Danske Spils kunder tror på Trump

Hvis man kigger på statistikker og meningsmålinger, så tyder det på, at USA får en ny præsident, og det er det samme billede, der tegner sig, hvis man kigger på Danske Spils odds: Biden vinder valget.
Men. Hvis man så kigger på, hvad Danske Spils kunder tror, så er billedet straks et andet.
- Her tirsdag eftermiddag er status, at vi faktisk har fået flest indskud på Donald Trump, siger Peter Emmike, oddssætter hos Danske Spil.
- Omkring 64 procent af alle spil på vinderen af præsidentvalget er placeret på Donald Trump. Den sidste tredjedel er naturligvis placeret på Joe Biden, uddyber Peter Emmike.
Oddset på Biden som vinder er lige nu 1,57, mens oddset på Trump er på 2,40. Det svarer til, at Biden vurderes til 60% vinderchance mod 40% til Trump. Denne chancevurdering har været tæt på den samme i den seneste uges tid, fortæller Peter Emmike.
- Når vi laver en vurdering som den her, så læner vi os jo meget op ad statistikker og meningsmålinger. Derfor synes vi, at det er en meget interessant fordeling af indskuddene på nuværende tidspunkt.
Erfaring fra fortiden
Peter Emmike peger på, at en af årsagerne til, at Oddset-spillerne spiller på Trump kan ligge ved oplevelserne ved sidste valg tilbage i 2016.
- Dengang havde Donald Trump jo længe en rolle som underdog, men det formåede han som bekendt at overkomme. Så selvom meningsmålingerne i denne omgang også giver Trump ringere chancer end sin modstander, så kan der sagtens være en eller anden underliggende usikkerhed om de her målinger. Det kan være årsagen til, at kunderne ikke tror lige så meget på Biden, som vi gør, siger Peter Emmike.
Oddsætteren fortæller desuden, at interessen for valget har været stor blandt Danske Spils kunder.
- Fodbold er jo det, vores kunder primært spiller på, men når det så er sagt, så er interessen for det her valg meget stor. Omsætningsmæssigt er vi faktisk et godt stykke over niveauet på et valg til det danske Folketing. Vi forventer, at vi i dag når et omsætningsniveau, som bliver dobbelt så stort som ved det seneste Folketingsvalg. Så man kan virkelig godt mærke, at det er et valg, der har stor bevågenhed i befolkningen i Danmark, siger Peter Emmike.
Danske Spil tilbyder odds på valget helt frem til i aften. Du kan se odds på det amerikanske præsidentvalg lige her: https://danskespil.dk/oddset/sports/competition/20826/usa-prsidentvalg/matches
Billeder

Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Lotto og fejrer med en rejse… nordpå25.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ægtepar fra Vestegnen fejrede milliongevinst i Lotto med en rejse nordpå for at opleve nordlys – da de kom hjem igen havde alle vennerne set nordlys over Damhussøen…
Danske Spil: ”Det kan være Gustavs held”24.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingen par skal forlade ugens udgave af Vild med dans – og det kan være en stor fordel for ham, der ellers er Danske Spils topkandidat til at blive stemt hjem næste gang.
Vinder million i Klasselotteriet og ’gør ligesom sidste gang de vandt’23.10.2025 10:03:33 CEST | Pressemeddelelse
For 20 år siden vandt midtjysk ægtepar 50.000 kroner, som blev brugt til at sende ungerne på efterskole - nu har parret vundet en million kroner i Klasselotteriet, og overvejer at sende børnene på tur igen: ”Men denne gang tager vi selv med!”
Millionær på Eurojackpot købte en ting som gjorde, at kollegaerne opdagede det med det samme21.10.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man vinder mange penge i Eurojackpot, kan man hurtigt købe noget, der gør det tydeligt, at man har vundet - det kan en heldig kvinde fra Vestjylland snakke med om - selv om hun ikke sagde et ord om gevinsten.
Jyderne løber med alle Danske Spils millioner - her er kuponerne købt20.10.2025 09:49:24 CEST | Pressemeddelelse
Hele fem danskere blev millionærer på Danske Spils lotterier i sidste uge – og alle milliongevinsterne havnede vest for Lillebælt: Læs med, hvis du har været en tur på OK Plus eller i Spar…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
