Danskerne er skeptiske overfor elbiler
6.8.2020 06:02:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Prisen skal ned, batteriet skal leve længere, og så skal der være en overflod af tilgængelige ladestandere, før vi er klar til at kaste penge efter en elbil. Det er konklusionen i en ny befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA. I undersøgelsen har 2.000 danskere svaret på, hvor stor sandsynligheden er for, at de ville vælge en elbil, hvis de skulle anskaffe sig en ny bil. Kun 13 pct. svarer, at de ville vælge en elbil. De adspurgte i undersøgelsen peger på, at barrierer som pris, mangel på ladestandere og batterilevetid gør, at de ikke ser elbilen som en et oplagt valg.
»En omstilling af den danske transportsektor er nødvendig for at reducere vores klimabelastning, og her skal elbilerne bidrage som en del af løsningen. Vi bliver nødt til at gøre det attraktivt for folk at vælge en elbil, når de skal anskaffe sig en ny bil. Derfor haster det også med, at politikerne sætter skub i tiltagene, der skal gøre det nemmere og billigere at vælge en elbil,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA.
Godt 2 ud af 3 af de adspurgte i undersøgelsen peger på, at elbilerne endnu er for dyre. Mens vi vælter os i klimahandleplaner for andre sektorer som affald og energi, er anbefalingerne fra Elbilskommissionen lige på trapperne, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan den grønne omlægning af den danske bilpark skal foregå. Kommissionen skal netop også kigge på afgiftssporet.
»Vi bliver nødt til at kigge på en eller anden form for afgiftsfritagelse, så en elbil bliver et mere naturligt valg for flere. Jeg ser også gerne, at man kom med et afgiftsregime, der gælder de næste 10 år, så der bliver skabt en vis tryghed for bilkøbere og -sælgere om afgifterne på alle biltyper. Hvis elbilerne skal være afgiftsfrie, så må politikerne finde en anden måde at finde de penge, som benzin- og dieselbiler hvert år bidrager med til statskassen,« siger Thomas Damkjær Petersen.
Ifølge beregninger fra IDA bør Danmark forbyde salget af nye benzin- og dieselbiler allerede fra 2022, hvis transportsektoren skal bidrage tilstrækkeligt til en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, som er nedfældet i den klimalov, der blev vedtaget af Folketinget sidste år.
Forestil dig at du skulle have en ny bil. Hvor sandsynligt ville det være at du ville vælge en elbil?
|
1 - Slet ikke sandsynligt |
16% |
|
2 |
16% |
|
3 |
23% |
|
4 |
20% |
|
5 - Meget sandsynligt |
13% |
|
Ved ikke |
12% |
|
I alt |
100% |
Hvordan vil du vurdere følgende udsagn som en barriere for at du vil købe en elbil: De er for dyre
|
1 - Ingen barriere |
4% |
|
2 |
4% |
|
3 |
13% |
|
4 |
24% |
|
5 - Meget stor barriere |
45% |
|
Ved ikke |
11% |
|
I alt |
100% |
Nøgleord
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiver - tlf. 60 666 700 - e-mail: tsp@ida.dk
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
