
Dansk Luftfart: Vi skal vinke farvel til rejserestriktionerne

- Restriktionerne skal væk, og rejsereglerne skal tilbage til tiden før coronakrisen. Flyselskaberne er klar til at sørge for transporten, så endnu flere udlændinge kan komme til Danmark og opleve ”hverdagen”, som statsministeren sagde ved Folketingets åbning, siger direktør Michael Svane fra brancheforeningen Dansk Luftfart.
En ekspertgruppe nedsat af regeringen anbefaler, at Danmark bliver genåbnet efter en risikobaseret tilgang, hvor fokus er på bekymrende varianter af coronavirus. Det handler om at undgå import af nye bekymrende varianter – ikke import af smitte med kendte varianter.
Det er en tilgang, som Dansk Luftfart støtter. Konkret betyder det, at Danmark fra den 1. november bør gå over til at overvåge situationen.
- Udgangspunktet bør være, at der ikke er restriktioner uanset, hvor du kommer fra. Men hvis en bekymrende variant kommer frem i et land, skal restriktioner genindføres på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering – og meget gerne i tæt samarbejde med luftfartsbranchen, siger Michael Svane
Dansk Luftfart foreslår også, at kategorien ”skraveret orange” i Udenrigsministeriets rejsevejledninger bortfalder. Der er tale om information om, at der er indrejserestriktioner i et givent land, og det afholder unødigt mange fra at rejse.
- Både danskere og udlændinge tørster efter at komme ud og opleve verden igen. Og så længe der er så godt styr på smittesituationen i mange lande, og de vaccinerede bliver flere og flere, så er det i alles interesse at få fjernet de sidste restriktioner, siger Michael Svane.
- Det vil skabe vækst og indtjening til Danmark og gavne en hårdt trængt turisme- og oplevelsesøkonomi, der endnu ikke har en omsætning i nærheden af, hvad den var før coronakrisen.
Den politiske aftale om de nuværende rejserestriktioner udløber med udgangen af oktober 2021.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Billeder

Information om DI Transport
Følg pressemeddelelser fra DI Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Transport
Dansk Luftfart: Ny indenrigsrute er et dyrt skridt i den rigtige retning11.3.2025 11:20:03 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF og EL vælger en første løsning for indenrigstrafik i aftale om grøn luftfart, som ikke er effektiv. Det er dog positivt, at aftalen også har fokus på luftfartens fremtidige samlede grønne omstilling.
Færre busser har konsekvenser for erhvervslivet17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Busserne kører i dag 12 procent mindre på de danske veje end de gjorde i 2010. Faldet sker selvom 38 procent af de danske familier ikke har en bil. Det forringer danskernes mobilitet og kan have betydelige samfundsmæssige konsekvenser, mener Dansk Industri.
DI: Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag18.12.2024 10:10:47 CET | Pressemeddelelse
Selvom metroen til lufthavnen fragter mange turister, så er det også en vigtig åre for kollektiv transport i hele hovedstadsområdet. Det vil være et stort tilbageskridt for den kollektive transport, hvis prisen mere end fordobles.
Luftfartens Klimapartnerskab: Regeringen skal investere i markedet for grønne brændsler12.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne realisere ambitionen om grøn luftfart skal der produceres mere bæredygtigt flybrændstof. I dag er der slet ikke nok brændstof på markedet.
DI Transport får ny bestyrelsesleder11.6.2024 17:41:08 CEST | Pressemeddelelse
DI Transport har i dag afholdt generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Jesper Nørgaard, administrerende direktør i J. Nørgaard Petersen A/S, valgt som ny bestyrelsesleder for DI Transport.