Dansk innovation skal omdanne næringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til værdifuld tang
10.5.2023 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Forskere fra Københavns Universitet skal i samarbejde med Aarhus Universitet samt en række virksomheder udvikle bæredygtig samproduktion af fisk, rejer og tang.
Over de næste fire år vil de videreudvikle et lukket, bæredygtigt kredsløb på land, som udnytter restnæringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til at dyrke højværdi tang til fødevare -og sundhedsindustrien. Projektet hedder SeaFree.
"Projektet har til formål at bruge tangproduktion til at optage og omdanne emissioner fra fiskeopdræt til et højværdiprodukt. Tangen skal bl.a. bruges til kosttilskud, der kan forebygge diabetes og bæredygtig innovation inden for fødevarer. Udover at opsamle emissioner som ellers ville være udledt til atmosfæren og vandmiljøet er den producerede tang både sund og fuld af umamismag,” siger professor Marianne Thomsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
40 fods container laver tang på en uge
Projektet er finansieret af Innovationsfonden med 14,4 millioner kroner og sker i samarbejde med virksomhederne Pure Algae, DryingMate, Food Diagnostics, Sigrid Therapeutics, XOventure GmbH/Rigi Care, KOST, SOF Odden Caviar og HanseGarnelen.
Et 40 fods container-anlæg med otte store 1000 liters tanke er hjertet i innovationsprojektet. Containerløsningen er en såkaldt PlugNPlay teknologi med stort eksport potentiale. Ved at kombinere saltvand, CO2 og næringsstoffer med LED-lys omdanner løsningen ingredienserne til tang på kun en uge, hvilket giver en ekstrem kort høstperiode.
”SeaFree repræsenterer det nyeste inden for recirkuleringsteknologi til landbaseret reje- og fiskeopdræt. Udover at fange emissioner recirkulerer systemet også overskudsvarme fra anlæggene til Plug'n'Play teknologien. Projektet omfatter nemlig udviklingen af en ny teknologi, der gør det muligt at bruge denne overskudsvarme til at tørre den tang, der sælges til sundhedsindustrien. På den måde bidrager SeaFree til en mere bæredygtig og effektiv produktion,” siger Marianne Thomsen.
Kan blive et eksporteventyr
Slutproduktet består dermed af klimavenlige fisk og rejer og en sund tangart, kaldet søsalat, som er rig på både fibre og protein. Søsalaten skal ud over fremstilling af forskellige kosttilskud også bruges som grønt tilbehør, når folk køber fisk.
”En del af projektet handler også om at udvikle opskrifter som skal øge kendskabet til anvendelse af tang som ingrediens i velsmagende middagsretter ude hos forbrugeren,” siger professor Marianne Thomsen.
Ifølge hende er der et stort potentiale i at opdrætte fisk og dyrke tang på den måde, som SeaFree har tænkt sig at gøre. For hvis alle verdens landbaserede reje- og fiskeopdræt implementerede metoden, ville det kunne reducere de globale fødevaresystemers klima-aftryk markant.
Derfor kan kombinationen af fiskeopdræt og tangdyrkning i lukkede systemer meget vel udvikle sig til et nyt eksporteventyr for Danmark.
”På globalt plan vil man kunne implementere teknologien der markedsføres under navnet ”SeaFree Synergy Solutions” alle steder i verden, og miljøgevinsterne ved teknologien er ikke til at tage fejl af. ”Vi har allerede nu kontakt til Sydkorea, som er meget interesserede i teknologien og i hvordan projektet udvikler sig,” slutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Thomsen
Professor
Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
Mail: mth@food.ku.dk
Mobil: +45+ 22292627
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


