Danske Havne

Danske Havne glæder sig over havvinds-ambition om tempo og smidighed

Del

Danske Havne glæder sig over ambitionen om at etablere 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050, som de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Holland og Belgien onsdag blev enige om ved topmødet på Esbjerg Havn.

Brancheorganisationen Danske Havnes direktør:

”Vi er begejstrede for det høje ambitionsniveau og det tempo, der lægges op til. Vigtigt er også , at man bliver smidig og meget konkret, når de endelige planer skal lægges. Bureaukrati og eventuel uhensigtsmæssig lovgivning må ikke stå i vejen, så politikerne må være friske på at rydde alle sten af vejen i ekspres-fart”, siger Tine Kirk, der peger på betydningen af de mange arbejdspladser i Danmark, som den store satsning på havvind i Nordsøen kaster af sig.

”Vi var først i verden med satsningen på havvind, da vi etablerede verdens første havvindmøllepark i 1991, så det er meget passende, at Danmark også er central aktør i Esbjerg-erklæringen her i 2022. På sin egen måde er det også illustrativt, at det finder sted på vores havn i Esbjerg, der er Europas største vindhavn og involveret i mere end halvdelen af alle offshore vindaktiviteter i Europa,” siger Tine Kirk.

For at se dette indhold fra www.danskehavne.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Vindmølletårne på Esbjerg Havn. Foto: Esbjerg Havn.

Danske Havne understreger også betydningen af Det Blå Danmarks dybe engagement i den grønne omstilling, der både gør Danmark grønnere, bidrager væsentligt til indsatsen med at ni klima-målene inden 2030 og hjælper til med det øgede tempo, som skal til for hurtigere at gøre os fri af gas og olie fra Rusland.

Danske Havne har en erklæret grøn vision fra 2020;  ”Danske Havne skal være blandt de fremmeste i verden hvad angår bæredygtige løsninger. Vi er den grønne forbindelse mellem hav og vind”, og brancheorganisationens medlemmer foretager systematisk fremskridt på klima-tiltag i havnene, bl.a. landstrømsanlæg og eldrevne maskinparker.

For at se dette indhold fra www.danskehavne.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Danske Havnes direktør, Tine Kirk. Foto: Danske Havne.

Kontakter

Information om Danske Havne

Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K

72 11 81 00https://www.danskehavne.dk/

Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.

Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Danske Havne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Havne

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye