Danskere kan købe huse til flygtninge i Uganda
ADRA Danmark er kendt for at tilbyde donorer et huskøb til udsatte familier i Afrika. Efter 14 års succes i Burundi flytter organisationen projektet til Uganda, der huser mange flygtninge fra nabolandet

For et menneske, der er flygtet over hals og hoved fra voldtægt, vold eller krig, betyder et hus med fire vægge og et solidt regntæt tag både beskyttelse og en ny begyndelse.
Omkring 120.000 mennesker lever lige nu på et stort område i det vestlige Uganda, som den ugandiske stat har udlagt til beboelse for flygtninge. Området, der hedder Kyaka II, ligger i Kyegegwa-distriktet. Nu og fremover kan danskere gennem ADRA Danmark donere huse, der bliver bygget her.
Giverne kan købe hele, halve og kvarte huse og modtage et billede af familien foran boligen, når den er bygget. Med i donationen af et helt hus på to rum hører frugttræer, såsæd, redskaber, toilet, bad og et brændselsbesparende komfur.
Projekt ’Køb et hus i Uganda’ bygger videre på mange års succes i Burundi, hvor danske donorer og Danida siden 2006 har sikret et ordentligt hjem til 10.412 udsatte burundiske familier. ADRA Danmarks engagement i Burundi sluttede sidste år.
Flygtninge bygger ny tilværelse og samfund
Flygtningene i Kyaka II kommer fortrinsvis fra nabolandet DR Congo, der gennem flere hundrede år har været misbrugt af først europæere, siden forskellige hjemmefødte diktatorer. I dag hærger uro og konflikter stadig den østlige del af landet, som grænser op til Uganda. De fleste ankommer til Uganda uden ejendele, og behovet for mad udefra er stort. FN deler fødevarer ud i området.
”Kyaka II er ikke en flygtningelejr, snarere begyndelsen til et nyt samfund bygget op af flygtninge,” forklarer Ole Ramsing,” programkoordinator i ADRA Danmark.
”Nogle er driftige og har overskud til at åbne små forretninger i områder, der er ved at tage form af bykerner. Andre er handicappede, syge, gamle eller forældreløse børn, der forsøger at tage ansvar for mindre søskende. Mange har så voldsomme traumer med i rygsækken, at livet under en plastikpresenning gør muligheden for at skabe sig en værdig tilværelse endnu sværere,” fortæller programkoordinatoren.
Modtagere af de kommende donorhuse bliver udvalgt blandt disse særligt udsatte flygtninge. FN’s flygtningekommisariat (UNHCR) og landets myndigheder står for udvælgelsen.
”Det betyder en kæmpe forskel for disse menneskers beskyttelse, at de bor under et tæt tag, bag fire solide vægge og en dør, de kan låse. Vi taler om et værn mod overgreb, tropevarme og regntid. Ordentlige bolig- og hygiejneforhold frigør tid og kan give mentalt overskud til at dyrke jorden samt tænke i indtjeningsmuligheder,” siger Ole Ramsing.
Et jordstykke er et godt skridt på vejen
Når flygtningene ankommer til Uganda, forærer staten dem et jordstykke og retten til at slå sig ned i landet. Boligen må de selv skabe.
”Ugandas måde at møde flygtninge på er prisværdig. Dog skal der mere til, for at de syge, handicappede og traumatiserede eneforsørgere kommer på fode igen. Du kan ikke bede en 13-årig pige, der agerer mor og far for tre mindre søskende, om at tage sig sammen og få bygget sig en hytte og i øvrigt pløje sin jord, så hun kan dyrke afgrøder. Derfor giver vi danskerne mulighed for at støtte med mursten,” slutter ADRA-medarbejderen.
Nøgleord
Kontakter
Maria Lykke AndersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:45587700marand@adra.dkSigne Lund ChristensenKommunikationschef
Tlf:45587716sigchr@adra.dkBilleder

Information om ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 115 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
ADRA Danmark udvider afdelingen for nødhjælpsprojekter19.11.2020 11:02:52 CET | Pressemeddelelse
Fra denne uge skal ADRA Danmark finde plads på kontoret til endnu en humanitær koordinator. Udvidelsen af medarbejderstaben i afdelingen for nødhjælpsprojekter er et billede på organisationens voksende humanitære budgetter
Tæt på en million kroner fra Novo til sultkrise22.9.2020 11:25:26 CEST | Pressemeddelelse
ADRA Danmarks ønske om at gribe ind over for sultkrisen i Yemen og oplyse om effektiv Corona-forebyggelse har påkaldt sig Novo Nordisk Fondens opmærksomhed og støtte. Fonden har netop doneret en lille million kroner til et projekt, der skal give de allermest udsatte familier råd til at købe mad
ADRA Danmark inddrager hinduledere i kampen mod Corona10.7.2020 09:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Med over en million kroner fra Danida sætter ADRA nu gang i en oplysningskampagne om forebyggelse af Corona i to indiske delstater. Dette arbejde inddrager blandt andet hinduledere, som har stor indflydelse i befolkningen. Særligt udsatte familier vil desuden modtage et kontantbeløb til deres umiddelbare behov for mad
ADRA’s arbejde med beskyttelse af børn får støtte af Novo Nordisk Fonden25.6.2020 08:45:46 CEST | Pressemeddelelse
Lige knap en million kroner har Novo Nordisk Fonden valgt at give til ADRA’s arbejde blandt børn i Upper Nile, Sydsudan. Fokus er at lære børn om deres rettigheder og at opfylde traumatiserede børns presserende behov for psykisk og social støtte i skolen
Hyperaktiv ildsjæl fylder 70 år2.6.2020 10:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Lehnart Falk, tidligere generalsekretær i ADRA Danmark, nødhjælpsansvarlig i Red Barnet og adventistpræst, fylder 70 år den 3. juni. Man skal stadig stå tidligt op for at følge med fødselaren, der har seks uddannelser bag sig og fortsat er aktiv en stor del af døgnets 24 timer. Tiden går med hummerfiskeri, renovering af boligen, skriverier om menneskerettigheder, familien, fodbold, cykling og Guds ord
Engageret foreningsmenneske bliver ny økonomichef i ADRA Danmark28.5.2020 12:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Katrine Skamris er ansat som ADRA Danmarks nye økonomichef. Den 35-årige cand.merc.’er, der har 10 års erfaring inden for udvikling og nødhjælp, bruger gerne fritiden til at udfylde rollen som forperson i NGO-bestyrelser, på at dyrke grøntsager og på spejderarbejde
Engageret foreningsmenneske bliver ny økonomichef i ADRA Danmark28.5.2020 11:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Katrine Skamris er ansat som ADRA Danmarks nye økonomichef. Den 35-årige cand.merc.’er, der har 10 års erfaring inden for udvikling og nødhjælp, bruger gerne fritiden til at udfylde rollen som forperson i NGO-bestyrelser, på at dyrke grøntsager og på spejderarbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum