Danske ældre bor oftere sammen: Bedemand anbefaler åbenhed om døden

Gruppen af ældre danskere er steget markant de sidste tyve år, men selvom singlekulturen er populær blandt unge, så gør det modsatte sig i stigende grad gældende blandt de ældre. Andelen af borgere mellem 70 - 89 år, som vælger at bo sammen med en anden, er steget med knap 23 procent siden år 2000. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode har danskerne desuden øget deres middellevetid med mere end fire år, og det skaber en svær kombination for flere ældre og svage borgere som oveni sorgen over et tab af en samlever, også skal håndtere en begravelse. En opgave hvor mange af valgene for de efterladte kan komme som en overraskelse oveni sorgen.

– Langt de fleste kommer på et tidspunkt i deres liv til at stå overfor døden, og tit så oplever jeg, at de efterladte kommer i vildrede over de mange beslutninger, som skal tages. Beslutninger som, skal den afdøde stedes til hvile i deres yndlingstøj eller en ligskjorte, og findes der et familiegravsted, eller skal der kremeres, fortæller Lars Kingo, medindehaver af Aarhus ældste bedemandskæde, H. J. Madsen Bedemandsforretning.

Lars Kingo mener, at selvom han som bedemand har god erfaring med at rådgive de efterladte, så er den bedste løsning altid, at den afdøde selv har taget stilling, længe inden det bliver relevant. Her oplever han, at danskerne i stigende grad de senere år er mere åbne omkring døden og deres ønsker, hvilket han bifalder.

’Min Sidste Vilje’ er også for de pårørendes skyld

Opgaven med at oplyse danskerne om ønskerne ved dødsfald falder ikke på nogen bestemt instans. Derfor er bedemanden ofte det naturlige valg, når døden skal italesættes. Direktøren for Landsforeningen Liv og Død, Kirsten Søndergaard oplever dog endnu oftere, at danskerne bliver bedre til at tage bladet fra munden og planlægge frem.

– Uanset om man er ung eller gammel, så ser vi, at danskerne i stigende grad er motiveret for at have fokus på vores egen død og planlægge vores begravelse som en naturlig del af individets personlige livsprojekt. At det desuden betyder, at man løfter nogle svære valg fra de pårørende, som i samme ombæring kan afholde en begravelse eller bisættelse i overensstemmelse med den afdødes ønsker, er selvfølgelig samtidig en stor lettelse.

Ole Roed Jakobsen, direktør for danske bedemænd, fortæller, at der gennem Danske bedemænd, alene i 2019 blev sendt flere end 15.000 trykte versioner af Min Sidste Vilje til interesserede danskere. Det er en standardiseret formular, som dækker de overvejelser, danskerne kan gøre sig i forbindelse med den sidste rejse, og kan hentes hos de fleste bedemænd eller downloades her.

Husk også det juridiske efterslæb

Lars Kingo har med sit virke som bedemand i mere end 35 år oplevet alle de udfordringer og spørgsmål, som begravelser kan afstedkomme. Og han bakker op om, at den bedste måde at komme igennem en afsked for de efterladte på er, at have et dokument som Min Sidste Vilje at støtte sig til. Men testamentet er mindst lige så vigtigt.

– At udfylde Min Sidste Vilje kan ikke sidestilles med et juridisk bindende testamente, men er en rettesnor for de efterladte. Så for alle økonomiske og juridiske henseender, er det vigtigt med et rigtigt testamente. Det sparer familien og de efterladte for mange sorger på den lange bane, at der også er taget hånd om det, råder Lars Kingo.