Danske HavneDanske Havne

Danske Havne: God grøn ambition fra rederierne

Del

Det Blå Danmark har en særlig forpligtelse til at gå foran med grøn omstilling, så det gør vi og rederiernes nye strategi skubber fornemt på, mener Danske Havne

”Det er helt rigtigt, at Danmark som stor søfartsnation er forpligtede til at vise den grønne vandvej fremad”, siger direktør i Danske Havne, Tine Kirk, som en kommentar til Danske Rederiers nye treårige strategiplan ”Towards Zero”. Rederiernes plan indeholder bl.a. en målsætning om, at alle nye skibe fra 2030 skal kunne sejle på C02-neutrale brændstoffer. ”Vi er verdens sjettestørste søfartsnation, et land med en grøn førertrøje på en række områder og med et ambitiøst, politisk mål om at nå 70 procent CO2-redauktion om kun ni år. Så er det naturligt og rigtigt, at vi sætter barren højt og viser vej”, siger Tine Kirk. Hun glæder sig over, at Danske Rederier med den nye strategi bidrager til at accelerere omstillingen af skibsfarten mod at blive emissionsfri. Blandt Danske Rederiers øvrige tiltag i strategien er at få indført nye ambitiøse reduktionsmål frem mod 2050 i den endelige drivhusstrategi i 2023 og at øge de danske rederiers bidrag til udbygningen af den globale havvindkapacitet.

”Det ligger smukt i forlængelse af, at Mærsk for nylig oprettede Zero Emission Center og bruger mange midler på arbejdet med at nedbringe søfartens udledninger. Det viser samlet et stort branche-ansvar,” siger Tine Kirk.

En række danske havne har iværksat stribevis af klimavenlige projekter; der er eldrevne kraner og biler på havnene, landstrømsanlæg med grøn strøm fra vindmøller til skibe og biodiversitetsprojekter flere steder. Flere havne bygger bæredygtigt, og lige efter årsskiftet meddelte Hanstholm Havn, at man næste år vil blive Europas første C02-neutrale fiskerihavn, og i Esbjerg Havn installerer de til efteråret verdens første landstrømsanlæg baseret på brint.

Brancheorganisationen Danske Havne formulerede allerede i 2020 den grønne vision: ”De danske havne skal være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger, vi er den grønne forbindelse mellem hav og vind”. I marts i fjor udgav organisationen sin første grønne rapport, ”Grønne erhvervshavne 2020” med en opgørelse over projekter, medlemshavne var i gang med eller i mål med. Tilsvarende rapporter vil udkomme årligt, og nummer to lanceres på Havnekonferencen i Aalborg i april i år. Sidste år udgav man desuden i samarbejde med Dansk Energi rapporten ”En grøn havnestrategi for Power-to-X”.

Kontakter

Information om Danske Havne

Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K

72 11 81 00https://www.danskehavne.dk/

Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.

Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Danske Havne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Havne

Dansk Energi og Danske Havne: Det haster med national Power-to-X-strategi14.10.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Det kan siges relativt enkelt: Power-to-X (PtX) er en afgørende teknologisk løsning til produktion af grønne brændsler som brint, metanol, ammoniak og kerosen, som kan erstatte fossilt forbrug i industri og i den tunge transport til vands, til lands og i luften. PtX-processen kan med skabelsen af grønne brændsler bidrage til at opfylde det danske 70 procent klimamål i 2030 og levere et markant bidrag til Danmarks og EU’s klimaudfordringer og ønsket om CO2 -neutralitet i 2050.” Sådan siger direktør Tine Kirk, brancheorganisationen Danske Havne forud for brancheorganisationens foretræde sammen med Dansk Energi for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget senere i dag. Dansk Energi og Danske Havne møder op i Folketinget med konkrete forslag til politikerne om, hvordan Danmark kommer videre med en effektiv, national energi-strategi, der både hjælper Danmark til at beholde den grønne førertrøje, vi har haft de seneste 30 år, siden vi etablerede verdens første havvindmøllepark, og

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum