Dansk Mode & Textil styrker bæredygtighedsagendaen med ny medarbejder

Mode- og tekstilbranchens måske vigtigst dagsorden i disse år er at skabe en vedvarende bæredygtig omstilling. For at imødekomme dette og styrke modebranchens arbejde med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd har brancheorganisationen Dansk Mode & Textil nu ansat Marie Busck som ny CSR-medarbejder. Hun kommer med omfattende erfaring på området blandt andet som Head of CSR and Compliance i Flying Tiger Copenhagen og Senior Director and Head of Social Responsibility i LEGO. Senest har hun været ansat som Senior Advisor i Oxfam IBIS.
Dansk Mode & Textils adm. direktør Thomas Klausen glæder sig over at man har formået at tiltrække en kapacitet, som kan bidrage til at styrke branchens arbejde med den vigtige agenda.
”Bæredygtighed er den enkeltstående største udfordring og mulighed for mode- og tekstilbranchen. For Dansk Mode & Textil har det derfor været en strategisk prioritet at opruste på et område, hvor vi allerede i dag gør meget. Bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd er afgørende i fremtidssikringen af branchen, og med ansættelsen af Marie får vi en stærk profil, som med sin erfaring og store engagement kan bidrage til at løfte den samlede branches indsats på området,” siger Thomas Klausen.
Marie Busck kommer primært til at beskæftige sig med personlig rådgivning af brancheorganisationens 350 medlemmer, som alle er danske virksomheder inden for livsstilsbranchen. Rådgivningen er hjørnestenen i Dansk Mode & Textils virke og spiller derfor også en afgørende rolle i at styrke virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd med afsæt i FN Retningslinjer og OECD’s Guidelines. Derudover kommer Marie også til at fokusere på at styrke branchen igennem kurser og seminarer, ligesom hun kommer til at samarbejde tæt med en række af branchens interessenter.
”Jeg glæder mig meget til at starte arbejdet i Dansk Mode & Textil og hjælpe de danske mode- og tekstilvirksomheder med at imødekomme de forventninger og ønsker til ansvarlighed og bæredygtighed, vi i stigende grad ser fra både kunder og myndigheder. Tekstil- og modebranchen er en super spændende branche med mange udfordringer, men også med rigtig mange muligheder for at bidrage positivt til FN’s Verdensmål,” siger Marie Busck.
Marie Busck har første arbejdsdag i Dansk Mode & Textil 1. oktober 2019.
CV - Marie Busck
- 2018-2019 Senior Advisor - Oxfam IBIS
- 2015-2018 Head of CSR and Compliance - Flying Tiger Copenhagen
- 2012-2015 Sen. Director and Head of Social Responsibility - LEGO
- 2011- 2012 Director, Social and Human Rights - LEGO
- 2006-2011 Human Rights & Business Advisor - Dansk Institut for Menneskerettigheder (IMR)
- 2006-2008 Human Rights Consultant - Novo Nordisk (udlånt fra IMR)
- 2004-2006 Project Researcher, Human Rights & Business - Dansk Institut for Menneskerettigheder
Derudover har Marie Busck været bestyrelsesformand i Dansk Initiativ for Etisk Handel fra 2016-2018. Hun har en bachelor i religionshistorie fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en overbygning i religionssociologi og specialiseret sig i menneskerettigheder og udvikling.
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenPresse- og kommunikationschef
Tlf:40227222sh@dmogt.dkBilleder

Information om Dansk Mode & Textil
Dansk Mode & Textil er brancheorganisationen for de danske mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder. Vores eksperter rådgiver dagligt mere end 800 medlemsvirksomheder, og som branchens naturlige omdrejningspunkt varetager vi branchens interesser i relevante nationale og internationale forhold.
Læs mere på dmogt.dk
Følg pressemeddelelser fra Dansk Mode & Textil
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Mode & Textil
Danmark har brug for en national handlingsplan for tekstiler7.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis den danske mode- og tekstilbranche skal være blandt de førende i den cirkulære omstilling og fastholde sit betragtelige samfundsbidrag, er der behov for et styrket politisk fokus og en tydelig, ambitiøs vision for tekstilområdet. Derfor lancerer brancheorganisationen Dansk Mode & Textil i dag sit politiske udspil til en national handlingsplan for tekstiler. Et udspil der indeholder en række initiativer, der involverer bl.a. forbrugerne, branchens virksomheder, forsknings- og uddannelsessektoren samt flere offentlige instanser.
Tilbageholdende forbrugere trækker dansk modesalg ned5.8.2024 08:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Den danske modebranches salg faldt i 2023 seks procent, og tendensen er fortsat i starten af 2024, hvor omsætningen i årets første tre måneder faldt 10 procent. Det er særligt tilbageholdende forbrugere i både ind- og udland, der er årsag til tilbagegangen, lyder det fra brancheforeningen DM&T, som op til åbningen af Copenhagen Fashion Week har analyseret branchens økonomiske tilstand.
DM&T inviterer til EU-debat med tekstiler i fokus10.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske mode- og tekstilbranches står overfor massiv regulering fra EU, og dermed får det kommende Europa-Parlamentsvalg også stor betydning for branchen. Derfor inviterer brancheorganisationen DM&T fem kandidater og alle interesserede til EU-debat med fokus på tekstiler. Der sker mandag den 13. maj hos tekstilvirksomheden DILLING i Sunds.
Sportsbranchen bliver en del af brancheorganisationen DM&T8.5.2024 13:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end tre år strategisk samarbejde bliver brancheforeningen Sportsbranchen.dk nu indlemmet i DM&T, som i forvejen repræsenterer de danske mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder. Det sker for skabe én stærk platform, som kan varetage branchens interesser og hjælpe medlemmerne i en stadigt mere kompleks hverdag.
DM&T styrker den politiske indsats med ny chefkonsulent26.10.2023 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganistionationen Dansk Mode & Textil (DM&T) styrker det politiske arbejde med tiltrædelsen af Cecilie Friis, som per 1. oktober er ansat som chefkonsulent på Public Affairs-området. Hun kommer fra en stilling hos konsulenthuset Rud Pedersen og har bl.a. også erfaring fra Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum