Danske virksomheder mangler akut genanvendt plastik
30.11.2022 15:43:02 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I dag er der både stor mangel og efterspørgsel efter genanvendt plast af typen rPET, som tusindvis af virksomheder, der laver alt fra fødevarer, husholdningsprodukter og kosmetik, skal bruge i deres produktion. Og desværre tyder meget på, at problemet kun vil blive større i fremtiden.
EU-Kommissionen har fremlagt nye regler, der skal nedbringe mængden af emballage, øge brugen af genanvendte materialer og sikre, at vi i højere grad bruger emballage igen og igen. I 2030 skal emballage være lavet af 30-35 pct. genanvendt materiale. I 2040 stiger kravene til 50-65 pct., der skal være lavet af genanvendt plast.
- Der er rigtig mange virksomheder, der er med på den grønne bølge, og som meget gerne vil bruge flere genanvendte materialer i deres produktion. Desværre er vi i den meget uheldige situation, at der simpelthen ikke er nok genanvendt plast på markedet. Derfor kan det blive utroligt svært for de mange virksomheder, at leve op til EU’s nye krav, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.
rPET er i dag den eneste type genanvendt plast, der kan anvendes til at lave nye fødevareemballager af. Det er samtidig den eneste plasttype, som lever op til de kvalitetskrav, der skal overholdes for emballager til vask og kosmetik, og som for eksempel også bruges i legetøj og tekstiler.
Ifølge en analyse fra DI og HBS Economics, vil efterspørgslen af genanvendt rPET stige med 26 pct. Samtidig vil virksomhedernes udgifter risikere at sige med 24 pct. frem mod 2030. Det svarer til en ekstraregning på 180 mio. kr.
- Hvis vi ikke gør noget for at skaffe mere genanvendt plast, kan vi ikke indfri EU’s mål, og det vil kun være de allerstørste producenter, der får råd. Et større udbud af genanvendt plast er nødvendigt, og heldigvis også muligt, men det kræver vi går til problematikken fra begge ender samtidig, og sikrer et effektivt marked for genanvendte materialer, siger Karin Klitgaard.
Karin Klitgaard peger blandt andet på, at der er brug for både offentlige og private investeringer i udviklingsprojekter, for at finde alternativer til rPET, uden at gå på kompromis med produktets kvalitet og sikkerhed. Det skal være med til at sikre, at der er nok muligheder på markedet, så virksomhederne ikke kommer til at mangle.
Der er også brug for nye sorteringsteknologier, så for eksempel fødevareemballage kan blive skilt fra andre typer af emballager. Det vil give større kvalitet i genanvendelsen.
- Selv om vi står over for en massiv udfordring med at skaffe nok rPET, så er den gode nyhed, at der faktisk findes måder, at løse problemet på. Vi skal have smarte systemer, der kan sortere affald og så skal der sættes skubs i projekter, hvor både offentlige og private aktører samarbejder om at udvikle alternativer, siger Karin Klitgaard.
Følg os på:
Billeder

Vedhæftede filer
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI om Socialdemokratiets folkeskoleudspil: - Vi skylder eleverne at gøre det bedre4.2.2026 19:50:27 CET | Pressemeddelelse
En sænkelse af klasseloftet er ikke den rette vej at gå, mener Dansk Industri, der kalder Socialdemokratiets nye folkeskoleudspil sympatisk, men ”alt for rigidt”.
CCUS-Alliancen: Positivt med to bud på CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 16:19:53 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark, at to bydere har valgt at søge CCS-puljen. I de kommende måneder skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne og give endeligt svar i april.
DI: Stærke perspektiver for CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 15:37:28 CET | Pressemeddelelse
To bydere har afgivet bud i CCS-puljen. Det er vigtigt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Nu skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne frem mod en endelig afgørelse i april.
Nyt brancheforum skal give de kriminelle i byggeriet kamp til stregen4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt brancheforum vil 3F’s Byggegruppe og DI Byggeri nu tage et livtag med de kriminelle kræfter i branchen.
DI: Små virksomheder sakker bagud digitalt – store virksomheder driver it-boomet i 20263.2.2026 15:50:49 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder forventer at skrue markant op for investeringerne i it og digital teknologi i 2026. Men udviklingen er skævt fordelt: De store virksomheder øger investeringerne, mens de små og mellemstore virksomheder tværtimod holder igen og risikerer at sakke yderligere bagud digitalt. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), som bygger på svar fra næsten 550 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
