DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri roser Frederikssund for erhvervsvenligheden

Del
Det står godt til med erhvervsvenligheden i Frederikssund Kommune. Det blev rost under det årlige dialogmøde mellem Dansk Byggeri Nordsjælland og Frederikssund Kommune, hvor blandt andet åbningstider på de lokale genbrugspladser var på dagsordenen. De lokale virksomheder kom også med gode råd til, hvor kommunen kan gøre det endnu bedre.

I Frederikssund gør kommunen mange ting for at sikre, at de lokale virksomheder har gode rammer og vilkår. Fx har kommunen forbedret åbningstiderne på sine genbrugspladser, så virksomhederne har lettere ved at komme af med deres affald. Og kommunen opkræver ikke den særlige afgift på virksomhedernes bygninger, den såkaldte dækningsafgift, som mange andre nordsjællandske kommuner opkræver. 

- Der er ingen tvivl om, at erhvervsvenligheden bliver prioriteret højt i Frederikssund. Frederikssund er den kommune i Nordsjælland og resten af hovedstadsområdet, der klarer sig bedst i Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. De mange erhvervsvenlige tiltag er noget, de lokale virksomheder sætter stor pris på. Det har fx stor betydning for håndværkernes hverdag, at genbrugspladsen har åbent, når virksomhederne arbejder, så det er nemt at komme af med byggeaffaldet. Så det er rigtig godt, at kommunen lytter til virksomhedernes forespørgsler og handler på dem, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

Borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen er glad for, at kommunen og Dansk Byggeri Nordsjælland kan mødes og tale om, hvad der er vigtigt for at sikre gode vilkår for de lokale virksomheder.

- Vores dialogmøder gør os bevidste om, hvor vi som kommune gør det godt, og hvor vi konkret kan sætte ind for at blive endnu mere erhvervsvenlige. Jeg synes, at vi har en rigtig god dialog med de lokale virksomheder, og vi lytter gerne til deres gode råd om, hvad vi kan gøre bedre, siger borgmester John Schmidt Andersen.

Behov for hurtigere behandling af byggesager
Under dialogmødet opfordrede de lokale virksomheder kommunen til at forbedre sagsbehandlingstiden på byggesager, der er steget i forhold til sidste år.

-  Vi har noteret, at kommunen har prioriteret at gøre noget ved sagsbehandlingen af byggesager med flere penge til området i næste års budget. Og det er rigtigt godt, for lige nu venter både borgere og virksomheder for længe på at kunne tage det første spadestik, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

 
 
 
 

Kontakter

Borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen, telefon 47 35 10 00
Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, telefon 48 36 36 36

Billeder

Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen og Borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen.
Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen og Borgmester i Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen.
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye