Dansk infrastrukturstyring skaber stærke resultater
14.4.2021 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I Danmark har vi siden etableringen at Storebæltsforbindelsen udviklet en stærk model til at finansiere og styre de helt store infrastrukturprojekter. Statsgarantimodellen kombinerer statsligt ejerskab og statsgaranterede lån med brugerbetaling. Den nyeste viden om emnet er netop blevet præsenteret på en online-konference med international deltagelse.
Sund og Bælt Holding A/S og Institut for Organisation på Copenhagen Business School har netop afsluttet et forskningsprojekt, støttet af Innovationsfonden, som har undersøgt den danske måde at finansiere og styre store infrastrukturprojekter på - eksempelvis broer og tunneller. Den danske model hedder statsgarantimodellen og kombinerer statsligt ejerskab, statsgaranterede lån på de private markeder og brugerbetaling med anlæg og drift i et offentligt ejet selskab.
Resultaterne af forskningen blev tirsdag den 13. april præsenteret på en konference, hvor også internationale eksperter fra OECD, Holland og Canada præsenterede deres viden om infrastrukturstyring. I spidsen for forskningsprojektet står Erhvervspostdoc og Ph.d. Lene Tolstrup Christensen fra Institut for Organisation på CBS.
”Statsgarantimodellen er en selskabsmodel, som gør megaprojekter mulige at realisere uden for statens budget, men med statsligt ejerskab. Fra den første bro til i dag, så har opfindelsen af statsgarantimodellen skabt en ny politisk organisering og introduceret markedsbaserede mekanismer i styringen af den danske transportinfrastruktur”, siger Lene Tolstrup Christensen.
Direktør i Sund og Bælt, Mikkel Hemmingsen, har fulgt arbejdet tæt, og resultaterne flugter med de praktiske erfaringer.
”Den danske måde at finansiere store infrastrukturprojekter på har gjort statsligt ejerskab på eksempelvis forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femern muligt uden at belaste de statslige budgetter - samtidig med, at omkostningen til finansiering er blevet så lav som muligt”, siger han.
I mange andre lande - eksempelvis Holland og Canada – har man introduceret modeller for offentligt privat partnerskab (OPP), hvor både finansiering, anlæg, drift og ejerskab kan ligge på private hænder. Dog kan andre måder at styre på ifølge OECD også være relevante og inspirerende for andre - eksempelvis den danske statsgarantimodel, hvor ejerskabet er statsligt.
”OECD er gået væk fra kun at tale om finansieringsmodeller til at tale om infrastrukturstyring bredere set. Her er bl.a. statsgarantimodellen interessant”, siger professor Carsten Greve fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School.
Konferencen blev på grund af covid-19 gennemført virtuelt med omkring 100 deltagere fra alle dele af infrastruktursektoren.
Præsentationer fra konferencen findes her.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkLene Tolstrup ChristensenErhvervsforsker
Tlf:40411990ltc.ioa@cbs.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





