Dansk-grønlandsk dokumentar udtaget til Sundance
Lin Allunas 'Twice Colonized' får sin verdenspremiere på den vigtige nordamerikanske Sundance Filmfestival, der åbner dørene for publikum 19. januar.

Sundance Filmfestival offentliggjorde onsdag aften dansk tid programmet til næste års festival. Det bliver med den dansk-grønlandske 'Twice Colonized' og den svensk-danske 'Fantastic Machine' i den internationale konkurrence for dokumentarfilm, World Cinema Documentary Competition, der anses for at være en af de mest prestigefyldte konkurrencer for dokumentarfilm i verden.
Sundance Filmfestivalen, der finder sted i Park City i Utah, er et vigtigt udstillingsvindue for europæiske film i forhold til det nordamerikanske marked. Festivalen er grundlagt af Robert Redford med en ambition om at fremme banebrydende filmfortællinger. Den første udgave fandt sted i 1985.
Sundance Filmfestival 2023 løber fra 19. til 29. januar.
Læs mere på festival.sundance.org
Twice Colonized
’Twice Colonized’ er instrueret af Lin Alluna og fortæller historien om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter, som har dedikeret sit liv til kampen for inuit i hele Arktis. Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?
Filmen følger Aaju Peters arbejde i både Grønland, Danmark og i hendes nye hjemland Canada, hvor hun i dag er bosiddende, og hvorfra hun kæmper for oprindelige folks rettigheder på globalt plan.
Lin Alluna er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. Ved siden af sit arbejde som filmskaber underviser hun i film og er næstformand hos Danske Filminstruktører samt grundlægger af Oplysningsgruppen. ’Twice Colonized’ er Lin Allunas første lange dokumentarfilm.
’Twice Colonized’ er produceret af Emile Hertling Péronard for dansk-grønlandske Ánorâk Film med støtte fra Filminstituttet. Filmen er lavet i koproduktion med Canada.
Filmen får dansk premiere i 2023.
Læs mere om filmen i Filmdatabasen
Fantastic Machine
Axel Danielson og Maximilien Van Aertrycks svensk-danske koproduktion 'Fantastic Machines' er en dokumentarisk fortælling om menneskets relation til og fascination af kameraet. Der er nedslag i dets 200 år lange historie fra de første billeder til i dag, hvor der er 45 mia. kameraer på vores planet. Filmen undersøger, hvordan kameraerne påvirker vores adfærd og vores samfund som helhed.
'Fantastic Machines' er produceret af svenske Plattform og koproduceret af Vibeke Vogel for danske Bullitt Film med støtte fra Filminstituttet. Anne Gry Friis Kristensen har lavet filmens lyddesign. Filmen får dansk premiere i 2023, hvor den distribueres af Øst for Paradis.
Danske film på Sundance
Danske spillefilm og dokumentarer har de senere år været stærkt repræsenteret på Sundance Filmfestivalen.
På den seneste festival i januar 2022 deltog Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm 'A House Made of Splinters' og Christian Tafdrups psykologiske gyser 'Gæsterne'. Simon Lereng Wilmont blev belønnet med en fornem instruktørpris på festivalen. Filmen er produceret af Final Cut for Real.
I 2021 vandt Jonas Poher Rasmussens 'Flugt' prisen for bedste internationale dokumentarfilm, mens Camilla Nielssons 'President' løb med særprisen for bedste 'Vérité Filmmaking'. Begge film er ligeledes produceret af Final Cut for Real.
I 2019 var der priser til Mads Brüggers 'Cold Case Hammarskjöld' og May el-Toukhys 'Dronningen', i 2018 til Gustav Möllers 'Den skyldige', og i 2017 til Feras Fayyads 'De sidste mænd i Aleppo'.
Nøgleord
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder
Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
'A House Made of Splinters' og 'Ivalu' Oscar-nomineret24.1.2023 15:24:20 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2023. Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm 'A House Made of Splinters' er nomineret til en Oscar i kategorien for bedste dokumentarfilm, og Anders Walter og Pipaluk K. Jørgensens kortfilm 'Ivalu' er nomineret i kategorien for bedste kortfilm. Oscar prisoverrækkelsen finder sted den 12. marts i Los Angeles.
Tre danske film i spil til en Oscar21.12.2022 23:51:32 CET | Pressemeddelelse
Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet Ali Abbasis 'Holy Spider', Simon Lerengs dokumentarfilm 'A House Made of Splinters' og Anders Walters kortfilm 'Ivalu'.
Stille liv er udvalgt til Berlinalen15.12.2022 13:56:06 CET | Pressemeddelelse
Malene Chois 'Stille liv' er udvalgt til Berlinalens Panorama-program. Festivalen løber fra 16. til 26. februar 2023.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Forår 202314.12.2022 11:24:54 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 24. januar i Cinemateket, hvor vi vil præsentere det kommende halve års danske biograffilm.
Invitation til fejring af pris til filmen 'Apolonia, Apolonia'21.11.2022 12:48:38 CET | Presseinvitation
Torsdag aften vandt Lea Globs dokumentarfilm 'Apolonia, Apolonia' den prestigefyldte hovedpris på dokumentarfestivalen IDFA i Amsterdam. På torsdag fejrer vi prisvinderen og holdet bag filmen med et glas i Restaurant SULT. Journalister er også velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum