Dansk Retursystem

Dansk Retursystem oplever stor interesse – også fra udlandet

9.5.2018 11:18:41 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Del
Årsrapport 2017: Danskerne er i stigende grad optaget af klima og genanvendelse – og særligt den unge generation har klimaet øverst på dagsordenen. Det oplevede Dansk Retursystem i 2017, bl.a. som samarbejdspartner på klimaudstillingen Climate Planet. Udlandet har også fået øjnene op for det danske pantsystem. Sidste år var der besøg fra bl.a. Japan, Belgien og Storbritannien.
Det mobile Learning Lab var en del af klimaudstilllingen Climate Planet.
Det mobile Learning Lab var en del af klimaudstilllingen Climate Planet.

Dansk Retursystem oplever i disse år en stigende interesse for, hvad genanvendelse betyder for klimaet – og hvordan cirkulær økonomi kan integreres i dagligdagen. Og det fik i 2017 Dansk Retursystem til at skrue op for sine oplysende aktiviteter, skriver virksomheden i sin netop offentliggjorte årsrapport. 

”Vi oplever en stigende interesse for, hvad man selv kan gøre for klimaet. I Dansk Retursystem har vi en stor akkumuleret viden om klima og genanvendelse, og den viden vil vi gerne dele. Derudover er netop pantsystemet jo et eksempel på, at cirkulær økonomi kan integreres i stor skala i danskernes hverdag,” siger administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen. 

Learning Lab på hjul
Dansk Retursystem deltog i 2017 bl.a. som samarbejdspartner på klimaudstillingen Climate Planet med flere aktiviteter og sponsorerede også adgang til udstillingen for 4.500 skoleelever, som ved samme lejlighed fik stillet Dansk Retursystems nyudviklede skolemateriale om klima og genanvendelse ”Mission Possible” til rådighed. Dansk Retursystem udvikler også skolemateriale og spil til de mindre klasser.

På Climate Planet deltog også miljøvirksomhedens nye mobile udstilling, Learning Lab, som mere end 150.000 mennesker tog turen igennem og dermed lærte om genanvendelse af tomme emballager. Mange flere danskere får mulighed for at besøge den mobile udstilling, når Learning Lab besøger en række byer med projektet ”Gang i Danmark” hen over sommeren.

Udlandet holder øje 
Driften af det danske pantsystem har ligeledes vakt interesse fra udlandet de seneste år, hvor repræsentanter fra Japan, Thailand, Burkina Faso, Bulgarien, Cypern, Storbritannien, Belgien, Holland og Skotland har besøgt Dansk Retursystem.

Det handler jo om hele verdens klima. Og hvis vi kan bruge vores erfaringer til at øge mængden af genanvendte emballager i verden, så vil vi selvfølgelig gerne det,” afslutter Lars Krejberg Petersen.

Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver gen­anvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk

Billeder

Det mobile Learning Lab var en del af klimaudstilllingen Climate Planet.
Det mobile Learning Lab var en del af klimaudstilllingen Climate Planet.
Download

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse

I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.

Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.

Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse

I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.

Undgå ”flaskehalse” ved pantautomaten efter jul22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når danskerne skal fylde køleskabet igen efter jul, er der travlhed i detailhandlen og pres på pantautomaterne. Da halvdelen af danskernes pantninger foregår i middagstimerne, er der god mulighed for en hurtig tur gennem supermarkedet og hjem til familien og vennerne, hvis man venter til efter kl. 14. Det viser nye tal fra Dansk Retursystem, der har analyseret danskernes pantadfærd mellem jul og nytår.

Pantlastbiler på el: Nyt stort skridt mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra næste år skal endnu flere flasker og dåser indsamles i eldrevne lastbiler, efter forbrugerne har pantet dem i pantautomaten. Det stiller krav til en effektiv ladeinfrastruktur til opladning af lastbilerne, da pantindsamlingen sker over store afstande på tværs af landet. Derfor har Dansk Retursystem indgået en ny aftale med energiselskabet OK, som betyder, at miljøvirksomhedens lastbiler kan sætte fart på vejen mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye