Lidl Danmark

Danskerne efterspørger større udvalg af veganske og vegetariske produkter: Nu gør Lidl det nemmere at spise grønt

Del
Januar skal for mange være grønnere og måske endda vegansk eller vegetarisk efter julens bugnende borde. Men hvis man skal holde det grønne nytårsforsæt længere end til februar, kræver det, at dagligvarebutikkerne gør det grønne valg nemmere og mere synligt på hylderne. Derfor udvider Lidl nu deres veganske og vegetariske produktsortiment.
Lidl har oplevet en vækst på 60 procent på det veganske sortiment i forhold til sidste regnskabsår. Væksten på veganske produkter forventes at blive overgået i 2022.
Lidl har oplevet en vækst på 60 procent på det veganske sortiment i forhold til sidste regnskabsår. Væksten på veganske produkter forventes at blive overgået i 2022.

Interessen for vegetariske og veganske produkter er stigende blandt danskerne, og flere indfører kødfrie dage med mere grønt på tallerkenen. Med interessen følger en stigende efterspørgsel på et større vegansk og vegetarisk sortiment på dagligvarebutikkernes hylder. Det ønske lytter man til hos dagligvarekæden Lidl, og derfor har Lidl allerede udvidet deres veganske sortiment fra 23 produkter til 56 i 2021 – en vækst på 60 procent på det veganske sortiment i forhold til sidste regnskabsår. Væksten på veganske produkter forventes at blive overgået i 2022:

Som en service til vores kunder samler vi nu de fleste af vores veganske og vegetariske produkter ét sted i butikken – det vil gøre det nemmere og mere enkelt for kunderne. Hos Lidl er vores sortiment hver dag oppe til overvejelse, og vi lytter nøje til vores kunders ønsker. Danskerne vælger i stigende grad veganske og vegetariske produkter til. Det skal vi naturligvis lytte til og være vores ansvar bevidst til en god og positiv udvikling, præcis som da vi fjernede buræg og plastikposer fra sortimentet. Vi har en målsætning om at tilbyde op mod 80 veganske produkter i vores sortiment allerede i andet kvartal i 2022,” siger Jens Stratmann, adm. direktør hos Lidl Danmark.

Kampagnen ’Grøn januar’ skal gøre det nemt for danskerne at spise plantebaseret

Januar er en af de måneder, hvor flest danskere har en målsætning om at spise mere grønt. Det har inspireret Dansk Vegetarisk Forening til at sætte en landsdækkende kampagne i gang, der skal skabe fokus på at spise grønnere og synliggøre udbuddet af veganske produkter. Grøn januar er en kampagne, der giver spisesteder, kantiner og supermarkeder, heriblandt Lidl, mulighed for at sætte fokus på deres veganske sortiment:

Vi spurgte i vores seneste undersøgelse, hvad der er den største stopklods i forhold til at spise mere plantebaseret. Her svarede 41 procent, at det er supermarkedernes begrænsede udvalg. Derfor er vi virkelig glade for, at Lidl støtter op om kampagnen og gør deres plantebaserede varer mere synlige på hylderne,” fortæller Mie Nordly, Erhvervschef hos Dansk Vegetarisk Forening.

Lidl Danmarks samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening har varet siden 2018, og de støtter naturligvis op om kampagnen. I Lidl glæder man sig over at kunne oplyse flere danskere om det plantebaserede produktsortiment:

Vi ved, at gode vaner i høj grad afhænger af tilgængelighed. Derfor kommer vi i januar til at sætte ekstra fokus på vores udbud af frisk frugt og grønt samt vores plantebaserede sortiment, heriblandt vores Vemondo-serie, som vi udvider med mange nye spændende produkter i 2022. Vi ser Grøn januar som en oplagt mulighed for at synliggøre Lidls grønne produktsortiment, som skal gøre det nemmere for flere danskere at vælge grønnere måltider til – også længe efter januar er blevet til februar og marts,” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør hos Lidl Danmark.

Fakta om grøn januar

I januar 2022 introduceres Grøn januar, som er en landsdækkende kampagne skabt af Dansk Vegetarisk Forening. Den sætter fokus på at spise grønnere og på alle de muligheder, der findes i det grønne køkken. Lidl har som dagligvarekæde valgt at deltage ved at gøre det endnu nemmere for danskerne at vælge grønne produkter.
Lidl har udviklet sin egen veganske og vegetariske produktserie, Vemondo, som tilbyder kunderne de bedste plantebaserede produkter på markedet til den bedste pris.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lidl har oplevet en vækst på 60 procent på det veganske sortiment i forhold til sidste regnskabsår. Væksten på veganske produkter forventes at blive overgået i 2022.
Lidl har oplevet en vækst på 60 procent på det veganske sortiment i forhold til sidste regnskabsår. Væksten på veganske produkter forventes at blive overgået i 2022.
Download

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 151 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye