Danske virksomheder ruster sig til næste økologiske boom på BioFach

Vestlige forbrugere ønsker i stigende grad fødevarer med fokus på bæredygtighed, sundhed og sikkerhed. Tendensen varsler øget efterspørgsel på økologiske fødevarer, og danske virksomheder er godt rustede til at imødekomme kravene på det fundament af viden og innovation, de har opbygget på et hjemmemarked i konstant vækst. Det skaber en naturlig vej ind på eksportmarkedet og mødet med de udenlandske indkøbere på årets BioFach i Nürnberg, som er verdens største messe for økologiske fødevarer.
”Danske virksomheder er i verdensklasse, når det handler om økologisk produktudvikling og innovation,” siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
”Det skal vi naturligvis fortsætte med at styrke, og vi skal blive ved med at vise hele verden den enorme innovationskraft, der findes både hos etablerede og nystartede danske virksomheder.”
I 2020 er mere end 40 økologiske virksomheder med på den danske fællesstand, der er etableret i et samarbejde mellem netværksorganisationen, Bio aus Dänemark og Økologisk Landsforening. Standen åbnes af fødevareminister, Mogens Jensen onsdag d. 12. februar kl. 8.45. Efterfølgende deltager ministeren i en guidet tur på den danske stand, samt en rundbordssamtale med udvalgte virksomhedsrepræsentanter.
Næste innovative skridt
Nogle af de produkter, der i øjeblikket tiltrækker international opmærksomhed, er nye i det økologiske sortiment. Plantebaserede fødevarer, snacks, drikkevarer, flødeboller og is er blandt de nyheder, som de danske virksomheder bemærker sig med i år.
”At udvikle økologiske varer i de kategorier kræver, at man allerede har gode økologiske basisvarer som fx mel, mejeri og frugt. Den base har danske virksomheder etableret gennem de 30 år, hvor ø-mærket har eksisteret,” forklarer Pernille Bundgård.
”Nu tager danske virksomheder det næste innovationsmæssige skridt og begynder at udvikle produkter, som er mere nichepræget. Varer, der får stor opmærksomhed fra udlandet.”
Seks danske virksomheder er tilmeldt messens Noveltystand, hvor branchens nyeste produkter bliver udstillet og kæmper om prisen Best New Product Award. Også den danske fællesstand har et særligt innovationsområde, hvor beslutningstagere, indkøbere og meningsdannere kan få indsigt og inspiration. Derudover formidler den danske stand koblingen mellem bæredygtighed og økologi gennem sit visuelle udtryk, der mikser naturlige materialer, genbrugsmaterialer og grønne planter.
Mere info:
Mød Økologisk Landsforening og Bio aus Dänemark på stand 6-111, 6-125 og 6-135 i Hal 6 fra onsdag d. 12. februar til d. 15. februar 2020. Ønsker du som journalist at besøge standen, kan du kontakte Økologisk Landsforening – se kontaktinformation.
Den danske fællesstand med 40 udstillere åbnes af fødevareminister, Mogens Jensen kl. 8.45. Til stede er også Økologisk Landsforenings direktør, Helle Borup Friberg, samt Malene Aaris fra Bio aus Dänemark og markedschef for eksport, Pernille Bundgård fra Økologisk Landsforening.
Rundbordssamtalen mellem ministeren og udvalgte virksomhedsrepræsentanter foregår fra kl. 10-11. Temaet er: Hvordan kan vi yderligere øge eksporten af økologiske fødevarer? Hvilke eksportindsatser er de primære for at løfte eksport af økologiske fødevarer?
Følgende danske virksomheder er tilmeldt Noveltystanden på BioFach; Copenhagen Sparkling Tea Company, Rømer Vegan Products, Hanegal, Jakobsen, Thise og Danæg.
Kontakter
Pernille Bundgård, markedschef for eksport Økologisk Landsforening
Telefon: 60 59 53 13 Mail: pbs@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Dansk økologieksport når rekordhøjt niveau5.12.2025 09:09:58 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af danske økologiske varer i 2024 steg til 3,6 milliarder kroner. Det er fjerde år i træk, at økoeksporten stiger.
Pressekommentar: Økologien og den nye kvælstofaftale3.12.2025 12:08:48 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening, udtaler:
Økologer diskuterer trepart og grøn omstilling med minister og borgmester21.10.2025 11:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan økologien drive den grønne omstilling og treparten? Det spørgsmål stiller Økologisk Landsforening til trepartsminister Jeppe Bruus og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, når foreningens medlemmer og andre interesserede møder de to politikere i Middelfart.
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
