”Brexit har været en hård omgang for danske fiskere. Det har vi længe mærket i fiskerihavnene. Det gælder faktisk både i Øst- og Vestdanmark, at fiskeriet er ramt. Begrænsede muligheder for torskefangst og pres fra næringsstoffer i Østersøen har sammen med politisk uro omkring fiskeriet skabt problemer. Og i Nordsøen er fiskerne frontalt ramt af Brexit-aftalens begrænsninger med kvoter, der skal afgives til Storbritannien og begrænsninger på fiskeri i norsk farvand. Det er ikke nemt at være fisker, så vi bakker varmt op bag fiskerierhvervets ønsker og planer”, siger Tine Kirk.

Danske Havne peger i lighed med Dansk Fiskeriforening på, at fiskerierhvervet er et af Danmarks vigtigste. Der er er foruden væsentlige eksportindtægter til Danmark tusindvis af arbejdspladser både direkte i fiskeriet og i afledte erhverv. Der landes fisk i Danmark årligt til en værdi af omkring 3,5 mia. kr. Samtidig er fiskeriet livsnerven i mange samfund især i Vest- og Nordjylland.

”Der er stor forskel fra havn til havn, men fiskerihavne som Hanstholm og Hvide Sande har haft udfordringer af forskellig karakter i 2020, og man har endnu ikke overblikket over konsekvenserne af Brexit”, siger Tine Kirk.
Hun peger dog også på, at Danmark fortsat er en af EU største fiskerinationer og at ca. 12.000 danskere er direkte eller indirekte beskæftiget med fiskeri omkring de danske fiskerihavne.

Der er efterspørgsel på fisk samtidig med, at verdens befolkning vokser. Om 10 år skal der produceres ca. den dobbelt mængde fødevarer. Dét stiller store krav til produktion og bæredygtighed, og her er dansk fiskeri en vigtigt spiller, mener Danske Havne.