Danske CFO’er frygter en ny bølge af smitte fra COVID-19

En ny undersøgelse fra PwC med svar fra flere end 989 CFO'er fra 23 lande viser, at økonomidirektører fra hele verden nu frygter en potentiel ny bølge af smitte fra COVID-19. Det svarer over halvdelen af de danske CFO’er (55 %) og 58 % af de globale. Kun overgået af bekymringen for nedgangen i den globale økonomi, som særligt de danske økonomidirektører er bekymrede for (73 %) i forhold til de globale CFO’er (60 %).
“Nu, hvor det mest akutte i COVID-19-sundhedskrisen ligger bag os i en række lande, ser vi, at CFO’er i hele verden er bekymrede for en eventuel ny bølge af smitte og ikke mindst for nedgangen i den globale økonomi. Sidstnævnte bekymrer særligt de danske CFO’er, hvilket hænger sammen med, at eksporten er så afgørende for den økonomiske vækst i Danmark,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC.
Undersøgelsen viser desuden, at hele 28 % af de danske CFO’er bekymrer sig om cybertruslen og dermed væsentligt flere end globalt, hvor 16 % af CFO’erne peger på cybertruslen som en bekymring.
“Vi har desværre set, at hackerne har lukreret på, atcybersikkerheden er udfordret i en krisetid, hvor rigtig mange arbejder hjemme, og it-afdelingerne er under ekstraordinært pres. Og på trods af et stærkt fokus på omkostningseffektiviseringer har ingen ifølge undersøgelsen valgt at reducere udgifter til bekæmpelse af cybercrime,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.
CFO’erne forudser fortsat faldende omsætning og afskedigelser
Ifølge PwC’s CFO Pulse Survey forventer hele 56 % af de danske CFO’er et tab i omsætningen på op til 25 % som følge af COVID-19. CFO’erne i Danmark forventer dog i højere grad end gennemsnittet globalt, at omsætningen falder mindre end 10 %.
“Tilbage i marts måtte mange virksomheder som konsekvens se omsætningen forsvinde fra den ene dag til anden. Og ifølge undersøgelsen forventer man altså fortsat væsentlige tab i omsætningen, så krisen er langt fra overstået endnu,” understreger Mogens Nørgaard Mogensen.
Han henviser desuden til, at forventningen til kommende afskedigelser konstant har været høj, siden PwC’s første CFO Pulse Survey i marts 2020. I juni peger 30 % af de danske CFO’er fortsat på, at de forventer at se afskedigelser i deres virksomhed i næste måned mod 49 % i marts.
Innovation og nye løsninger vejen frem
CFO’erne ser dog også nye muligheder som følge af COVID-19-krisen. Hele 58 % af de danske CFO’er svarer i undersøgelsen, at denne krise i det lange løb vil medføre nye måder at servicere kunderne på. Globalt er det 50 %. På samme vis peger 72 % af de danske CFO’er på ændringer i deres produkter og services som en vej til at genopbygge deres indtjeningsmuligheder. Globalt er det 63 %, der svarer dette.
“Dette understreger en vigtig pointe: Det giver ikke giver mening blot at tale om COVID-19 situationen som en krise. Det handler i højere grad om, at vi skal navigere i en ny virkelighed med et før og et efter COVID-19. Og den bratte omvæltning af vores samfund og forretning har uden tvivl rustet os til at håndtere fremtidige krisesituationer,” vurderer Mogens Nørgaard Mogensen.
PwC’s CFO Survey påpeger desuden på en række andre områder, hvor der er optimisme og nye tendenser at spore. Således svarer 43 % af CFO’erne, at de vil gøre hjemmearbejde til en permanent mulighed for funktioner, hvor dette er muligt. Over halvdelen (53 %) siger samtidig, at de vil sætte mere tryk på automation og nye måder at arbejde på.
“De begrænsninger, COVID-19 har givet os, har også budt på nye muligheder og skabt stor opfindsomhed i erhvervslivet, og krisen har ikke mindst skubbet på brugen af de digitale muligheder mange steder,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.
Om CFO Pulse Survey
PwC undersøger hver anden uge CFO’ernes syn på COVID-19, herunder økonomiske konsekvenser og prioriteringer for erhvervslivet. Denne udgave af CFO Pulse Survey er gennemført fra den 4.-10. juni 2020 med svar fra 989 CFO’er fra 23 lande. I Danmark har 40 CFO’er/økonomidirektører fra top 1.000 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Disse skattefrister skal du huske inden årets udgang11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kan være meget at se til op til julen. Men midt i juletravlheden er det vigtigt at huske de særlige skattefrister inden udgangen af 2025, hvis du er omfattet af dem.
Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger: Så meget sparer du9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2026 hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og perioden for fradraget forlænges samtidig med tre år. Her får du et overblik over, hvor meget du kan se frem til at spare i årene op til din pension, når reglerne træder i kraft.
Realisme erstatter optimisme på ejendomsmarkedet5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tegn på en realistisk og løsningsorienteret tilgang på det europæiske ejendomsmarked, hvor erhvervslederne balancerer mellem forsigtig optimisme og realisme i lyset af stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed. London, Madrid og Paris topper listen over de mest attraktive byer for investeringer og udviklingspotentiale i Europa, mens København i år rykker én plads op på en 15. plads og er den højest rangerede by i Norden.
Cyberkriminalitet er den største bekymring i forsikringsbranchen4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyberkriminalitet har overhalet lovgivning som den største risiko i forsikringsbranchen. Samtidig fylder politisk usikkerhed langt mere i Danmark end på global plan. Det viser en ny rapport fra PwC.
Julegaver på arbejdspladsen: Kender du skattereglerne?1.12.2025 11:14:07 CET | Pressemeddelelse
Mange arbejdsgivere glæder hvert år deres medarbejdere med en julegave. Men det er vigtigt at være opmærksom på skattereglerne for at undgå en ekstra skatteregning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum