Danske supermarkeder lander på 3. plads i Europa, med der er ingen grund til jubel

Omtrent 20 europæiske ngo'er kontaktede i alt 130 dagligvarekæder fordelt på 13 europæiske lande. Målet var at kortlægge detaihandlernes indsatser på plastikområdet, navnligt plastikemballage. Dagligvarekæderne blev bedt om at besvare et spørgeskema, som dækkede tre kategorier: 1) Gennemsigtighed og performance, 2) Forpligtelser, og 3) Opbakning til national regulering.
Den samlede gennemsnitlige score som dagligvarehandlerne opnåede på tværs af de tre kategorier er kun 13,1 point (ud af 100) eller 13%. Kun to virksomheder overstiger 60% og ligger dermed i toppen af tabellen. Disse virksomheder er Aldi i Storbritannien med 65,3% og Aldi i Irland med 61%. De øvrige virksomheder, der opnår de højeste point ligger betydeligt under, idet Lidl i Storbritannien med 44,7%, Carrefour i Frankrig med 41,7% og det franske økologiske supermarked BioCoop med 37% udgør top fem.
Fremfor at gennemføre systemændringer og støtte op om yderligere lovgivning for at løse problemet med stigende forbrug af plastikemballage, har den europæiske dagligvarehandel gennemgående koncentreret indsatsen om frivillige forpligtelser uden nævneværdig effekt.
Danmark får en beskeden bronzemedalje
Danmarks score for hele branchen ligger på 17.1% (ud af 100), hvilket placerer Danmark på en tredjeplads i Europa. De bedst placerede detailkæder i Europa er Aldi på en 11. plads direkte efterfulgt af Salling Group på en 12. plads. Af de danske detailkæder ligger Coop Danmark lavest placeret på en 41. plads ud af samtlige 74 undersøgte dagligvarekæder.
Disse følgende danske kæder blev kontaktet: Coop Danmark, Rema 1000, Nemlig.com, Dagrofa, Lidl, Aldi og Salling Group. Grundet manglende data blev hverken Rema 1000 eller Nemlig.com medtaget i analysen.
”Det er en skam, at de danske supermarkeder ikke opnår en langt højere score i betragtning af, at mange danskere netop bekymrer sig om den del af husholdningsplasten der kommer fra supermarkedet. Vi er særligt bekymrede over den manglende gennemsigtighed i branchen, for det kan være svært for både forbrugere og politikere at gennemskue om hensigtserklæringer og frivillige tiltag i branchen rent faktisk har den fornødne effekt eller snarere er greenwashing”, udtaler adm. direktør Louise Lerche-Gredal i Plastic Change.
Strategier er på plads, men handling mangler
I Danmark er brugen af engangsplastikemballage ifølge Miljøstyrelsens emballagestatistik steget med 30% over den senest opgjorte femårige periode. I samme periode har stort set samtlige dagligvarekæder i Danmark formuleret en emballagestrategi ligesom plastikemballage fylder i den politiske samtale.
Selv om detailhandlernes nuværende resultater er skuffende viser analysen også, at der er en vej frem. Der er blandt andet behov for flere ambitioner og initiativer inden for genbrug i form af genopfyldelige emballager og refillsystemer, fordi disse er en nødvendig del af løsningen, hvis vi skal reducere den problematiske engangsemballage af plastik.
”I Plastic Change efterlyser vi større transparens og mere ærlighed i forhold til de udfordringer, som danske supermarkeder står overfor. Det er ikke let at omstille til nye bæredygtige systemer, men et vigtigt skridt på vejen er større åbenhed, mere viden og ikke mindst mere mod til at åbne op og undersøge nye løsninger”, udtaler adm. direktør Louise Lerche-Gredal i Plastic Change.
Rapportens executive summary kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Louise Lerche-GredalPlastic Change
Tlf:50778427llg@plasticchange.orgBilleder
Links
Information om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte
Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Klimaorganisationer anmelder plastikgigant for vildledende markedsføring29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaorganisationerne Fossilfri Fremtid og Plastic Change har anmeldt virksomheden INEOS til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum