Danske Havne

Danske Havne: Politisk aftale sikrer medvind til grøn energi

Del
Det er særdeles positivt, at staten skyder stor sum i Power-to-X-projekter, mener brancheorganisationen

”Vi er virkelig glade for, at regeringen og et bredt flertal af politiske partier med ny aftale sender 850 millioner kroner i retning af energiprojekter, der omdanner den grønne strøm fra havvindmøllerne til CO2-neutrale brændsler til f.eks. skibe, lastbiler, industri og fly. Pengene bidrager til, at Danmark kan rykke hurtigere i den grønne omstilling”. Det siger Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne, der organiserer de danske erhvervshavne.

Brancheorganisationen Danske Havne har længe arbejdet for, at staten skal arbejde som aktiv bidragyder til danske projekter med den nye Power-to-X-teknologi, der skal skabe klimavenlige brændstoffer af f.eks. brint.

Så sent som for en uge siden lancerede Danske Havne på sit årsmøde i samarbejde med Dansk Energi et udspil om ”En grøn havnestrategi for Power-to-X”. I udspillet slår man netop til lyd for bl.a. offentlig-private partnerskaber og for statslige penge i projekterne.

”Det er simpelthen godt arbejde af aftale-partierne”, mener Tine Kirk og siger videre:

”Der er om ikke uanede muligheder så et overordentligt stort, dansk potentiale i at rykke fremad på Power-to-X-projekter. Der er et stort vækst- og eksportpotentiale i den grønne omstilling, og aftalen her kan sætte skub i konkrete projekter og dermed være med til at skabe grønne danske arbejdspladser. Danmark ligger godt for det, da vi både har eksisterende havvindmølleparker og flere på vej. Og så har vi jo uanede mængder af havvind næsten lige udenfor døren i vores ofte vindomsuste lille land. Havnene er energiknudepunkter og bliver naturlige omdrejningspunkter for P-t-X-projekter.”

Tine Kirk peger på, at både producenter og aftagere af de grønne brændsler får glæde af aftalen, og det er væsentligt, for de er hinandens forudsætninger. Hun glæder sig også over, at flere peger på, at de forventer, at der kommer yderligere tiltag.

Power-to-X-teknologien omdanner den grønne strøm (Power) til grønne brændstoffer (X), f.eks. brint. Processen sker gennem den såkaldte elektrolyse, hvor man bruger elektricitet til at spalte vandmolekyler og i sidste ende skabe brint eller brintbaserede brændsler, der er CO2-neutrale.

I 2019 aftalte regeringen og dens parlamentariske grundlag i det såkaldte aftalepapir, at Danmark fortsat skal være forrest i miljø- og klimakampen i verden, og året efter aftalte Folketinget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030.

”Den nye politiske aftale bidrager godt til, at vi rent faktisk kan opnå de mål,” siger Tine Kirk. ”Det er ambitiøst, så der skal rykkes. Og havnene er helt klar til at løfte vores del af den store, grønne opgave. Det er jo også grunden til, at vi har lanceret en grøn strategi for netop havnenes rolle i Power-to-X. Så det her er spændende og godt nyt!”

For præcis 30 år siden etablerede Danmark verdens første havvindmøllepark. Det skete ved Vindeby ved Lolland. Siden har Danmark ubestridt haft den grønne førertrøje, og vi fører fortsat an på udnyttelsen af havvinden. Flere danske havne er verdensledende på teknologi omkring havvind, bl.a. Odense Havn, der huser verdens førende forskningscenter for naceller (vindmøllehoveder) og Aalborg Havn, hvor verdens største testcenter for havvindmøllevinger ligger. Desuden er Esbjerg Havn udskibningshavn for langt størstedelen af elementer til europæiske havvindmølleparker.

Kontakter

Billeder

Information om Danske Havne

Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K

72 11 81 00https://www.danskehavne.dk/

Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.

Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Danske Havne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Havne

Danske Havne glæder sig over havvinds-ambition om tempo og smidighed18.5.2022 15:26:54 CEST | Pressemeddelelse

Danske Havne glæder sig over ambitionen om at etablere 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050, som de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Holland og Belgien onsdag blev enige om ved topmødet på Esbjerg Havn. Brancheorganisationen Danske Havnes direktør: ”Vi er begejstrede for det høje ambitionsniveau og det tempo, der lægges op til. Vigtigt er også , at man bliver smidig og meget konkret, når de endelige planer skal lægges. Bureaukrati og eventuel uhensigtsmæssig lovgivning må ikke stå i vejen, så politikerne må være friske på at rydde alle sten af vejen i ekspres-fart”, siger Tine Kirk, der peger på betydningen af de mange arbejdspladser i Danmark, som den store satsning på havvind i Nordsøen kaster af sig. ”Vi var først i verden med satsningen på havvind, da vi etablerede verdens første havvindmøllepark i 1991, så det er meget passende, at Danmark også er central aktør i Esbjerg-erklæringen her i 2022. På sin egen måde er det også illustrativt, at det finder sted på vores havn i Esbjer

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye