger har kunne klikke på på HK’s website og sende ind til ministeren. Og det har borgerne gjort ud over al forventning:

”Jeg er helt overvældet over, hvor mange gange der er blevet sendt forslag afsted. Vi har fået slået fast med syvtommer søm over for Troels Lund Poulsen, at et godt arbejdsmiljø er noget, der virkelig optager og engagerer danskerne,” siger Marianne Vind, der er næstformand for HK/Privat.

Troels Lund Poulsen meldte pludseligt den 5. april ud til sit eget ekspertudvalg, der netop skulle arbejde med arbejdsmiljøreglerne, at han nu ville bede danskerne om input til forbedring og forenkling af arbejdsmiljøreglerne. Og det var en invitation, som man naturligvis bød velkommen i HK, men som man også rynkede lidt på brynene over, fortæller Marianne Vind:

”Det var en svær opgave, som ministeren valgte at stille danskerne, og formularen man kunne udfylde puttede sig hurtigt lidt langt ned på ministeriets hjemmeside, så beslutningen, om at hjælpe både ham og vores medlemmer med at blive hørt, lå sådan set lige for. Der nemlig rigeligt at tage fat på, når det kommer til arbejdsmiljøreglerne!”

Nu ser man i HK frem til det åbne samråd om stress og arbejdsmiljø, som Christian Juhl fra Enhedslisten sammen med arbejdsmiljøordfører i SF, Karsten Hønge, har indkaldt ministeren til i juni.

”Der er vist ingen tvivl om, at vi kommer til at følge det samråd med stor interesse. Ministeriet har jo meldt ud via en pressemeddelelse i går, at man har modtaget 454 forslag, så vi er jo nysgerrige efter at vide, hvordan man har sorteret i forslagene, og hvordan man vil prioritere forslagene, når man videresender dem til ekspertudvalget. Fx vil vi gerne vide om lovpligtig uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø, som 297 borgere alene har valgt at indsende, er noget, som ministeren vil vægte at arbejde videre med,” slutter Marianne Vind.

HK har via sin digitale løsning og sociale medier 1441 gange sendt forslag til ministeren fra borgerne. På siden www.hk.dk/kæretroels har man nemlig kunne finde 12 konkrete forslag, som HK har udarbejdet på baggrund af indspark fra borgere og medlemmer, som man så har kunne indsende til Troels Lund Poulsen med få klik. Man har også kunne formulere egne forslag og sende afsted og så har man også kunne aflevere forslag via HK’s sociale medier.
Særligt populære forslag blandt de 12, som HK har udarbejdet har været: Lovpligtig uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø (297 indsendte), behandlingsgaranti ved stress (282 indsendte), fjern forstyrrende støj i storrumskontorer (158 indsendte), flere besøg af Arbejdstilsynet (146), og temperaturgrænser på arbejdspladsen (143). Alle forslag kan ses på www.hk.dk/kæretroels.

Kontakter

Kontakt:


Marianne Vind, næstformand i HK/Privat, tlf. 2445 5446, mail: marianne.vind@hk.dk
Tina Mellergaard, journalist i HK/Privat, tlf. 4272 2378, mail tina.mellergaard@hk.dk

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye