Dansk forskning rokker ved etableret lærdom om spædbørns grædemønstre
Hvornår stopper mit spædbarn med at græde så meget?
Er du nybagt forælder og googler dette spørgsmål, vil svaret givetvis berolige dig.
Du vil sandsynligvis blive henvist til et gammelt studie, der konkluderer, at spædbørns gråd normalt topper omkring seksugers-alderen, hvorefter den falder markant og stabiliserer sig på et lavt niveau efter tre måneder.
Meget tyder dog på, at den oprindelige ”grædekurve” giver et skævt billede af virkeligheden. Det viser et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der har undersøgt data fra 27 forskellige lande.
”Vi har lavet to matematiske modeller, der repræsenterer den tilgængelig data, og ingen af dem viser, at varigheden af gråd falder så markant efter fem uger, som det ellers fremgår af de grafer, som forældre bliver præsenteret for. Gråd er stadig er en stor del af mange spædbørns repertoire efter seks måneder,” siger lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Christine Parsons.
Grædekurve benyttes af sundhedspersonale
Forskerne bag studiet har samlet data fra 57 forskningsartikler fra hele verden, hvor forældre har registreret, hvor meget deres spædbørn græder hver dag.
Den oprindelige ”grædekurve”, som forældre ofte henvises til, er baseret på et amerikansk studie fra 1962, der kun fokuserer på de første 12 uger af et barns liv.
”Det er en graf, som nybagte forældre bliver præsenteret for af sundhedspersonale, og hvis man googler ”spædbørn gråd” (infant crying), kommer der billeder af netop denne graf. Derfor syntes vi, at det ville være interessant at lave en model med al tilgængeligt data for at se, om den stemmer overens med den oprindelige ”grædekurve”, siger Arnault-Quentin Vermillet, der er hovedforfatter for forskningsartiklen.
Kan have konsekvenser for børn og forældre
Gråd er en af de første kommunikationsformer, som spædbørn bruger til at få deres forældres opmærksomhed. Spædbarnets kognitive og følelsesmæssige udvikling stimuleres, når forældre på passende vis reagerer på barnets signaler.
Nybagte forældre søger ofte hjælp i sundhedsvæsenet, hvis de er bekymret for, at deres barn græder for meget.
Derfor er det ifølge Christine Parsons vigtigt, at både sundhedspersonale og forældre har en korrekt og præcis forståelse for børns normale grædemønstre.
”Især for klinikere er det vigtigt, fordi det er deres opgave at hjælpe, støtte og afstemme forventningerne hos eventuelt bekymrede forældre. Og hvis klinikeren definerer spædbarnets gråd som overdreven i intensitet eller varighed, vil det have negative konsekvenser for både forældre og barn,” forklarer hun.
Stor forskel på børns grædemønstre
Hvis et spædbarn græder mere end tre timer om dagen mere end tre dage om ugen, defineres det i dag som overdreven gråd – eller kolik. Hidtil har det været vurderet, at mellem 17 og 25 procent af alle spædbørn rammes af kolik inden for barnets første seks leveuger.
Forskerne ved Aarhus Universitet har udarbejdet to nye modeller for spædbørns grædekurve. Den ene viser, at spædbørns gråd topper efter fire uger. Den anden viser, at spædbørn græder meget og stabilt i de første uger, hvorefter niveauet falder.
Et andet bemærkelsesværdigt fund i undersøgelsen er ifølge Christine Parsons, hvor forskellige grædemønstre er blandt børn – både inden for og på tværs af landegrænser.
Data indikerer blandt andet, at børn fra ikke-vestlige lande som Indien, Mexico og Sydkorea græder mindre end børn fra engelsksprogede lande som USA, Storbritannien og Canada.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Systematisk gennemgang og meta-analyse af tværnationalt forældre-registreret data og modellering af "grædekurve":
Ekstern finansiering: Carlsbergfondet.
Interessekonflikter?: Ingen.
Læs den videnskabelige artikel her.
Kontakt:
Lektor Christine Parsons, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Telefon: 87162127
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor styrker behandlingen af komplekse knoglelidelser15.1.2026 10:17:16 CET | Pressemeddelelse
Den 43-årige ortopædkirurg, Jan Duedal Rölfing, udnævnes til klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Her forsker han i ortopædkirurgisk rekonstruktion med fokus på fejlstillinger, benlængdeforskelle og manglende knogleheling.
Kvantefysik skal løfte fremtidens MR-scanninger8.1.2026 08:54:56 CET | Pressemeddelelse
Professor Sune Jespersen fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Institut for Klinisk Medicin har modtaget en bevilling på knap 19,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at lede et nyt internationalt forskningsprojekt om fremtidens MR-scanning.
Ny professor styrker behandlingen af sygdomme i skjoldbruskkirtlen8.1.2026 08:52:55 CET | Pressemeddelelse
Lars Rolighed er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her forsker han i sygdomme i skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne.
Nyt klinisk professorat styrker forskning i medfødte urinvejsmisdannelser8.1.2026 08:50:34 CET | Pressemeddelelse
Yazan F. Rawashdeh er ny klinisk professor i børneurinvejskirurgi på Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital. Hans forskning bidrager til bedre forståelse, diagnostik og behandling af børn med medfødte misdannelser i urinvejene.
Christian Fynbo Christiansen bliver ny leder af Institut for Klinisk Medicin18.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor og overlæge overtager pr. 1. maj 2026 ledelsen af de største kliniske medicinske miljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
