I Danmark har vi siden etableringen at Storebæltsforbindelsen udviklet en stærk model til at finansiere og styre de helt store infrastrukturprojekter. Statsgarantimodellen kombinerer statsligt ejerskab og statsgaranterede lån med brugerbetaling. Den nyeste viden om emnet er netop blevet præsenteret på en online-konference med international deltagelse.

Sund og Bælt Holding A/S og Institut for Organisation på Copenhagen Business School har netop afsluttet et forskningsprojekt, støttet af Innovationsfonden, som har undersøgt den danske måde at finansiere og styre store infrastrukturprojekter på - eksempelvis broer og tunneller. Den danske model hedder statsgarantimodellen og kombinerer statsligt ejerskab, statsgaranterede lån på de private markeder og brugerbetaling med anlæg og drift i et offentligt ejet selskab.

Resultaterne af forskningen blev tirsdag den 13. april præsenteret på en konference, hvor også internationale eksperter fra OECD, Holland og Canada præsenterede deres viden om infrastrukturstyring. I spidsen for forskningsprojektet står Erhvervspostdoc og Ph.d. Lene Tolstrup Christensen fra Institut for Organisation på CBS.

”Statsgarantimodellen er en selskabsmodel, som gør megaprojekter mulige at realisere uden for statens budget, men med statsligt ejerskab. Fra den første bro til i dag, så har opfindelsen af statsgarantimodellen skabt en ny politisk organisering og introduceret markedsbaserede mekanismer i styringen af den danske transportinfrastruktur”, siger Lene Tolstrup Christensen.

Direktør i Sund og Bælt, Mikkel Hemmingsen, har fulgt arbejdet tæt, og resultaterne flugter med de praktiske erfaringer.

”Den danske måde at finansiere store infrastrukturprojekter på har gjort statsligt ejerskab på eksempelvis forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femern muligt uden at belaste de statslige budgetter - samtidig med, at omkostningen til finansiering er blevet så lav som muligt”, siger han.

I mange andre lande - eksempelvis Holland og Canada – har man introduceret modeller for offentligt privat partnerskab (OPP), hvor både finansiering, anlæg, drift og ejerskab kan ligge på private hænder. Dog kan andre måder at styre på ifølge OECD også være relevante og inspirerende for andre - eksempelvis den danske statsgarantimodel, hvor ejerskabet er statsligt.

”OECD er gået væk fra kun at tale om finansieringsmodeller til at tale om infrastrukturstyring bredere set. Her er bl.a. statsgarantimodellen interessant”, siger professor Carsten Greve fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School.

Konferencen blev på grund af covid-19 gennemført virtuelt med omkring 100 deltagere fra alle dele af infrastruktursektoren.

Præsentationer fra konferencen findes her.