Danske Havne: Havne og havvindmøller er succesfulde grønne makkere

Korrigeret. Åremål rettet fra 50 til de korrekte 30 år.

”Kriegers Flak er med sine 72 store havvindmøller den nyeste illustration af den naturlige forbindelse, der længe har været og blot er vokset og vokset mellem de danske havne og det til stadighed stigende antal danske havvindmøller.” Det siger direktør Tine Kirk, brancheorganisationen Danske Havne, der organiserer de danske erhvervshavne.

”Danmark er i sig selv en fantastisk historie, når det gælder udnyttelsen af vinden fra vandet”, fortæller Tine Kirk.

”Vi var de første i verden til et etablere havvindmøller, og det er faktisk i år 30 år siden, at verdens første havvindmøllepark blev åbnet. Den lå i Danmark, ved Vindeby på Lolland. Den var ikke stor, men den var der - og den var først i verden.”

Siden har Danmark fastholdt den grønne førertrøje på havvinden, og Danske Havne peger på, at over halvdelen af de danske havne i dag er engageret i havvindmøller. Esbjerg er f.eks. Europas største udskibningshavn for de stadigt større havvindmølle-elementer.

Tine Kirk:

”Kriegers Flak er blot den foreløbige kulmination på vindeventyretog en milepæl i vindeventyret i Østdanmark. Rønne Havn har gennemført en stor udvidelse bl.a. for netop at kunne betjene havvindmølleparker. Oven i det har Vattenfall valgt vores lille Klintholm Havn på Møn som servicehavn for havvindmølleparken. Det er fantastisk. De danske havne og havvindmølleparkerne er stærke, grønne makkere!”.

Kriegers Flak vurderes at skabe over 8.000 danske jobs i sin levetid, og de 72 vindmøller skal producere strøm, der årligt svarer til 600.000 parcelhuses forbrug.

Brancheorganisationen Danske Havne oplyser, at godt halvdelen af de danske erhvervshavne på forskellig vis er involveret i havvindmølleparkerne, enten som produktions- eller montagehavne, udskibnings- eller servicehavne. Desuden er bl.a. Odense Havn og Aalborg Havn base for store, internationalt anerkendte forsknings- og testcentre.  I Odense ligger LORC, der tester vindmølle-naceller, og i Aalborg tester BLAEST bl.a. de stadigt længere havvindmøllevingers holdbarhed.

Det er desuden netop offentliggjort, at Bladt Industries rykker ind i Odense Havns 400 millioner dyre havneterminal, hvor de for Ørsted skal producere de tonstunge monopæle til havvindmøller. I første omgang bliver der brug for 380 ansatte, men Odense Havn forventer, at der i løbet af få år skabes flere tusinde vindmølle-produktionsjobs på havnen.

Elementerne til havvindmøller er nu så tunge, lange og brede, at de ikke længere kan transporteres på veje, da bl.a. omfang gør, at elementerne ikke kan fragtes under broer. Desuden kræver de omfangsrige elementer meget plads. Bl.a. derfor er havnene i stadigt større omfang produktions-steder for havvindmøllerne.

”Sammen med Dansk Energi udfærdigede vi i juni et forslag til strategi for Power-to-X i de danske havne. Der er allerede små og store anlæg på vej, bl.a. hos ADP i Fredericia og ved Esbjerg Havn. Vi forventer os meget af dansk udnyttelse af vinden fra vandet, og de danske havne er naturlige energi-hubs i den forbindelse”, fortæller Tine Kirk.

Hun gør dog opmærksom på, at i modsætning til for 50 år siden er vi i Danmark ikke længere ene om at have set lyset:

”Store spillere i udlandet har i dén grad fået øjnene op for den grønne energi og mulighederne i Power-to-X. Vi er ikke alene om vinden og vindmøllerne, så vi skal kæmpe for vores grønne førertrøje og de titusindvis af danske arbejdspladser, der følger med. Det er en bunden, og hastende, politisk opgave”, siger hun.

Power-to-X er betegnelsen for en ny teknologi, der via elektrolyse omdanner den grønne strøm fra f.eks. havvindmøller til klimavenlige, CO2-neutrale brændsler, f.eks. brint. Kriegers Flak er Skandinaviens største vindmøllepark og ligger I Østersøen næsten midt imellem Sverige, Tyskland og Danmark.